Elnettets udfordring: Den grønne strøm kræver nye knudepunkter
Hjem SCHNEIDER ELECTRICElnettets udfordring: Den grønne strøm kræver nye knudepunkter

Elnettets udfordring: Den grønne strøm kræver nye knudepunkter

Af Redaktionen

Flere elbiler, varmepumper og grønne energikilder lægger pres på elnettet, og uden nye løsninger risikerer Danmark at bremse den grønne omstilling.

E-houses fungerer som kompakte knudepunkter, der kan forhindre flaskehalse og sikre, at strømmen fra sol, vind og PtX når hele vejen frem til forbrugerne.

Det danske elnet er under pres og kræver en markant udbygning. I takt med at flere elbiler og varmepumper kobles på, og virksomheder og tung industri elektrificerer produktionen, vokser behovet for netkapacitet. Dertil kommer, at mere vind, sol og energilagring skal integreres i elnettet. Udfordringen er at sikre den samme energistabilitet, som vi har i dag.

Her spiller e-houses en afgørende rolle. De præfabrikerede teknikhuse kan installeres på få uger, og ét hus kan alene håndtere strøm nok til ca. 22.000 husstande – og fylder kun en fjerdedel af den plads, en traditionel løsning kræver. Allerede i dag er mere end 175.000 danske husstande koblet på nettet via Schneider Electrics e-houses og flere kommer gradvist med.

”Vi når ikke klimamålene, hvis vi ikke finder nye måder at udbygge og forstærke elnettet på. E-houses er en Plug&Play-løsning, der accelererer den grønne omstilling og samtidig sikrer stabil drift i en tid, hvor samfundet bliver stadig mere afhængigt af strøm,” siger Claus Steengaard, Vice President, Power Systems hos Schneider Electric Denmark.

E-houses fungerer som nye knudepunkter i energiinfrastrukturen, hvor strømmen fra bio-kraftværker, vindmølleparker og solceller samles og fordeles videre ud i nettet. Uden knudepunkter opstår der flaskehalse, hvor den vedvarende energi i perioder ikke kan sendes videre til forbrugerne – og som konsekvens må nedreguleres.

Elnettets udfordring: Den grønne strøm kræver nye knudepunkterEn anden væsentlig udfordring er stabiliteten i elnettet, der påvirkes, når store mængder svingende energi skal kobles på. Her får e-houses også en praktisk rolle, fordi de rummer koblings- og beskyttelsesanlæg, der hjælper med at distribuere balancen i nettet. Hvor en traditionel station kan tage op til et år at etablere, kan et præfabrikeret e-house installeres på få uger – og er bygget til at modstå vind og vejr i mindst 40 år. Det gør dem til en hurtig og langsigtet investering i både grøn energi og forsyningssikkerhed.

”Vi kan ikke nøjes med at tale om, hvor mange vindmøller eller solceller vi opstiller. Vi skal også sikre, at den strøm, de producerer, kan komme frem til forbrugerne. Det kræver, at vi installerer flere e-houses i elnettet og de større industrier,” siger Claus Steengaard, Vice President, Power Systems hos Schneider Electric Denmark.

Et skridt nærmere klimamålene

Schneider Electric har leveret e-house-løsninger til over 25 sites i Danmark og Sverige. Dermed er løsningen allerede en del af energiinfrastrukturen – og potentialet er langt større.

”Danmark har mulighed for at gå foran i elektrificeringen, hvis vi tør tænke i smartere og hurtigere måder at udbygge vores elnet på. E-houses er ét eksempel på, hvordan vi kan komme tættere på at nå klimamålene – én installation ad gangen,” siger Claus Steengaard, Schneider Electric Denmark.

Se mere om Schneider Electrics e-houses her.

 

Om Schneider Electric

Schneider Electric er en global leder inden for energiteknologi, der fremmer effektivitet og bæredygtighed ved at elektrificere, automatisere og digitalisere industrier, virksomheder og hjem. Vores teknologier gør det muligt for bygninger, datacentre, fabrikker, infrastruktur og elnet at fungere som åbne, sammenkoblede økosystemer, hvilket forbedrer ydeevne, modstandsdygtighed og bæredygtighed. Porteføljen omfatter intelligente enheder, softwaredefinerede arkitekturer, AI-drevne systemer, digitale tjenester og ekspertrådgivning. Med 160.000 medarbejdere og 1 million partnere er vi til stede i over 100 lande. I 2025 blev vi kåret af Corporate Knights og Time Magazine som verdens mest bæredygtige virksomhed. www.se.com/dk

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>