kodesage founders 2026 w3ew
Hjem AIKodesage rejser 42 mio DKK til at modernisere ældre virksomhedssystemer med lokal AI

Kodesage rejser 42 mio DKK til at modernisere ældre virksomhedssystemer med lokal AI

Af Redaktionen

Kodesage, der udvikler en AI-platform til analyse, dokumentation og modernisering af ældre forretningskritiske softwaresystemer, har rejst 6,6 millioner US-dollar (42 mio DKK) i en seed-investering.

Den nye kapital skal bruges til at accelerere Kodesages vækst i USA og Europa, herunder i Danmark, samt styrke virksomhedens produkt- og udviklingsteams.

Danmark har mange regulerede og legacy-tunge sektorer, såsom banker, forsikringsselskaber, energi, transport, tele og den offentlige sektor. Det gør Kodesages løsninger særlig relevante i Danmark.

Danmark er et interessant marked for os, fordi danske virksomheder og offentlige organisationer er digitalt modne, men samtidig ofte arbejder med komplekse legacy-systemer og høje krav til datasikkerhed. Det er præcis den type miljøer, Kodesage er bygget til,” siger Gergely Dombi.

kodesage founders 2026 w3ew

Gyorgy Szilagyi, Miklós Szurdi, Gergely Dombi – founders of Kodesage.

Investeringsrunden er ledet af VentureFriends med deltagelse af den eksisterende investor Portfolion samt en række business angels, herunder Christian Szegedy, medstifter af Elon Musks AI-selskab xAI, og den tyske fodboldspiller & verdensmester Mario Götze, som ved siden af karrieren i Eintracht Frankfurt også er investor.

Kodesage blev grundlagt i 2024 af softwareiværksætterne Gergely Dombi, Miklos Szurdi og Gyorgy Szilagyi. Virksomheden hjælper organisationer med at forstå og udnytte den viden, der er gemt i komplekse og ofte dårligt dokumenterede ældre softwaresystemer.

Platformen udtrækker information fra kildekode og dokumentation og opbygger et dynamisk videnslag, som gør det lettere at vedligeholde og modernisere forretningskritiske systemer med lavere risiko. Løsningen analyserer komplekse kodebaser automatisk, genererer og opdaterer dokumentation, understøtter migrering til nyere teknologier, automatiserer testarbejde og giver AI-baseret support til drift og vedligeholdelse.

Idéen udspringer af Dombi og Szurdis erfaringer fra en softwarekonsulentvirksomhed med mere end 300 medarbejdere, der specialiserede sig i modernisering af ældre systemer. Projekterne var ofte langvarige, fordi vigtig viden var spredt mellem dokumenter og enkelte nøglemedarbejdere. Sammen med Gyorgy Szilagyi, der var med til at stifte Tresorit, ville de gøre softwaremodernisering mere skalerbar og forudsigelig og reducere projekter, der tidligere tog år, til måneder.

Kodesage er udviklet til stærkt regulerede brancher som bank, forsikring, energi, transport, telekommunikation og den offentlige sektor. Her kører mange centrale forretningsprocesser fortsat på systemer, der blev udviklet for årtier siden. Selvom systemerne er stabile, er de ofte dyre og komplekse at ændre, især fordi de oprindelige udviklere er forsvundet, og ekspertisen bliver stadig sværere at finde.

Platformen er samtidig udviklet til organisationer med strenge krav til datasuverænitet og datalagring. Hvor moderne cloudbaserede AI-værktøjer ofte fungerer godt til nye softwareprojekter, ligger den vigtigste forretningslogik i ældre systemer ofte uden for selve kildekoden, eksempelvis i databaser, lagrede procedurer og konfigurationer. Mange af disse data må af compliance-hensyn ikke deles med cloudbaserede AI-tjenester.

Kodesage løser udfordringen ved at køre hele platformen i kundens eget miljø, enten lokalt, i en privat cloud eller i fuldt isolerede miljøer. Kildekode, databaser og øvrige data kommer dermed aldrig udenfor organisationens kontrol. Samtidig får virksomhederne fuld datasuverænitet, høj sikkerhed og forudsigelige driftsomkostninger, der ikke afhænger af tokenforbrug.

Platformen understøtter både moderne og ældre teknologistakke. Kodesage tilbyder blandt andet et specialiseret værktøj til modernisering af Oracle Forms, som fortsat anvendes bredt i regulerede brancher, men kun i begrænset omfang understøttes af eksisterende moderniseringsværktøjer.

Målet er at udvikle selv-helende virksomhedsapplikationer.

Gergely Dombi, medstifter og CEO i Kodesage, siger:

Modernisering af software er sjældent en enkel proces. I regulerede organisationer lever gamle og nye systemer ofte side om side i årevis, mens byrden ved drift og support vokser i takt med, at vigtig viden forsvinder. Det er en udfordring, der koster virksomheder verden over enorme ressourcer.

Kodesages videnslag gør det muligt at modernisere ældre systemer hurtigere, løse driftsproblemer mere effektivt og reducere tilbagevendende fejl ved hjælp af AI-assisteret support.

Vores vision er selvhelende virksomhedsapplikationer, hvor systemerne løbende kan lære, foreslå, teste og validere løsninger, mens udviklere fokuserer på at styre og godkende resultater frem for at diagnosticere problemer og skrive kode fra bunden. Det er her, vi ser det største potentiale for virksomheder, der i årevis har været presset af komplekse driftsopgaver.

Apostolos Apostolakis, Founding Partner i VentureFriends, siger:

“Mange virksomheder verden over kæmper med at vedligeholde og opgradere ældre softwaresystemer, som kører lokalt i deres egne miljøer. Med udgangspunkt i Oracle-applikationer hjælper Kodesage virksomheder med at forstå, vedligeholde og modernisere komplekse og ofte udokumenterede kodebaser. Det sparer både tid og penge og reducerer afhængigheden af specialister, som måske er på vej på pension. Gergely, Gyorgy og Miklos har stor erfaring på dette felt, og vi ser frem til at støtte dem på deres videre rejse.”

 

Om Kodesage

Kodesage udvikler AI-løsninger til modernisering af ældre softwaresystemer i regulerede virksomheder. Platformen identificerer og strukturerer den viden, der er indlejret i forretningskritiske systemer, og gør den tilgængelig for både medarbejdere og AI-agenter.

På baggrund af dette videnslag automatiserer platformen en række processer, der normalt gør moderniseringsprojekter lange og omkostningstunge.

Blandt funktionerne er:

  • Automatisk kodekonvertering til moderne teknologier baseret på dokumenterede migrationsforløb.
  • Automatisk generering og løbende vedligeholdelse af teknisk dokumentation.
  • AI-baseret generering af testscenarier og testdækning.
  • Supportværktøjer, der hjælper med fejlretning og på sigt skal kunne implementere rettelser automatisk med menneskelig godkendelse.

Kodesage er udviklet med fokus på compliance, sikkerhed og datasuverænitet og kan implementeres fuldt ud i kundens eget miljø.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>