Fremtidens cybersikkerhed: Fem strategiske valg, der gør din organisation mere sikker i 2025
Hjem SIKKERHED Fremtidens cybersikkerhed: Fem strategiske valg, der gør din organisation mere sikker i 2025

Fremtidens cybersikkerhed: Fem strategiske valg, der gør din organisation mere sikker i 2025

Af Redaktionen

I et digitalt landskab i konstant forandring præsenterer Palo Alto Networks fem fokusområder, der kombinerer innovation, bæredygtighed og sikkerhed for at styrke organisationers fremtidige modstandskraft.

Cybersikkerhedslandskabet står over for en skelsættende udvikling i 2025, hvor nye trusler og teknologier vil ændre måden, organisationer beskytter sig selv på.

Ifølge Palo Alto Networks, en global leder inden for cybersikkerhed, bliver det afgørende at kombinere teknologi, bæredygtighed og strategi for at tackle fremtidens udfordringer.

“For at opbygge robusthed i 2025 og frem skal organisationer tilgå cybersikkerhed som en helhedsorienteret disciplin, der er i tråd med forretningsmål, understøtter bæredygtighedsinitiativer og udnytter teknologisk innovation,” siger Jesper Olsen, Chief Security Officer for Nordeuropa hos Palo Alto Networks.

Fem nøgleområder for fremtidens cybersikkerhed

Fremtidens cybersikkerhed: Fem strategiske valg, der gør din organisation mere sikker i 2025I takt med at trusselsbilledet udvikler sig, og nye teknologier vinder frem, peger Palo Alto Networks på fem centrale områder, som vil være afgørende for, at organisationer kan tilpasse sig og sikre deres fremtidige robusthed. Fælles for områderne er, at de kræver en kombination af teknologisk innovation, strategisk ledelse og operationel dygtighed.

  • Målbare resultater som standard:

I takt med at cyberangreb bliver mere sofistikerede, vil det være afgørende for cybersikkerhedsteam at dokumentere effekten af deres indsats. Organisationer bør derfor etablere klare KPI’er som fx Mean-Time-to-Detect (MTTD) og Mean-Time-to-Respond (MTTR), der sikrer gennemsigtighed og effektivitet. For når hackerne arbejder med metrikker som Mean-Time-to-Exfiltrate, bør virksomhederne gøre det samme for at stå stærkere.

  • AI ændrer spillereglerne:

Fremkomsten af AI-styrede værktøjer vil lette arbejdsbyrden for cybersikkerheds-professionelle, men stiller også nye krav. Kompetencer som ‘AI prompt engineering’ bliver essentielle, og organisationer bør skabe klare retningslinjer for, hvad AI må og især ikke må bruges til. Samtidig kan AI hjælpe med at overvåge komplekse trusselsflader som IoT og cloud-miljøer, hvilket kan gøre værktøjerne til en integreret del af fremtidens cybersikkerhedsstrategi.

  • Cybersikkerhed som en del af klimakampen:

Bæredygtighed er en voksende prioritet, og her kan cybersikkerhed faktisk spille en nøglerolle. AI-modeller, der er optimeret til energieffektivitet, og grønne datacentre kan reducere både omkostninger og miljøpåvirkning. Så ved at konsolidere de forskellige teknologier og fokusere på lavenergiteknologi kan der opnås dobbeltgevinster – både for klimaet og for budgettet.

  • Compliance går fra hensigt til handling:

Med stigende krav fra regulatorer skal organisationer kunne levere realtidsbeviser for deres sikkerhedspraksis. Automatisering af compliance-data og integrerede teknologier vil være nødvendige for at sikre overholdelse af krav, samtidig med at ledelsen skal kunne dokumentere effekten af sikkerhedsforanstaltninger.

  • Kvantesikring på agendaen:

Mens kvanteangreb stadig ligger flere år ude i fremtiden, begynder organisationer i 2025 at forberede sig på denne udfordring. En risikoanalyse og en strategi for migration til post-kvanteteknologi bliver første skridt mod fremtidssikring.

Strategisk fokus for fremtiden

Palo Alto Networks’ forudsigelser understreger, at cybersikkerhed ikke længere kun handler om teknologi, men også om at skabe værdi på tværs af organisationen. Fra målbare resultater til bæredygtighed og innovation skal sikkerhedsteams gentænke deres tilgang for at navigere i et komplekst trusselslandskab.

“Vores mål er at hjælpe organisationer med at finde balancen mellem effektivitet, beskyttelse og bæredygtighed, for kun sådan kan de forblive robuste og konkurrencedygtige i en digital verden,” afslutter Jesper Olsen.

Om Palo Alto Networks

Palo Alto Networks er verdens førende inden for cybersikkerhed og dedikeret til at gøre hver dag mere sikker end den forrige med førende AI-drevne løsninger inden for netværks-, cloud- og sikkerhedsoperationer. Vores teknologier, der er drevet af Precision AI, leverer præcis trusselsdetektion og hurtig respons, hvilket minimerer falske positiver og forbedrer sikkerhedens effektivitet. Vores platformtilgang integrerer forskellige sikkerhedsløsninger i en samlet, skalerbar platform, der forenkler administration og skaber driftsmæssige effektiviseringer med omfattende beskyttelse. Fra at forsvare netværksgrænser til at sikre cloudmiljøer og sikre hurtig hændelsesrespons, gør Palo Alto Networks det muligt for virksomheder at opnå Zero Trust-sikkerhed og trygt omfavne digital transformation i et stadigt skiftende trusselslandskab. Denne urokkelige forpligtelse til sikkerhed og innovation gør os til den foretrukne samarbejdspartner inden for cybersikkerhed.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>