Hyundai i30 og TUCSON opgraderes - og de danske priser er klar
Hjem LOGISTIK/ TRANSPORT Hyundai i30 og TUCSON opgraderes – og de danske priser er klar

Hyundai i30 og TUCSON opgraderes – og de danske priser er klar

Af Redaktionen

De populære modeller i30 og TUCSON har fået en opdatering, som både kan ses udvendigt og indvendigt.

Begge byder på langt mere standardudstyr end tidligere modeller og lanceres hos landets Hyundai-forhandlere fra 23. juni med priser fra 254.995 kr. for Hyundai i30, mens TUCSON starter ved 324.995 kr.

Hyundais populære modeller i30 og den alsidige SUV TUCSON er blevet opgraderet med nye designdetaljer og omfattende tekniske opgraderinger, der giver markant forbedringer på bilens digitale egenskaber. Samtidig er udstyrsniveauet løftet.

Mere udstyr til priser fra 254.995 kr.

Hyundai i30 har i forbindelse med opgraderingerne fået mere standardudstyr, der nu også omfatter en stor 10.25” touchskærm med navigation og BlueLink samt OTA-funktion til opdatering af bl.a. navigationskort, stor digital instrumentering, adaptiv fartpilot (DCT-varianter), LED-forlygter for nær- og fjernlys samt fjernlysassistent og statisk kurvelys, p-sensor foran og i bag, automatisk nødbremse med cyklistgenkendelse og drejefunktion. Alt sammen noget, der give ekstra køreglæde og bekvemmelighed.

Ligesom den nuværende Hyundai i30 tilbydes den nye model både som hatchback med 5 døre og som stationcar til familien, som har brug for mere plads. Den nye i30 kommer i to udstyrsvarianter: Advanced og N Line med sportsdetaljer både udvendigt og indvendigt, inspireret af Hyundai N-modeller. Eksempler på dette er N Line frontgrill, alupedaler, N Line gearknop og læderrat med delvis perforeret læder og røde syninger. For at give i30 N Line en endnu stærkere fremtoning, fås den nu også med sideskørter.

Motorprogrammet består af to forskellige motortyper: 1.0 T-GDi og 1.5 T-GDi med henholdsvis 100 hk og 140 hk. Begge ydelser tilbydes med en 6-trins manuel gearkasse eller en 7-trins DCT-gearkasse. Priserne starter ved 254.995 kr. for i30 5-dørs og 269.995 kr. for stationcar, mens i30 N Line starter ved 274.995 kr.

TUCSON med nyt infotainmentsystem

På den nye TUCSON vil man opleve subtile ændringer udvendigt, som bidrager til modellens dynamiske form og skarpe kanter. Den mest markante opdatering findes dog i interiøret. Her har TUCSON bl.a. fået to store, sammenhængende skærme inspireret af IONIQ 5 N, der inkluderer digitale instrumentering og et elegant, intuitivt infotainmentsystem med en 12” touchskærm – vel at mærke som standard – hvilket giver en forbedret brugeroplevelse i bilen. Derudover har TUCSON fået et nyt rat med lækre detaljer, også inspireret af IONIQ 5. På rattet er der ingen Hyundai-logo, men blot fire prikker, som repræsenterer morsetegnet for ”H”.

Desuden er USB-indgangen opgraderet til type C, hvilket muliggør hurtigere opladning. Et stort head-up display med flere informationer bliver nu også muligt til TUCSON. Desuden bliver digital nøgle også en mulighed, så det ikke længere er nødvendigt med en fysisk nøgle for at låse eller låse bilen op og starte motoren. I stedet bliver det muligt at bruge ens smartphone til at udføre de samme funktioner som en bilnøgle. Den digitale nøgle giver også mulighed for at dele bilen med andre – uden den fysiske bilnøgle. Hvilket er nyttigt, hvis hele familien har brug for adgang til bilen. Derudover er det ikke er nødvendigt, at smartphone eller smartwatch skal placeres på den trådløse opladningsplade for at kunne starte bilen.

Priser fra 324.995 kr.

Den nye TUCSON kommer i tre udstyrsvarianter: Pure, Essential og Advanced. Allerede fra basisversionen, Pure, som starter ved 324.995 kr., får man bl.a. digital instrumentering med 4” digital instrumentering, 12.3” touchskærm med DAB+, BlueLink, trådløst Apple Carplay samt Android Auto, bakkamera, fartpilot, LED forlygter for nær- og fjernlys samt statisk kurvelys, P-sensor i for og bag, OTA-opdatering, så visse typer opdateringer og forbedringer ikke kræver, at man skal en tur forbi et værksted. Derudover har den også aktiv vognbaneassistent, automatisk nødbremse med drejefunktion og Lane following assist.

Hyundai i30 og TUCSON opgraderes - og de danske priser er klar

Vælger man Essential, som fås fra 364.995, får man desuden 2-zonet klimaanlæg, LED kombinationsbaglygter, trådløs opladning til mobiltelefon, varme i forsæder og rat, aktiv blindspot, 2-vejs elektrisk lændestøtte både ved fører- og passagersæde.

I udstyrsvarianten Advanced tilføjes yderligere 3-zonet klimaanlæg, dellæder, el betjent bagklap, LED-forlygter for nær- og fjernlys med matrix fjernlysassistent. Pris fra 384.995 kr.

Priser på i30

5-dørs:
i30 1.0 T-GDi 100 hk, Advanced. Pris 254.995 kr.
i30 1.0 T-GDi 100 hk, N Line. Pris 274.995 kr.
i30 1.5 T-GDi Mild Hybrid 140 hk, Advanced Pris 279.995 kr.
i30 1.5 T-GDi Mild Hybrid 140 hk, N Line. Pris 304.995 kr.

Stationcar:
i30 1.0 T-GDi 100 hk, Advanced. Pris 269.995 kr.

i30 1.0 T-GDi 100 hk, N Line. Pris 289.995 kr.
i30 1.5 T-GDi Mild Hybrid 140 hk, Advanced. Pris 299.995 kr.
i30 1.5 T-GDi Mild Hybrid 140 hk, N Line. Pris 324.995 kr.

Automatgear koster 25.000 kr. ekstra.

Priser på TUCSON:

Benzin:
TUCSON Pure, 1.6 T-GDi 160 hk 2WD, 6MT, Pris: 324.995 kr.
TUCSON Essential, 1.6 T-GDi 160 hk 2WD, 6MT. Pris: 364.995 kr.
TUCSON Advanced, 1.6 T-GDi 160 hk 2WD, 6MT. Pris: 384.995 kr.

Benzin mild hybrid:
TUCSON Essential, 1.6 T-GDi 160 hk 2WD MHEV, 7DCT. Pris: 399.995 kr.
TUCSON, Advanced, 1.6 T-GDi 160 hk 2WD MHEV, 7DCT. Pris: 424.995 kr.

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>