CCIT Group tredobler sin omsætning og styrker sin markedsposition med strategiske opkøb
Hjem NYHEDERCCIT Group tredobler sin omsætning og styrker sin markedsposition med strategiske opkøb

CCIT Group tredobler sin omsætning og styrker sin markedsposition med strategiske opkøb

Af Redaktionen

Den fynske IT-koncern CCIT Group A/S kan se tilbage på et markant vækstår.

Med en omsætning på 338 millioner kroner i 2024 – en stigning på over 300 procent i forhold til året før – har virksomheden for alvor manifesteret sig som en af Danmarks mest ambitiøse og hurtigst voksende IT-partnere.

”2024 har været et gennembrudsår – ja, faktisk vores bedste år nogensinde – hvor vi har gennemført afgørende opkøb, styrket vores position på både infrastruktur og cloud-løsninger og investeret målrettet i talent og teknologi”, siger adm. direktør Hans Dürke Bloch.

CCIT Group tredobler sin omsætning og styrker sin markedsposition med strategiske opkøb

Hans Dürke Bloch

CCIT Group A/S er en dansk it-koncern med lokationer fordelt i hele Danmark, som tilbyder it-løsninger til virksomheder og offentlige institutioner med fokus på infrastruktur, dokumenthåndtering, cybersikkerhed og digitalisering af arbejdspladser. Virksomheden har et ambitiøst vækstmål, som skal opnås via organisk vækst og målrettede opkøb.

Væksten i det seneste regnskabsår er blandt andet drevet af opkøbene af Komplex it A/S og TimeComputer A/S, som henholdsvis blev overtaget og integreret i september 2024 og oktober 2024. Begge virksomheder er nu en del af CCIT Group og har styrket koncernens portefølje inden for moderne IT-infrastruktur, support og digital arbejdsplads.

”Vi er meget stolte af de virksomheder, som har valgt at blive en del af vores koncern og efterfølgende bliver hos os og arbejder med os. Det forpligter, at vi skal passe godt på dem, og det gør vi. Integrationen af vores medlemmer i Team CCIT er gået over al forventning, og det vigtigste for os har været at bygge et sundt fundament for fremtiden. Vi har optimeret strukturen, styrket governance og skabt en platform, der kan bære næste vækstfase”, siger Hans Dürke Bloch.

Driftsmæssig fremgang trods investeringer
Samtidig med den kraftige omsætningsvækst er koncernens EBITDA steget fra 7,4 millioner kroner til 19,5 millioner kroner før normaliseringer. Resultatet af årets drift (årets resultat før skat) lander på 12,9 millioner kroner; et tilfredsstillende resultat, som sker på trods af de massive investeringer i opkøb og omstrukturering.

”I 2024 fik vi via finansielle partnerskaber styrket virksomhedens kapitalgrundlag betydeligt, og vi har nu de finansielle muskler der skal bruges til yderligere vækst. Antallet af ansatte er næsten fordoblet til 82 medarbejdere ved årets udgang – et udtryk for den organisatoriske skalering, der har fulgt den kommercielle fremdrift”, siger Thommas Ludvig, CFO hos CCIT.

Klar strategi frem mod 2030
Med de positive nøgletal i ryggen har CCIT Group opridset en ambitiøs plan frem mod 2030:

  • Omsætning på 1 milliard kroner.
  • Minimum 10 procent EBITDA-margin
  • Styrket markedsplatform i både Danmark og resten af Norden
  • Fokus på både organisk vækst og målrettede opkøb

Allerede i 2025 forventer selskabet en omsætning i niveauet 500–550 millioner kroner og et EBITDA på 30–35 millioner kroner uden yderligere opkøb.

”Vi står stærkt – både finansielt og strategisk. Vores opkøb er forankret i en klar plan, og vi har bevist, at vi kan eksekvere hurtigt og ansvarligt. Nu skruer vi yderligere op for vores vækstambitioner”, siger Hans Dürke Bloch.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>