AV-installatører og virksomheder får adgang til en gratis og brugervenlig platform, der strømliner administrationen af komplekse netværk.
NETGEAR, Inc. (NASDAQ: NTGR), en førende udbyder af innovative og sikre netværksenheder, har annonceret lanceringen af Engage 2.0 – en betydelig opgradering af den kraftfulde platform, der er designet til at forenkle administrationen af audiovisuelle (AV) netværk. NETGEAR Engage 2.0 er gratis og kan downloades fra i dag.
Stigende kompleksitet i AV-netværk
Sammenfletningen af AV- og IT-miljøer og genkomsten af store og mobile events fortsætter med at ændre måden, AV-systemer anvendes på. AV over IP tilfører kompleksitet til kommercielle-, broadcast- og private installationer, når det kommer til administration af Ethernet-switches, routere og WiFi-access points. For eksempel kræver det en stor manuel indsats at opdage Ethernet-switches og access points, der er installeret på et netværk. Desuden er opdatering af firmware på flere enheder tidskrævende, og det kan være besværligt at opsætte et AV-netværk korrekt, særligt når en forkert opsætning kan ødelægge hele AV-oplevelsen.
En samlet platform til central administration
I lyset af disse udfordringer er et kraftfuldt centralt administrationssystem afgørende. Det nye NETGEAR Engage 2.0 tilbyder derfor én centraliseret og brugervenlig måde at administrere AV-netværk på. Ved at samle AV-netværk, router- og WiFi-kontrol i én platform får brugerne en mere overskuelig og brugervenlig konfiguration og administration af enhver netværksinstallation.
”Med næsten tre årtiers lederskab inden for netværksteknologi innoverer vi konstant for at forenkle AV- og WiFi-forbindelser og give en mere problemfri administrationsoplevelse. Den nye Engage 2.0-software leverer omfattende, samlede kontrolfunktioner til selv de mest komplekse AV-netværksinstallationer,” siger Laurent Masia, Senior Director for Product Line Management, Managed Switches, hos NETGEAR.
Effektiv kontrol og overblik
Engage 2.0 muliggør ubesværet WiFi-kontrol af AV-installationer med touchskærme og tablets, der forbinder til ad-hoc trådløse netværk, hvilket forbedrer kontrollen af AV-endpoints på tværs af VLAN. Til store events giver platformen installatører mulighed for at oprette midlertidige WiFi-gæstenetværk, til eksempelvis mobile produktionsselskaber og produktionshold, så alle har adgang til et solidt WiFi-netværk og kan være forbundne på alle tidspunkter. For AV-professionelle gør Engage 2.0 softwarens fleksibilitet det muligt at administrere både AV-implementeringer samt at holde overblikket over hjemmets WiFi-netværk gennem en samlet platform.
Centrale funktioner i Engage 2.0:
- Frihed for AV- og lysmandskaber: Giver teknikere mulighed for at tilslutte sig AV-netværket trådløst og dermed undgå at være bundet til rack’et. Denne fleksibilitet understøtter integration af andre AV- og lysstyringssoftwarepakker, der nu kan forbinde via WiFi til det kablede netværk.
- Forenet styring af kablet og trådløs infrastruktur: Integrerer problemfrit kablet og trådløs infrastruktur, så NETGEAR AV-switches, pro-routere og WiFi-access points kan konfigureres sammen med Engage-profiler. Nøglefunktioner inkluderer Auto-Trunk, Fast Roaming og mDNS-reflektor/gateway på tværs af profiler.
- Kontrol over LAN og WLAN: Engage 2.0-firmware introducerer avanceret WiFi-administration til NETGEAR AV-installationer med understøttelse af WiFi-tilknytning til profiler/VLAN’er, Auto-Trunk og Instant Mesh for en enklere opsætning.
- Auto-opdagelse og onboarding: Registrerer automatisk alle NETGEAR AV M4250-, M4300-, M4350- og M4500-serie switches og understøtter én PR460X Pro Router og op til 10 WBE758/WBE718 WiFi 7-adgangspunkter pr. opsætning.
- Opsætning uden konfiguration: Auto-trunking på switches, hvor access points er tilsluttet, sikrer problemfri integration og brugervenlighed.
- Fast Roaming og Auto-Mesh-support: Udnytter protokoller som OKC, 802.11r, 802.11k og 802.11v for optimal ydeevne og tilslutning.
Læs mere om Engage 2.0 på https://www.netgear.com/dk/business/ .
Om NETGEAR, Inc.
Grundlagt i 1996 og med hovedkontor i USA er NETGEAR (NASDAQ: NTGR) en global leder inden for innovative netværksteknologier til virksomheder, hjem og tjenesteudbydere. NETGEAR leverer et bredt udvalg af prisvindende, intelligente løsninger designet til at udnytte forbindelsens fulde potentiale og skabe ekstraordinære oplevelser. For virksomheder tilbyder NETGEAR pålidelige, brugervenlige og højtydende netværksløsninger, herunder switches, routere, adgangspunkter, software og AV over IP-teknologier, skræddersyet til at møde organisationers forskellige behov. NETGEAR’s Connected Home-produkter leverer avancerede forbindelser, kraftfuld ydeevne og forbedrede sikkerhedsfunktioner direkte fra pakken, designet til at holde familier sikre online, hvad enten de er hjemme eller på farten. Yderligere information er tilgængelig i NETGEAR’s presserum eller ved at ringe til (408) 907-8000. Følg NETGEAR på X, Facebook, Instagram og NETGEAR-bloggen på NETGEAR.com.