Sustainable Brand Index Award er netop blevet uddelt ved den svenske analysevirksomhed SB Insights årlige prisuddeling.
El-Salg modtager prisen, Sustainable Brand Index Award.
Prisen uddeles af den svenske analysevirksomhed SB Insights, som er et udtryk for, at de danske forbrugere opfatter kæden El-Salg (elsalg.dk) som det mest bæredygtige brand i Danmark inden for vores branche.
”Vi er utrolig glade og stolte over, at kunderne opfatter El-Salg (elsalg.dk) som det mest bæredygtige brand i kategorien “Home Appliances & Electronics – Stores” fortæller Henrik Overgaard Hansen, Adm. Direktør, der også sender en stor tak til de mange dedikerede medarbejdere og aktionærer i kæden.
Det er fantastisk at vores store fokus på den grønne omstilling er blevet taget godt imod hos vores kunder. Forbrugernes øgede energibevidsthed og fokus på klima er noget vi har haft stor fokus på de seneste år. Samtidig gør vi meget ud af at fortælle vores kunder, hvordan de kan vedligeholde deres produkter og dermed forlænge produktets levetid. De mange fagmænd hos El-Salg har stor viden indenfor dette område, og kan rådgive om det rigtige produkt til kundens behov.
Om det er tidsforskydning på vaskemaskinen, energivenlige løsninger eller energimærke så står vi klar til at rådgive og hjælpe vores mange kunder, fortæller Henrik Overgaard Hansen.
Vi vil også fremover have stort fokus på arbejdet med bæredygtighed, og gøre det endnu lettere for vores kunder at bidrage til en mere klimavenlig fremtid.