At downloade gratis software kan virke som en harmløs måde at få adgang til værktøjer til billedredigering, filkonvertering eller produktivitet uden at betale på forhånd.
Men ikke al gratis software fungerer på samme måde, og i nogle tilfælde kan den medføre betydelige sikkerhedsrisici.
Mange brugere skelner ikke mellem shareware og freeware, fordi begge typer ofte markedsføres som gratis. I praksis er der dog væsentlige forskelle.
Shareware giver brugeren mulighed for at afprøve software i en begrænset periode eller med begrænsede funktioner, før der kræves betaling for den fulde version. Freeware kan derimod anvendes gratis uden tidsbegrænsning, selvom udvikleren fortsat ejer softwaren og ofte finansierer den gennem annoncer, donationer eller premiumfunktioner.
Det er vigtigt at kende forskellen
Shareware findes i flere former, herunder prøveversioner, freemium-løsninger og såkaldt nagware, der løbende opfordrer brugeren til at købe en licens. Softwaren kan være begrænset af tidsfrister, vandmærker eller låste funktioner.
Freeware bruges ofte til at opbygge en brugerbase, skabe annonceindtægter eller tilbyde en enklere udgave af et kommercielt produkt.
For brugerne handler det først og fremmest om at forstå, hvilke begrænsninger og betingelser der gælder, før installationen gennemføres.
Downloadprocessen udgør den største risiko
Den største sikkerhedsrisiko ligger ikke nødvendigvis i softwaretypen, men i måden den distribueres på.
Cyberkriminelle udnytter ofte populære gratisprogrammer til at sprede malware via falske prøveversioner, piratkopieret software, crackede programmer eller kopisider, der efterligner de originale downloadkilder.
Brugere kan også møde installationspakker, som indeholder adware, browserværktøjslinjer eller andre uønskede programmer, der installeres sammen med den ønskede software.
Sådan beskytter du dig
Sikkerhedseksperter anbefaler, at brugere:
- Kun downloader software fra udviklerens officielle hjemmeside eller anerkendte softwarearkiver.
- Kontrollerer udgiverens identitet.
- Undgår piratkopierede eller “låste op”-versioner.
- Læser alle installationsskærme grundigt.
- Vælger brugerdefineret installation, så ekstra programmer kan fravælges.
- Sørger for, at antivirus og sikkerhedssoftware er aktive og opdaterede.
Open source og freeware er ikke det samme
Der er også en væsentlig forskel mellem freeware og open source-software.
Freeware er gratis at anvende, men kildekoden er som regel lukket. Open source-software gør derimod kildekoden offentligt tilgængelig, så den kan gennemgås, ændres og distribueres videre i overensstemmelse med licensbetingelserne.
Denne gennemsigtighed er en af årsagerne til, at mange sikkerhedsbevidste brugere og organisationer betragter open source som en særskilt kategori.
Legitimitet er vigtigere end prisen
Ifølge Hervé Lambert, Global Consumer Operations Manager hos Panda Security, er det en udbredt fejl automatisk at betragte gratis software som sikker.
– Gratis software kan være praktisk, men brugere bør aldrig antage, at en download er sikker, blot fordi den ikke koster noget. Cyberkriminelle ved, at mennesker ofte handler hurtigt, når de finder et gratis værktøj, og de udnytter denne adfærd til at sprede malware, adware og falske installationsprogrammer, siger han.
Konklusionen er, at spørgsmålet ikke kun handler om, hvorvidt software er gratis. Det afgørende er, om den er legitim, vedligeholdes aktivt og downloades fra en troværdig kilde. Med gode sikkerhedsvaner kan både shareware og freeware være nyttige værktøjer uden at blive en indgang til cybertrusler.
