Knap tre ud af fem danskere forventer AI-løsninger i fremtidens telefoner
Hjem LEVERANDØRSAMSUNG Knap tre ud af fem danskere forventer AI-løsninger i fremtidens telefoner

Knap tre ud af fem danskere forventer AI-løsninger i fremtidens telefoner

Af Redaktionen

Danskerne udtrykker høje forventninger til AI-funktioner med særlig interesse fra de yngre aldersgrupper.

Det viser ny rundspørge fra Samsung, som undersøger danskernes holdning til kunstig intelligens.

Forventningerne til kunstig intelligens er høje, hvis man spørger danskerne. Knap tre ud af fire (72 %) svarer ja til, at de forventer, at deres næste smartphone kommer til at indeholde flere AI-funktioner. Det viser en landsdækkende rundspørge lavet af Norstat på vegne af Samsung fra januar 2024.

De største forventninger ligger hos danskere i alderen 18-34 år, hvor hele 84 procent svarer ja. Ifølge Claus Holm, Landechef for Samsung i Danmark, stemmer det godt overens med Samsungs seneste satsning:

”Det er helt naturligt, at danskerne kommer til at stille højere krav til intelligente løsninger i deres smartphones, fordi vi i forvejen bruger kunstig intelligens i alle mulige sammenhænge. At have AI-løsninger lige ved hånden på telefonen, er for mig at se en naturlig udvikling. Det skal være nemt og sjovt at prøve ny teknologi af, og det er blandt andet derfor, at Samsung har lanceret Galaxy S24-serien med masser af interessante AI-funktioner, som inviterer brugerne til at udforske ny teknologi.”*

Samsung delte i starten af det nye år nyheden om deres nye Galaxy AI telefoner. Med hjælp fra kunstig intelligens kan de nyeste smartphones fx oversætte telefonsamtaler i realtid, lave søgninger med ’Circle to Search with Google’ ud fra noget, man ser på et billede, på sociale medier eller i virkeligheden, eller ramme samme tonalitet i tekster hos den, man kommunikerer til.

Om danskerne kommer til at benytte AI-funktionerne eller ej, er der delte overvejelser om. I samme rundspørge svarer mere end to ud af fem (44 %), at de vil bruge de AI-løsninger, som kommer til at være til rådighed på fremtidens telefoner, mens en ud af fem (21 %) svarer nej. Resten er i tvivl.

”Ligesom med alle andre nye ting vil der være en tilvænningsproces, inden man har ændret sine vaner helt. Derfor kan jeg godt forstå, at nogle er i tvivl om, om de kommer til at bruge alle AI-funktioner på deres fremtidige telefoner, simpelthen fordi mange skal vænne sig til at bruge den på en anden måde, end de måske er vant til,” fortæller Claus Holm, inden han afslutter:

”Uden at sige for meget, kan jeg da afsløre, at det danske marked allerede nu har taget rigtig godt imod Samsungs Galaxy S24-serie. Så interessen for at prøve kræfter med kunstig intelligens er i den grad til stede hos danskerne.”

Knap tre ud af fem danskere forventer AI-løsninger i fremtidens telefonerOm rundspørgen

Rundspørgen er udført af Norstat på vegne af Samsung for at undersøge danskernes holdning til kunstig intelligens. Dataindsamlingen har fundet sted mellem 17.-28. januar 2024. Rundspørgen dækker følgende lande: Danmark, Sverige og Finland (1005 respondenter i hvert land) og Norge (1007 respondenter). Alle survey-indsigter i dette pressemateriale bygger udelukkende på resultater fra Danmark.

Interessante tal fra rundspørgen

  • 72 % af danskerne forventer, at deres næste smartphone kommer til at indeholde flere AI-funktioner end deres nuværende.
  • Fordelingen mellem mænd og kvinder fordeler sig: 66 % af kvinderne, 78 % af mændene.
  • Fordeling af alder: 84 % mellem 18-34 år, 74 % mellem 35-56 år, 63 % for 56+
  • 44 % af danskerne svarer ja til, at de ville benytte AI-funktioner, hvis de var til rådighed på deres smartphone
  • Fordelingen mellem mænd og kvinder fordeler sig: 55 % af mændene, 34 % af kvinderne.
  • Fordeling af alder: 65 % mellem 18-34 år, 42 % mellem 35-56 år, 31 % for 56+

Galaxy AI-funktioner vil som minimum være gratis at anvende til udgangen af 2025 på understøttede Samsung Galaxy-enheder.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>