Kun en tredjedel af it-afdelinger opdaterer printere i tide ifølge en ny rapport.
Det efterlader dem åbne for alvorlige cyberangreb, vurderer HP, som står bag analysen.
Størstedelen af virksomhedernes it-afdelinger prioriterer ikke vigtige sikkerhedsopdateringer til organisationens printere.
Det viser en ny global undersøgelse fra HP Wolf Security, it-gigantens cybersikkerhedsafdeling, der bygger på svar fra mere end 800 it- og sikkerhedsansvarlige på tværs af brancher.
Kritiske opdateringer forsømmes
Et af de mest markante fund i rapporten er, at blot procent 36 procent af it-afdelinger opdaterer printerfirmware, så snart opdateringen er tilgængelig. Det til trods for, at de i gennemsnit bruger 3,5 time på sikkerhed per printer om måneden.
Analysen tyder på, at virksomheders bredere platformsikkerhed forsømmes, når det kommer til printere, mener HP.
“Tiden er forbi, hvor printere var uskyldige kontormaskiner. I dag er de intelligente, forbundne enheder med følsomme og forretningskritiske data. Og hvis ikke de får rettidig sikkerhedsomhu, kan de give hackere fri adgang til hele organisationens netværk,” siger Steve Inch, Global Senior Print Security Strategist hos HP.
Manglende samarbejde øger risikoen for angreb
Rapporten viser derudover, at samarbejdet mellem it-, sikkerheds- og indkøbsafdelinger ofte halter, når der skal fastlægges sikkerhedsstandarder for nye printere, og at mange organisationer har utilstrækkelige processer til at opdage sårbarheder blandt deres printere.
Kun 35 procent af it-ansvarlige kan således identificere printere, som er sårbare over for nye hardware- eller firmwaretrusler. Samtidig kan blot 34 procent spore uautoriserede hardwareændringer, og kun 32 procent er i stand til at registrere sikkerhedshændelser relateret til hardwareangreb.
I øvrigt viser rapporten, at hele 86 procent ser datasikkerhed som en barriere for at genbruge eller videresælge printere, og at tilliden til, at enheder kan renses fuldstændigt for data, generelt er lav (35 procent).
I lyset af rapportens konklusioner giver HP en håndfuld anbefalinger for bedre printer- og platformsikkerhed:
- Sørg for, at it-, sikkerheds- og indkøbsafdelinger samarbejder om at definere sikkerhedskrav til nye printere.
- Opkræv sikkerhedscertifikater og evt. forsyningskædeprocesser fra produktleverandøren.
- Installér firmwareopdateringer, så snart de er tilgængelige for at minimere sikkerhedstruslen.
- Implementer printere, der kontinuerligt kan overvåge for zero day-trusler og malware med evnen til at forhindre, opdage, isolere og gendanne fra lavniveauangreb.
- Vælg printere med indbygget sikker sletning af hardware-, firmware- og lagrede enhedsdata for at muliggøre sikker genbrug og genanvendelse.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udført af analyseinstituttet Censuswide for HP og bygger på svar fra 803 it- og sikkerhedsansvarlige på tværs af USA, Canada, Storbritannien, Japan, Tyskland og Frankrig. Data er indsamlet i 2024 og præsenteret i rapporten i juli 2025. Læs den fulde rapport her.
Om HP Wolf Security
HP Wolf Security er HP’s afdeling for cybersikkerhed, som giver dybdegående indsigter i de nyeste cybertrusler og tilbyder beskyttelse af endpoints som pc’er og printere ved hjælp af hardwareforstærket isolationsteknologi. Læs mere om Wolf Security her.