Zoom lancerer helt nye sprogfunktioner til AI Companion-værktøjet – automatisk sproggenkendelse, 36 nye sprog i Meetings og ni nye sprog i Team Chat skal lette samarbejdet og øge produktiviteten i virksomheder og afdelinger, der samarbejder på tværs af landegrænser.
Zooms AI-assistent har fået nye sprogfærdigheder, der skal lette samarbejdet og kommunikationen i flersprogede afdelinger på tværs af platformen.
AI Companion, Zooms generative AI-assistent baseret på kunstig intelligens, understøtter nu 36 sprog i Meetings og ni sprog i Team Chat, mens endnu flere sprog er på vej snart. AI-værktøjet har samtidig fået en ny sproggenkendelsesfunktion, så den automatisk kan generere mødereferater.
Siden AI Companion blev lanceret i september 2023, har flere end 510.000 Zoom-konti aktiveret AI-assistenten og genereret mere end 7,2 millioner mødereferater.
“Globale teams har behov for AI, der kan arbejde på tværs af sprog. Det er helt afgørende, at din AI understøtter mange sprog, hvis du vil forbedre samarbejdet og produktiviteten, og derfor er udvidelsen også en no-brainer for os – Zoom er jo netop til for, at det skal være nemt at samarbejde og connecte på tværs af landegrænser,” siger Mahesh Ram, chef for AI hos Zoom.
Gør arbejdsdagen nemmere
Det er helt essentielt, at moderne virksomheder har et globalt afsæt og udsyn. Derfor er der behov for inkluderende teknologi, og her kan AI Companion hjælpe flersprogede afdelinger og virksomheder med at kommunikere internt.
Team Chat hjælper med at strømline intern kommunikation på en arbejdsplads, og kolleger kan kontakte hinanden asynkront, når det passer ind i deres arbejdsdag.
AI Companion understøtter nu de ni sprog engelsk, fransk, tysk, spansk, italiensk, portugisisk, japansk og kinesisk i Team Chat. Zoom-brugere kan nu kommunikere på deres foretrukne sprog, mens AI Companion skaber og opsummerer chattrådene. Der tilføjes endnu flere sprog til AI Companion de kommende uger.
Automatiske mødereferater
AI Companion understøtter nu 36 sprog i mødereferater og direkte under mødet, herunder dansk. Derudover kan den automatisk registrere det eller de sprog, der tales under et møde, og herefter genere et mødereferat i det hyppigst talte sprog under mødet. Flersprogede Zoom-brugere skal altså ikke længere huske at indstille primærsproget inden mødestart for at få et mødereferat.
AI Companion er tilgængeligt uden ekstra omkostninger for allerede betalende Zoom-brugere.
Læs mere om Zooms AI Companion her.