Den 23. september blev Mercedes-AMG ONE den første gadelovlige bil nogensinde, der klarede Nürburgrings nordsløjfe på under 6:30 minutter.
Maro Engel kørte nemlig den knap 21 km lange bane på 6:29.090 minutter – hele fem sekunder hurtigere end den tidligere rekord, som også blev sat af Mercedes-AMG ONE.
I næsten to år har Mercedes-AMG ONE holdt banerekorden for gadelovlige produktionsbiler på Nürburgrings legendariske Nordschleife. I oktober 2022 blev den daværende rekord slået med godt otte sekunder.
Og den 23. september i år skete det så igen. Med DTM-køreren Maro Engel bag rattet blev den gamle rekord slået med mere end fem sekunder, og bilen blev den første gadelovlige bil til at køre den 20,832 km lange bane under milepælen på 6:30 minutter.
”For to år siden var forholdene ikke ideelle, og dele af banen var stadig lidt fugtige. Vi vidste, at vi kunne gøre det endnu bedre, og det ville vi gerne vise. Mange tak til hele holdet fra Affalterbach for den tillid, de har vist mig. Det var en stor fornøjelse og ære at kunne køre denne rekordomgang med så unik en bil,” siger Maro Engel, Mercedes-AMG brand ambassadør.
Ideelle forhold
For at nå det ambitiøse mål, som holdet havde sat sig for sig selv, var det nødvendigt at forberede sig omhyggeligt. Derudover skulle baneforholdene være ideelle for at kunne slå målet på 6:30 minutter. Den 23. september 2024, klokken 18:56, på sin tredje omgang, satte Maro Engel den nye rekord. Med temperaturer på 15 grader (luft) og 20 grader (asfalt) var den legendariske Nordschleife tør hele vejen rundt og tilbød perfekt greb.
Mercedes-AMG ONE udnytter teknologien fra Formel 1. Bilen er en hybrid med forbrændingsmotor og fire elmotorer, der i alt yder 1.063 hestekræfter og skyder en topfart på 352 km/t. Batteriet på 8,4 kWh kan modtage og frigive energi lynhurtigt. Det betyder, at føreren skal tilpasse sin kørsel, så de genvundne kræfter fra opbremsninger lader op med maksimal energi før strækninger med kraftig acceleration. Ligesom i Formel 1.
Mercedes-AMG ONE leveres i blot 275 eksemplarer.
Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.