Elektronik r6y65
Hjem VIRKSOMHEDModstrøm og GreenMind indgår nyt strategisk samarbejde

Modstrøm og GreenMind indgår nyt strategisk samarbejde

Af Redaktionen

Modstrøm og GreenMind indgår strategisk samarbejde for et grønnere og mere cirkulært Danmark.

Modstrøm og GreenMind har en ambition om at gøre det lettere for danskerne at træffe grønnere valg i hverdagen.

Elektronik r6y65Flere brugte enheder skal tilbage i kredsløb

Et centralt element i samarbejdet er at motivere flere danskere til at aflevere brugt elektronik til genbrug og refurbishment – frem for at lade brugbare enheder samle støv i skuffer og skabe.

“Alt for meget elektronik ender med at ligge ubrugt, selv om det stadig har værdi. I en tid, hvor elektronikaffald vokser, er det vigtigt at få flere enheder tilbage i kredsløb. Når elektronik bliver afleveret, repareret og brugt igen, sparer vi på ressourcerne og forlænger levetiden på det, der allerede er produceret.”- William Hammer, kommerciel direktør i GreenMind.

Grønne valg skal være de nemme valg

Som en del af initiativet vil Modstrøm aktivt engagere sine kunder i at aflevere brugt elektronik hos GreenMind. Når Modstrøms kunder afleverer deres elektronik til genbrug, kvitterer Greenmind og Modstrøm med særlige fordele – blandt andet rabatter og gratis skærmbeskyttelse, der kan forlænge levetiden på deres nuværende elektronik og derved reducere behovet for at købe nyt.

Samarbejdet betyder samtidig, at kunder fremover kan oprette sig som Modstrøm kunder direkte i GreenMinds butikker rundt omkring i landet.

På den måde bringer partnerskabet energi og cirkulær økonomi tættere sammen i én samlet kundeoplevelse.

“Vi vil gøre det nemmere for danskerne at træffe bæredygtige valg i hverdagen. Sammen med GreenMind kan vi både bidrage til mere genbrug af elektronik og samtidig hjælpe endnu flere danskere over på elaftaler som giver adgang til lokal grøn omstilling.”- Anders Millgaard, administerende direktør hos Modstrøm.

Et partnerskab med fælles retning

Hos GreenMind ser man samarbejdet som en oplagt mulighed for at accelerere den cirkulære økonomi i Danmark.

“Med samarbejdet med Modstrøm binder vi energi og cirkulær økonomi sammen. Vi gør det nemmere for danskerne – både at genbruge elektronik og mindske deres ressourceforbrug i hverdagen.”- William Hammer, kommerciel direktør i GreenMind.

Med den langsigtede aftale rykker Modstrøm og GreenMind tættere sammen om en fælles ambition: at skabe et grønnere Danmark gennem konkrete løsninger.

 

Om Modstrøm

Det danske elselskab Modstrøm Danmark A/S arbejder for at gøre grøn energi lokal, gennemskuelig og i øjenhøjde. Med fokus på enkle aftaler, kompetent rådgivning og innovative energiløsninger hjælper selskabet både private og virksomheder. Målet er at gøre det lettere at bruge energien bedre og træffe grønnere valg i hverdagen.

Om GreenMind

GreenMind er en dansk virksomhed med oprindelse i iRep, etableret i 2009. Gennem opkøb, reparation, refurbishment og videresalg bidrager GreenMind til at forlænge levetiden på elektronik, reducere behovet for produktion af nyt og gøre cirkulære valg lettere i praksis. GreenMind har 18 butikker i Danmark, webshop, værksted og over 200 medarbejdere.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>