Gode råd til trivsel under corona
Hjem NYHEDER Gode råd til trivsel under corona

Gode råd til trivsel under corona

Af Redaktionen

Vi har rundet et år med coronapandemien, som har forandret arbejdslivet på mange planer.

Gode råd til trivsel under corona

På den ene siden har der været fyldt med innovation, og lynhurtigt har vi omstillet os til at arbejde langt mere digitalt og på distancen.

Men på den anden side er det også en tid med angst, mindre social omgang og uvished. Få gode råd og værktøjer til at arbejde med trivslen.

Virksomheder og hele brancher er påvirket meget forskelligt af den verdensomspændende coronapandemi. Det gælder også de vilkår, som medarbejderne skal arbejde under. Og det sætter sine spor. Uanset, hvordan corona har påvirket jeres virksomhed, bør der fra ledelsens side være ekstra fokus på trivslen.

Derfor har vi lavet en temaside med gode råd og værktøjer til, hvordan I kan gribe arbejdet med trivslen an.

”I det år, der er gået, har vi sparret med rigtig mange virksomheder, der har mærket coronapandemien på meget forskellig vis. Vi kan se, hvor vigtigt det fortsat er, at ledelsen deler den vigtigste information med medarbejderne. Det er meget vigtigt at skabe tillid, så der, i dialogen med medarbejderen eller teamet, kan tales om, hvorvidt der er noget i arbejdssituationen, der udfordrer. Og hvis der er noget, der skal løses, så tal om, hvordan I sammen kan løse det,” siger Marlene Fabrin, seniorkonsulent hos Cabi.

”Det kan både være udfordringer relateret til opgaverne eller udfordringer af privat karakter, som presser medarbejderne. Derfor kan det give mening, at der i denne tid skrues op for dialogen om fokus på trivsel og at sætte den mere i system,” fortsætter hun.

Ledelsen skal være synlig og handle

Hun fortæller videre, at det er vigtigt, at medarbejderne kan se, at ledelsen er i stand til at handle på de behov, der er. Og at medarbejderne også kender til de rammer, der findes i virksomheden. Det skaber tryghed, at man ved, hvilke muligheder og holdninger der er for at kunne handle. Nogle medarbejdere kan fx have brug for særlige vilkår i en periode, hvis de eksempelvis arbejder hjemme, samtidig med at børn eller partner også er hjemme.

På Cabis side om trivsel og corona finder du forskellige værktøjer til den gode dialog. Det er fx:

  • Samtaleskemaet, som er godt i én-til-én-samtaler, hvor lederen skal danne sig overblik over arbejdsopgaver og trivsel
  • Kontrolcirklen, der kan illustrere, hvad der er vilkår i den nuværende situation, og hvordan der kan arbejdes med dem
  • Stop-mere-nyt-modellen, som kan bruges til at fremme det strategiske arbejde med trivsel og skabe dialog om, hvad der er godt, og hvad der kan udfordre.

Bliver alt godt igen efter corona?

Hverdagen med fremmøde på arbejdspladsen vender tilbage igen på et tidspunkt, og hjemsendte og hjemmearbejdende medarbejdere vender tilbage på arbejdspladsen. Men det betyder ikke, at alt så er fryd og gammen. Det kan tage tid at finde tilbage til et godt arbejdsfællesskab efter et turbulent år med corona.

Derfor har vi også lavet en side, som hjælper jer til at komme godt tilbage på arbejde igen

Læg allerede nu en plan for et godt fællesskab med langsigtet fokus. Det kan vi hjælpe jer med gennem vores projekt Tag hånd om trivslen.

Vi har også samlet en række forslag til, hvordan I kan holde fokus på trivsel under corona. Det er fx:

  • Flere fællesmøder og mere dialog
  • Online fællesfrokost og kaffepause
  • Online pausegymnastik
  • Aktivitetsudvalg
  • Trivselsmakker.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>