Chefer mener, at der er styr på nye hvidvaskregler – specialister på området er uenige
Hjem FINANSChefer mener, at der er styr på nye hvidvaskregler – specialister på området er uenige

Chefer mener, at der er styr på nye hvidvaskregler – specialister på området er uenige

Af Redaktionen

Virksomheder bør fokusere mere på at sikre høj datakvalitet, velfungerende systemintegration og sammenhængende processer, hvis de skal blive klar til nyt EU-regelsæt mod hvidvask.

Det udleder RegTech-firmaet Trapets af en undersøgelse.

Når AMLR træder i kraft i juli 2027, vil EU’s regelsæt mod hvidvask undergå de største forandringer i mange år. For at afdække, hvor langt de finansielle virksomheder er nået med deres forberedelser, har Trapets gennemført en undersøgelse blandt AML- og compliancespecialister i Norden. Undersøgelsen viser, at to tredjedele af cheferne på ledelsesniveau mener, at deres virksomheder er klar til AMLR, men de analytikere og AML-specialister, som har de daglige processer tættest på sig, er ikke helt enige med cheferne i, hvor godt forberedte virksomhederne er. Kun omkring hver tiende angiver, at virksomheden er fuldt operativt forberedt på AMLR.

Ifølge Trapets kan de forskellige oplevelser af, hvor velforberedt man er, bero på, at chefer og operative specialister arbejder med forskellige aspekter af omstillingen. På ledelsesniveau er fokus ofte på beslutninger, styring og overordnede planer, mens AML-specialister og analytikere arbejder med praktiske spørgsmål, som skal løses med brug af data, systemer og daglige processer.

– Resultaterne viser, at den finansielle sektor er engageret, og at omstillingen er i gang. Mange finansielle virksomheder er kommet langt med styring, policy og overordnede AML-programmer. Men samtidig ser vi et gab mellem ledelsens billede af beredskabet og erfaringerne hos dem, som arbejder på operationelt niveau med spørgsmålene. Dette gab er et vigtigt signal om, hvad det kan blive nødvendigt for virksomhederne at fokusere på for at skabe de rette forudsætninger for at komme i mål, siger Gabriella Bussien, administrerende direktør hos Trapets.

Chefer mener, at der er styr på nye hvidvaskregler – specialister på området er uenigeDen generelle holdning til AMLR er overvejende positiv. Lidt over halvdelen af respondenterne ser det nye regelsæt som en mulighed for at styrke virksomhedens risikohåndtering. Kun en mindre andel betragter mest af alt AMLR som en administrativ byrde.

– Gabet betyder ikke nødvendigvis, at virksomhederne har et forkert billede af deres arbejde, men nærmere at beredskabsniveauer ser forskellige ud, alt efter hvor i virksomheden man befinder sig. Ved at lytte til de operative medarbejderes erfaringer kan ledelsen få et mere dækkende billede af, hvordan status er her og nu – og derudfra prioritere de indsatser, som vil give størst effekt forud for 2027, siger Gabriella Bussien.

Ifølge Trapets bliver det næste vigtige skridt at sammenføje det strategiske og det operationelle perspektiv. Det handler bl.a. om at sikre høj datakvalitet, velfungerende systemintegration, sammenhængende processer og sporbarhed i hele AML-arbejdet. På den måde kan branchens engagement og strategiske forberedelser omsættes til et stærkt operativt beredskab, før AMLR bliver indført.

Undersøgelsen er gennemført i perioden februar-april 2026 blandt 77 AML- og complianceprofessionelle i banker og andre regulerede virksomheder i Norden.

Undersøgelsen er at finde her.

 

Om Trapets

Trapets blev etableret i Sverige år 2000 og er i dag en af de førende aktører på det nordiske marked for tekniske løsninger og ekspertise med det formål at forebygge økonomisk kriminalitet. Firmaet hjælper finansielle virksomheder og andre med at opdage, forebygge og håndtere risici koblet til hvidvask, bedrageri og anden økonomisk kriminalitet. Over 500 kunder anvender dagligt løsninger fra Trapets. Firmaet har over 80 medarbejdere med kontorer i Stockholm og Hanoi.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>