København og Aarhus – Tirsdag den 3. februar 2026, kl. 09.00–17.00
Dansk Industri inviterer pressen til at deltage i konferencen AI for Alle 2026, hvor et enestående opbud af erhvervsledere og førende eksperter fra ind- og udland deler erfaringer med anvendelsen af kunstig intelligens og præsenterer de nyeste trends inden for AI-teknologi og forretningsanvendelse.
AI er den stærkeste teknologi nogensinde, og dens udbredelse vil få dybtgående konsekvenser for erhvervslivet, borgerne og samfundet som helhed.
Hvad: AI for Alle – konference om kunstig intelligens
Hvornår: Tirsdag den 3. februar 2026, kl. 09.00–17.00
Hvor: Industriens Hus, København V (fysisk) – samt live-stream og lokal event i Aarhus hos Vertica, Åboulevarden 69, 8000 Aarhus C.
Konferencen samler ledende erhvervsfolk og fagligt ansvarlige for at diskutere, hvordan AI skaber værdi i praksis – både gennem strategiske perspektiver og konkrete cases. Journalister får adgang til førende stemmer fra branchen, et omfattende program med oplæg og debatter samt mulighed for interviews med keynote-talere, moderatorer og udstillere.
Udvalgte programhøjdepunkter:
• AI kræver nye forretningsmodeller – med Morten Saxnaes, brand & Strategy thought leader
• AI i praksis: Cases fra Intercom, Dinero, EG, Netcompany og flere virksomheder
• Paneldebat: AI og ledelse – sporadisk brug eller kerneforretning?
• Networking, branchestande og konkrete værktøjer for implementering
Talere og profiler:
Arrangementet byder på et stærkt lineup med bl.a. ledere fra danske og internationale virksomheder, AI-strateger og teknologieksperter – herunder Des Traynor (Intercom), Mikkel Bardram (EG), Tey Bannerman (tidligere McKinsey), Katrine Bach (Connected Women in AI) og flere.




