De nye AI-løsninger er udviklet i samarbejde med NVIDIA og er skalerbare for virksomheders voksende AI-behov.
– Cisco introducerer plug-and-play AI-løsninger, der gør det lettere for partnere at sælge og for kunder at implementere AI-infrastruktur.
– Cisco udvider også UCS-porteføljen med en ny gruppe af AI-servere til NVIDIA-accelereret databehandling.
– Den opgraderede portefølje fremhæver Ciscos strategi om at accelerere AI-adoption i virksomheder ved at tilbyde en åben, skalerbar og enkel tilgang til AI-infrastruktur.
Ved Ciscos årlige Partner Summit præsenterede Cisco en række nye tilføjelser til porteføljen af datacenterinfrastruktur. Disse består blandt andet af en AI-serverfamilie, der er specialudviklet til GPU-intensive AI-opgaver med NVIDIA-accelereret databehandling, samt AI PODs, der forenkler og mindsker risikoen ved investering i AI-infrastruktur.
De nye løsninger giver adgang til den infrastruktur, virksomheder har brug for til at accelerere AI-adoptionen. Løsningerne udvider kundernes eksisterende infrastruktur og gør det muligt for dem at vokse og innovere uden øget kompleksitet.
“Virksomheder er pressede til at implementere AI-workloads, især efterhånden som vi bevæger os mod autonome arbejdsgange, hvor AI begynder at løse problemer på egen hånd,” udtaler Jeetu Patel, Chief Product Officer hos Cisco, og uddyber: “Cisco-innovationer som AI PODs og GPU-serveren styrker sikkerheden, compliance og databehandlingskraften i disse workloads.”
Cisco bryder barriererne for AI-adoption
Ifølge McKinsey vil generativ AI bidrage med 2,6-4,4 milliarder dollars om året til den globale økonomi, hvor erhvervslivet står i spidsen for værdiskabelsen. Samtidig fremgår det af Cisco AI Readiness Index, at 89 % af IT-professionelle først planlægger at implementere AI-workloads inden for de næste to år, mens kun 14 % af organisationerne rapporterer, at deres infrastruktur er klar til AI i dag.
De nye løsninger styres af Cisco Intersight, som muliggør centraliseret kontrol og automatisering, der forenkler alt fra konfiguration til daglig drift.
“En ny æra med intelligente, generative AI-applikationer vil transformere virksomheder verden over. Med lanceringen af sin dedikerede AI-serverportefølje, AI PODs og den udvidede familie af systemer med fuld-stack NVIDIA-accelereret databehandling og software udvikler Cisco den infrastruktur, virksomheder kan bruge som fundament for vækst i AI-tidsalderen,” udtaler Bob Pette, vicepræsident for Enterprise Platforms hos NVIDIA.
Læs den fulde pressemeddelelse om de nye AI-løsninger her.