Bosch præsenterer den nye ledningsfri stangstøvsuger Bosch Unlimited 10, som løfter rengøringen til næste niveau.
Med sin unikke MicroClean-teknologi fjerner støvsugeren støv, der er usynligt for det menneskelige øje, og rengør både tæpper, gulve og andre hårde overflader for vedholdende snavs.
“Takket være MicroClean-mundstykket og -sensoren rengør Bosch Unlimited 10 alle overflader fra gulv til møbler og tæpper mere effektivt end nogensinde. Med vores avancerede filtersystem sikrer vi desuden, at mikroskopiske partikler bliver i opsamlingsbeholderen, og at luften, der forlader støvsugeren, er renere end rumluften,” siger Louise Augustsson, Nordic Category Manager for Bosch Home Care.”
En af innovationerne bag Unlimited 10 er det patenterede MicroClean-mundstykke, som fjerner alle typer støv og snavs på alle gulve. Mundstykket gør det også muligt at opnå de bedste resultater, selv ved bagudgående bevægelser, i modsætning til mange andre støvsugere på markedet, der kun effektivt fjerner snavs ved fremadgående bevægelser. At Unlimited 10 med MicroClean-mundstykket suger støv lige godt op både fremad og baglæns, giver en mere effektiv og ergonomisk rengøring.
At vide, hvornår gulvet virkelig er rent, kan være svært uden at bøje sig ned og inspicere det med en finger. Men Unlimited 10 og dens indbyggede MicroClean-sensor registrerer mikroskopiske partikler helt ned til 0,3 mikrometer (0,0003 millimeter). Når MicroClean-ringen på håndenheden lyser helt blåt, indikerer det, at der ikke er flere partikler tilbage at suge op, og at overfladen er rengjort.
For dem med langt hår eller kæledyr med lang pels har MicroClean-mundstykket en børsterulle med ekstra stor diameter, hvilket gør, at hår filtrer sig ind tre gange mindre end med andre mundstykker. Børsterullen kan også nemt fjernes for grundig rengøring.
Tre nye tilstande til forskellige formål
Bosch Unlimited 10 har som sædvanligt de velkendte effektniveauer Auto, Eco og Turbo, men tilbyder også tre særlige rengøringstilstande. Den ene er “Delicate Carpets”, som skånsomt og effektivt rengør tæpper, den anden er “Car”, med kraftfuld sugeevne og tilbehør til rengøring af trange områder i bilen. Den tredje er “Silent”, som kan aktiveres for rengøring uden at forstyrre andre i hjemmet. Brugeren kan vælge mellem de forskellige tilstande på TFT-skærmen, der også giver adgang til yderligere funktioner og praktisk information. Blandt andet kan skærmen vise instruktionsvideoer til rengøring af opsamlingsbeholderen og filteret samt en QR-kode, som brugeren kan scanne for at få adgang til en digital manual.
Tager rengøringen til næste niveau
Det er ikke kun overflader, der rengøres ekstra grundigt med Unlimited 10. Dens HEPA-filtersystem filtrerer mere end 99,99 procent af støvpartiklerne fra luften, hvilket forhindrer, at de mikroskopiske partikler kommer ud i rummet igen. Kombinationen af filter, tætning og luftstrømsdesign i opsamlingsbeholderen sikrer, at udsugningsluften er renere end rumluften – perfekt til allergikere.
Støvudsugningssystemet i Bosch Unlimited 10 er også velovervejet. En praktisk indstilling på opsamlingsbeholderen presser støvet sammen, så den kun behøver at blive tømt halvt så ofte. Tømningen bliver også langt mere hygiejnisk, da det komprimerede støv og snavs nemt skubbes ud med samme praktiske indstilling uden at skabe en støvsky.
Bosch Unlimited 10 leveres med 10 års motorgaranti og er allerede nu tilgængelig hos autoriserede forhandlere.
Specifikationer: Bosch Unlimited 10
Produkt | Bosch Unlimited 10 |
Funktioner |
|
Udstyr & tilbehør* |
|
Farve |
|
*Skelner mellem de forskellige modeller; tjek, hvilke tilbehør der medfølger inden køb.
Om Bosch
Bosch er kendt verden over for sin høje kvalitet og pålidelighed. I mere end 85 år har vores produkter levet op til vores omdømme: Bosch er Europas førende producent af hvidevarer og husholdningsapparater. Vores produkter imødekommer de krav en moderne hverdag stiller. Banebrydende teknologi og ofte overraskende enkle løsninger skaber resultater og gør en vigtig forskel i forbrugernes hverdag. Desuden sikrer den høje kvalitet og det tidsløse design en længere levetid. Den høje kvalitet kommer også tydeligt til udtryk, når produkterne anvendes, og det understøtter vores motto: “Invented for life.
BSH Hausgeräte GmbH er ledende globalt inden for husholdningsapparater. Virksomhedens brandportefølje omfatter 13 velkendte mærker som Bosch og Siemens, samt Home Connect og servicemærke som Kitchen Stories. BSH er et Bosch Group Company.
Få mere information og komplet produktoversigt, besøg https://www.bosch-home.dk