martoli 03 laptop 7956356 1280
Hjem AISpændende nyt fra HP Imagine 2026: AI-pc’er og workstations sætter retning for fremtidens arbejde

Spændende nyt fra HP Imagine 2026: AI-pc’er og workstations sætter retning for fremtidens arbejde

Af Redaktionen

AI er i stigende grad rykket fra skyen og ned på selve enhederne.

Det stiller nye krav til ydeevne, sikkerhed og batteritid.

Den udvikling adresserer HP med sine nyheder på det årligt tilbagevendende produkt- og strategievent HP Imagine 2026. Her præsenteres nye erhvervs-pc’er og workstations, der er udviklet til en arbejdsdag med behov for mobilitet, AI og databehandling.

Hvert år samler HP journalister og samarbejdspartnere til HP Imagine, hvor virksomheden præsenterer sine nyeste produkter og giver indblik i de teknologiske retninger, der præger udviklingen.

AI-pc’er til en mere fleksibel arbejdsdag

martoli 03 laptop 7956356 1280I fronten af nyhederne på dette års HP Imagine står HP EliteBook 6 G2q Next Gen AI PC, som er udviklet til medarbejdere på farten, hvor både ydeevne og batteritid er afgørende. Computeren kan håndtere AI-opgaver direkte på enheden med op til 85 TOPS NPU-performance og op til 28 timers batteritid.

Samtidig lancerer HP nye modeller på tværs af sin erhvervsportefølje. Det gælder HP EliteBook 8 G2-serien til vidensarbejdere og kreative brugere, EliteBook 6 G2-serien med fleksible konfigurationer til både virksomheder og offentlige organisationer samt HP ProBook 4 G2-serien, herunder ProBook 4 Flip G2i, målrettet små og mellemstore virksomheder. På desktopsiden udvides porteføljen også med EliteDesk 8 G2-serien, hvor fokus er på sikkerhed og skalerbarhed.

Workstations til krævende opgaver

Parallelt med de nye erhvervs-pc’er lancerer HP også en række nyheder til brugere med behov for markant højere regnekraft, herunder ingeniører, arkitekter, designere og AI-udviklere, der arbejder med tunge datasæt, simuleringer og avanceret grafik.

I toppen af porteføljen står HP Z8 Fury G6i, som er bygget til de mest krævende workloads. Den understøtter op til fire NVIDIA RTX PROTM 6000 Blackwell Max-Q Workstation Edition GPU’er og næste generation af Intel workstation-processorer, hvilket gør den egnet til opgaver som AI-modeltræning, avanceret 3D-rendering og komplekse simuleringer.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>