Lomax kåret som Danmarks bedste B2B webshop
Hjem VIRKSOMHED Lomax kåret som Danmarks bedste B2B webshop

Lomax kåret som Danmarks bedste B2B webshop

Af Redaktionen

Lomax kåret som Danmarks bedste B2B-webshop

En netop gennemført DI-undersøgelse kårer lomax.dk som den absolut foretrukne B2B-webshop blandt 1.000 adspurgte indkøbere.

Hemmeligheden bag de glade kunder findes i at behandle erhvervskunderne, som var de privatkunder.

Hvor får du den bedste online købsoplevelse? Det spørgsmål har Dansk Industri stillet knap 1.000 danske indkøbere, og svaret er klart. Erhvervskunderne får den bedste oplevelse hos totalleverandøren Lomax, der sælger alt fra kuglepenne og kontormøbler til affaldssystemer og firmagaver – kort sagt; det meste til de fleste arbejdspladser.

Hvad er det, der gør netop lomax.dk til indkøbernes foretrukne webshop? Det har Kenneth Borup, CEO i Lomax, et bud på:

”Selvom vi er en af landets største B2B-sites, og kunderne bruger lomax.dk i arbejdsøjemed, så har vi altid ageret som om, vi var et B2C-site. Det betyder, at mange af vores onlinefunktioner er lavet ud fra præmissen om, at kunderne skal have samme oplevelse, når de køber produkter til virksomheden, som når de køber produkter til dem selv.”

Lomax kåret som Danmarks bedste B2B webshopLangt ned til nummer to på listen

Mange webshops blev nævnt blandt indkøberne i undersøgelsen, men flest indkøbere pegede altså på lomax.dk som den B2B webshop, hvor de får den bedste købsoplevelse. I Top 3 finder man også virksomhederne AO Johansen og Proshop.

Resultatet er baseret på svar fra 1.000 adspurgte online indkøbere, der har besvaret spørgsmålet ‘Min bedste købsoplevelse fik jeg hos’.

Top 10 danske B2B-webshop

Lomax 7,7 %

AO Johansen 3,2 %

Proshop 3,0 %

Lyreco 2,4 %

Ahlsell 1,5 %

Nemlig.com 1,4 %

Nrd. Dahl 1,3 %

Solar 1,1 %

Lemvigh-Müller 1,1 %

RS 0,9 %

Kilde: Dansk Industri

I tråd med sloganet ’Lomax – Det var nemt’ peger Kenneth Borup videre på, at succes med e-commerce går hånd i hånd med klassiske dyder for at sikre, at det altid er nemt for kunderne at handle på lomax.dk.

”Selv om mere end 90 % af Lomax’ omsætning skabes gennem onlinekanaler, så vægter vi de klassiske dyder inden for kundeservice højt. Det betyder eksempelvis, at alle telefonopkald skal besvares inden for syv sekunder. Det skaber en god kundeoplevelse, at vores kunder altid kan få hurtigt fat i os,” fortæller Kenneth Borup.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>