Datacentre, bæredygtighed og AI.
Det kommende Datacenter Forum i København nærmer sig med hastige skridt, hvor der vil være et stort fokus på samspillet mellem innovation, AI og grønne energiløsninger i fremtidens datacentre.
Deltagerne kan blandt andet forvente forslag til, hvordan fremtidens datacentre kan blive fleksible knudepunkter for den grønne omstilling.
Når Datacenter Forum Copenhagen 2024 slår dørene op den 26. september, bliver det med flere end 300 deltagere – lige fra markedsledere til politiske beslutningstagere og specialister indenfor datacentersektoren – parate til vidensdeling og en dag fyldt med talks, indsigter og bud på det hastigt foranderlige datacenterlandskab.
Begivenheden, der så dagens lys i 2014, er det største event for fagprofessionelle i de nordiske lande, og Danmarks Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard, holder åbningstalen ved konferencen.
Schneider Electric, den globale energieffektiviseringsspecialist med verdensførende ekspertise inden for datacentre, er sponsor af eventen og deltager også i dagens paneldebatter, hvor de vil præsentere deres nyeste banebrydende teknologier og perspektiver på datacentrenes fremtid.
Datacentre skal integreres bedre med energinettet
AI-revolutionen har ført til en eksponentiel stigning i dataforbrug, hvilket gør datacentre til nogle af de største strømslugere i vores samfund. For at imødekomme den voksende efterspørgsel efter AI-drevne løsninger uden at slække på klimaambitionerne kræver det en fundamental omstilling af, hvordan vi opbygger og driver datacentre. Og det skal diskuteres på årets Datacenter Forum.
Erik Gjesdal, Segment Manager og Datacenteransvarlig i Norden og Baltikum hos Schneider Electric, repræsenterer virksomheden på scenen og i paneldebatterne. Her vil han blandt andet sætte fokus på, hvordan datacentre skal integreres bedre med energinettet og andre grønne energikilder:
”Det er helt essentielt, at datacentre bliver mere energieffektive og bedre integreret med resten af energisystemet i Norden, hvilket gælder for både fjernvarme og det samlede elnet. Jeg ser også især frem til at fortælle om de nyeste muligheder inden for blandt andet AI-referencedesign og uddybe, hvordan datacentre kan spille en nøglerolle i overgangen til mere grøn energi,” siger Erik Gjesdal, Schneider Electric.
Schneider Electric præsenterede i foråret et helt nyt AI-referencedesign for datacentre, udviklet i samarbejde med NVIDIA, som allerede har vist sig at være banebrydende for, hvordan fremtidens AI-datacentre kan opføres. Designet optimerer både ydeevne, skalerbarhed og ikke mindst energieffektivitet. Her bliver overskudsvarmen fra datacentre også udnyttet i synergier med fjernvarme, hvilket reducerer energispild og bidrager til den grønne omstilling.
Om Schneider Electric:
Schneiders formål er at skabe indflydelse og gøre en forskel ved at give alle adgang til at få mest muligt ud af vores energi og ressourcer og bygge bro mellem fremskridt og bæredygtighed for alle. Hos Schneider Electric kalder vi dette Life Is On. Vores mission er at være en betroet partner inden for bæredygtighed og energieffektivisering.