Halvdelen af danske it-afdelinger overser it-udstyrets klimaaftryk
Hjem BÆREDYGTIGHEDHalvdelen af danske it-afdelinger overser it-udstyrets klimaaftryk

Halvdelen af danske it-afdelinger overser it-udstyrets klimaaftryk

Af Redaktionen

Danske it-afdelinger er væsentligt bagud i den bæredygtige udvikling.

En rundspørge, som Lenovo har foretaget blandt nordiske it-professionelle, viser, at kendskabet til it-udstyrets CO2-udledninger er i bund. Det samme gælder bevidstheden om, hvordan it-afdelingen kan være med til at reducere sit klimaaftryk.

De seneste år har kravet om bæredygtighed og grøn omstilling haft markant indflydelse på flere brancher. For danske it-afdelinger er historien dog en helt anden. En nordisk undersøgelse, som Lenovo står bag, vidner om et markant videnshul i forhold til genanvendelse og reduktion af CO2-udledninger fra it-udstyr.

Mere end halvdelen af de adspurgte svarer, at de ikke tænker over, hvilken påvirkning virksomhedens computere, servere og telefoner har på klimaet gennem hele livscyklussen.

”Vi kan se, at når it-professionelle mangler viden om it-udstyrets CO2-udledning, bliver det også langt sværere for dem at tage ordentligt hånd om det udtjente it-udstyr og reducere klimaaftrykket. Hos Lenovo har vi et program, der giver mulighed for at returnere brugte og udtjente Lenovo-enheder og dermed bidrage til den samlede genanvendelse af elektronik. Det skaber en langt mere cirkulær proces, hvor en stor andel af genanvendt materiale kan indgå i nye produkter,” siger Peter Juul Jørgensen, landechef hos Lenovo Danmark.

7 ud af 10 it-afdelinger står uden klar strategi for CO2-udledning

Halvdelen af danske it-afdelinger overser it-udstyrets klimaaftrykManglende indsigt i it-udstyrets klimaaftryk blandt medarbejdere skaber en dominoeffekt, hvor fraværet af viden spænder ben for, at virksomheder kan udvikle en målrettet strategi for at reducere CO2-udledningen.

Undersøgelsen viser, at 28 procent af de adspurgte it-professionelle arbejder i en virksomhed med en konkret strategi for at reducere CO2-udledningen fra it-udstyr. Hele 49 procent svarer direkte nej, mens 23 procent ikke ved, om der findes en strategi. Det betyder, at syv ud af ti ikke har klar en strategi på området.

”Undersøgelsen illustrerer tydeligt, at det – desværre – er et område, som ikke bliver prioriteret nok i danske it-afdelinger. Selvom der i en årrække har været fokus på bæredygtighed og genanvendelse inden for it-udstyr, og der findes gode alternativer til fabriksnye produkter og energieffektiv teknologi, bliver disse muligheder ikke udnyttet godt nok,” siger Peter Juul Jørgensen, landechef hos Lenovo Danmark.

Han peger dog på, at 33 procent af deltagerne oplyser, at de allerede anvender it-udstyr, som har været gennem en omfattende istandsættelse. Det vidner ifølge landechefen om en positiv bevægelse mod mere bæredygtige løsninger. Men han understreger samtidig, at der fortsat er plads til og brug for forbedring, da hovedparten af it-afdelingerne endnu ikke har taget genanvendt it-udstyr til sig.

Investering i innovation trækker op

På den positive side viser undersøgelsen også, at mange virksomheder aktivt investerer i ny teknologi. Hele 65 procent af de adspurgte it-medarbejdere vurderer, at deres virksomhed investerer tilstrækkeligt i innovation og teknologier, der understøtter en moderne og datadrevet arbejdspraksis herunder rapportering af bæredygtighed fx til årsrapporter og ESG-afrapportering.

Derfor overrasker det også Peter Juul Jørgensen, at genanvendelse af it-udstyr og indsatsen for at reducere CO2-udledninger på it-området stadig bliver nedprioriteret i flertallet af de adspurgte virksomheder.

“Investeringer i teknologier til fx måling og energioptimering viser, at klimahensyn allerede står højt på virksomhedernes dagsorden, så viljen er der. Men det er desværre ikke nok, hvis vi skal nå det niveau af bæredygtighed, verden har brug for. It-afdelingen bliver nødt til at komme mere på banen. Så længe it-udstyr indkøbes uden tanke for genbrug og levetidsforlængelse, lægger vi unødigt pres på klodens begrænsede ressourcer,” siger Peter Juul Jørgensen, landechef hos Lenovo Danmark.

 

 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyse- og markedsundersøgelsesfirmaet YouGov i perioden 13. februar til 5. marts. Der er i alt gennemført 1859 onlineinterviews med svenske, norske, danske og finske it-professionelle. Det danske bidrag til undersøgelsen er baseret på svar fra 715 it-medarbejdere.

 Om Lenovo

Den globale teknologivirksomhed Lenovo har en global omsætning på 69 milliard USD, der betjener millioner af kunder hver dag på 180 markeder. Virksomheden er rangeret som nummer 196 på Fortune Global 500-listen. Med en ambitiøs vision om at levere Smartere Teknologi til Alle bygger Lenovo videre på sin position som verdens største pc-virksomhed med en omfattende pocket-to cloud-portefølje af AI-aktiverede, AI-klare og AI-optimerede enheder (pc’er, arbejdsstationer, smartphones, tablets), infrastruktur, software, løsninger og tjenester. Lenovos fortsatte investering i verdensforandrende innovation er med til at opbygge en mere retfærdig, troværdig og smartere fremtid for alle, overalt. Lenovo er noteret på Hongkong-børsen under Lenovo Group Limited (HKSE: 992) (ADR: LNVGY). Læs mere på https://lenovo.com og StoryHub.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>