Installatør certificeres til supervision af Huaweis store BESS-løsninger - som den første i EU
Hjem ENERGIInstallatør certificeres til supervision af Huaweis store BESS-løsninger – som den første i EU

Installatør certificeres til supervision af Huaweis store BESS-løsninger – som den første i EU

Af Redaktionen

Huawei har for første gang tildelt en europæisk installations partner officiel certificering til supervision af deres store batterienergilagringssystemer (BESS).

Certificeringen omfatter supervision, overvågning, teknisk support og diagnose af Huaweis C&I- og utility-skala energilagringsløsninger.

Det er den danske midtjyske virksomhed Co2Pro, der som den første og eneste partner i EU har opnået den specialiserede certificering.

Supervisionen dækker hele opstarten af anlægget – fra kontrol af installationen og den rette parameteropsætning til en grundig test af, at det hele fungerer som det skal. Formålet er at sikre, at anlægget performer optimalt allerede fra første dag. Det betyder, at vi fanger og løser eventuelle fejl og ubalancer i tide, hvilket minimerer risikoen for senere nedbrud, driftsforstyrrelser eller skader på udstyret.

“Denne certificering er resultatet af en målrettet indsats og tæt samarbejde over flere år. Vi er glade for at kunne tilbyde europæiske energipartnere og systemejere adgang til lokal teknisk supervision, som er fuldt godkendt af Huawei selv,” udtaler Henrik Kayerød Jochumsen, CEO & partner ved Co2Pro.

Co2Pro er samtidig netop blevet godkendt som Huawei Elite Installer – en særlig status for partnere med høj teknisk kompetence og dokumenteret installationserfaring.

Installatør certificeres til supervision af Huaweis store BESS-løsninger - som den første i EU

Huawei’s energilagringsløsninger er blandt de mest udbredte globalt og anvendes i stor skala til netstabilitet, backup og energifleksibilitet. Deres nyeste LUNA2000-215-serie sætter en ny standard for batterisikkerhed i C&I-segmentet, med den meget høje sikkerhed bestående af både elektrisk og termisk beskyttelse fra celle til systemniveau. Den dobbelte sikkerhedsarkitektur – eksklusiv for Huawei – inkluderer både aktiv opvarmning og nedkøling, og ingen Huawei BESS-enheder er nogensinde gået i brand. Det skaber maksimal tryghed for både installatører og slutbrugere.

Med certificeringen styrkes både supportkæden og den tekniske tryghed omkring fremtidige BESS-installationer i Europa – med opstart, rådgivning og service leveret af eksperter, tæt på markedet.

Co2Pros aktuelle BESS driftsstatus:
  • 18 Huawei BESS-enheder i drift (2 anlæg)
  • 21 enheder klar til idriftsættelse (3 nye sites)
  • 13 stk. Huawei LUNA2000-215 forventes snart sat i drift
    Det svarer til 5,3 MW.
Fakta om Huawei BESS og supervision:
  • Modulopbygget LFP-teknologi
  • Aktiv celleovervågning og sikkerhed i flere lag
  • Systemer fra 200 kW til flere MW
  • Supervision dækker installationstjek, parameterkontrol og funktionstest før drift
BESS er ikke bare et produkt – det er en løsning

Hos Co2Pro ser vi ikke BESS som et enkeltstående produkt, men som en central del af en samlet energiløsning. Derfor tilbyder vi ikke kun komponenter, men fuld support gennem hele projektforløbet – fra de første overvejelser til endelig idriftsættelse og drift. Det inkluderer også rådgivning om myndighedsprocesser og tilladelser, hvor vi hjælper med at navigere i de ofte komplekse krav og sikre, at projekterne kommer gnidningsfrit i mål.

Derudover tilbyder vi integration med avanceret intelligent styring, så energilagringen ikke blot er passiv kapacitet, men aktivt og dynamisk deltager i systemet – til fordel for både økonomi, fleksibilitet og stabilitet. Uanset om det gælder dimensionering, systemdesign, installation eller drift, står vi klar med teknisk sparring og hands-on assistance hele vejen.

Co2Pro fungerer i dag som B2B-leverandør og teknisk sparringspartner for professionelle installatører og energiselskaber i hele Danmark – med stigende aktivitet i det øvrige Norden

Web: www.co2pro.dk

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>