Det danske vejr bliver mere ekstremt i fremtiden, og vand fra mange sider vil have stigende omkostninger for liv, hjem, værdier og velfærd.
En ny guide fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber viser, hvordan digitale teknologier kan styrke klimatilpasningen.
Vi ved, at fremtidens vejr bliver en kæmpe udfordring, og vi skal være bedre forberedt på at beskytte vores byer, infrastruktur og landskab, når vandet kommer. Men watertubes og sandsække er ikke nok. Vi skal opruste på den digitale front.
Data og digitale teknologier kan bidrage med vigtig viden, når det gælder om at forudsige, forebygge og håndtere fremtidens ekstreme vejrhændelser. Flere data skal anvendes i samspil for bedre at understøtte beslutninger og prioriteringer. Viden fra data kan også i højere grad bruges til bedre varsler, beredskab, arealplanlægning og klimapolitik.
Derfor har forskere, virksomhedsejere, myndighedspersoner og eksperter mødtes i et Mission Lab under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) for at drøfte, hvordan vi med data og digitale teknologier kan gøre klimatilpasningen mere smidig og mindre omkostningstung.
“Lige så meget, som vi skal investere i fysiske anlæg, skal vi også til at investere i data og digitale teknologier. Det er ikke løsningen i sig selv på klimaforandringerne, men det giver os forudsætningen for at træffe de rette beslutninger og løse problemerne effektivt,” sagde vicedirektør i Klimadatastyrelsen ved lanceringen af guiden Klimakatastroferne kommer på Christiansborg.
Data skal bruges smartere
Professor ved DTU Martin Drews forsker i, hvordan digitale værktøjer kan omsættes til praktiske løsninger for klimatilpasning og risikostyring. Han peger på, at Danmark skal tænke langt mere digitalt, hvis vi vil være robuste over for fremtidens vejrekstremer:
“For at styrke Danmarks robusthed over for ekstreme vejrhændelser, skal digitale teknologier i langt højere grad integreres i klimatilpasningen. Med digitale modeller og AI kan vi koble data om klimascenarier, stormflod, nedbør og oversvømmelser, og simulere konsekvenser for fx infrastruktur. Det giver et langt bedre grundlag for planlægning og forebyggelse,” siger Martin Drews.
I dag er mange af de data, der kunne understøtte klimatilpasningen, spredt og utilgængelige. De ligger hos forskellige aktører og i forskellige systemer, og manglen på fælles standarder og samarbejde gør det svært at udnytte det fulde potentiale.
Guiden peger på, at en fælles datamodel kan være første skridt mod en mere effektiv klimatilpasning. Et værktøj, der gør det muligt at simulere hændelser, prioritere investeringer og reducere skader.
Fremtiden skal tættere på borgerne
Klimatilpasning handler ikke kun om at reagere, når skaden er sket, men om at opbygge modstandsdygtighed mod de forandringer, der allerede er i gang. Det kræver en forebyggende indsats, hvor data, digitale teknologier og grøn omstilling af samfundet går hånd i hånd – et samspil, som også kaldes twin transition.
En væsentlig brik i omstillingen er borgerne, som indtil nu har været en overset aktør. Borgerne skal inddrages langt mere aktivt – både som medskabere af løsninger og som datakilder.
Digitale værktøjer og visualiseringer kan gøre det lettere for borgerne at forstå lokale risici og handlemuligheder. Flere kommuner, som Esbjerg og Odense, har allerede udviklet apps, hvor borgere kan se oversvømmelsesscenarier for deres eget kvarter. Det hjælper borgerne med at handle i tide og mindsker presset på beredskabet, når vejret viser tænder.
Ansvar og rammer efterspørges
Men ansvaret for klimatilpasningen er stadig uklart for de mange aktører, viser erfaringerne fra ATV’s Mission Lab. Derfor anbefaler ATV en klarere politisk ramme og tydelige mandater for, hvem der har ansvaret for at indsamle, dele og anvende data på tværs af stat, regioner, kommuner og private aktører.
Der er også brug for at styrke den nationale koordinering på tværs af ressortområder og myndigheder, så de kommunale initiativer, der i dag foregår i forskellige systemer, kan tænkes sammen.
“Det er en no-brainer, at vi skal have mere datadeling. Men udfordringen i klimatilpasningen er, at den rammer på tværs af siloer. Det første skridt er at tænke tværkommunalt og skabe de gode use cases, hvor det bliver tydeligt, at alle parter får noget ud af samarbejdet – kommuner, forsyningsselskaber og borgere. Det er dér, vi for alvor kan vise værdien af at dele data,” siger Anna Thormann, vicedirektør i Gate 21, der hjælper kommuner med at bygge tværkommunale samarbejder.
Men spørgsmålet om datadeling handler også om et nyt mindset. Myndighederne skal i højere grad se sig selv som aktive dataleverandører. Det mener arbejdsgiverforeningen TEKNIQ, hvis medlemmer installerer mange af de løsninger, der skal holde vandet ude.
“Myndighedernes vigtigste opgave er at levere solide, højkvalitetsdata. Hvis vi får transparens og adgang til data, skal markedet nok finde løsningerne – og borgerne får de oplysninger, de grundlæggende har en demokratisk ret til at få adgang til,” mener Troels Blicher Danielsen, direktør i TEKNIQ.
Fem anbefalinger til robust klimatilpasning
I guiden anbefaler ATV følgende:
- Skab en klar politisk ramme for en digitalt understøttet klimatilpasning
- Gør data mere tilgængelige og invester i teknologiudviklingen
- Etabler en tværgående taskforce for fælles datagrundlag og koordineret klimatilpasning
- Skab incitamenter og fjern barrierer for digital koordinering
- Giv borgerne mere indsigt i deres personlige risici
