af031511 3a4e 4584 b168 472ec4608d8c sfsf
Hjem FINANSNu taler MobilePay også grønlandsk

Nu taler MobilePay også grønlandsk

Af Redaktionen

Grønlandske brugere af MobilePay-appen kan fra i dag bruge MobilePay på deres eget sprog og med lokale, grønlandske telefonnumre.

Der er gode nyheder til de grønlandske brugere af MobilePay, hvis de fra i dag opdaterer deres MobilePay-app.

MobilePay udkommer nemlig i dag for første gang på grønlandsk – og med mulighed for at bruge de sekscifrede grønlandske telefonnumre direkte i MobilePay.

For at få grønlandsk sprog skal appen opdateres til nyeste version, og sproget skal ændres til grønlandsk i telefonens indstillinger. Opdateringen kommer både til iOS og Android.

Samtidig kan grønlandske telefonnumre, der har seks cifre og begynder med +299, nu bruges direkte i MobilePay. Hidtil har grønlandske brugere skullet en tur via teleudbyderen Tusass for at få et særligt virtuelt dansk nummer knyttet til det grønlandske telefonnummer.

Denne omvej er ikke længere nødvendig.

“Vi har længe drømt om at kunne tilbyde MobilePay i en fuldt tilpasset lokal udgave til det grønlandske folk – og derfor er det en stor dag for os, at vi kan byde vores grønlandske brugere velkommen på deres eget sprog,” siger Rune Birkemose, udviklingschef hos Vipps MobilePay.

af031511 3a4e 4584 b168 472ec4608d8c sfsfStor udbredelse – men plads til vækst

MobilePay åbnede i Grønland i 2020 og blev hurtigt en integreret del af den grønlandske hverdag. I dag bruger mere end 27.400 grønlændere appen, som fortsat er i vækst i det grønlandske samfund. Her kan MobilePay bruges af både private og virksomheder, ganske som i Danmark.

“I en verden, hvor de store, globale tech-giganter fylder mere og mere, vil vi gerne sætte en tyk streg under, at vores udgangspunkt er de nordiske lande. Det er her, vi gerne vil gøre en forskel – og vi vil meget gerne have endnu flere grønlandske brugere i Vipps MobilePay-familien,” siger han.

De grønlandske brugere får teknisk set en lokal version af den danske MobilePay og kan derfor fortsat sende og modtage penge til og fra Danmark uden gebyrer. Grønlandske brugere kan også sende og modtage penge til Vipps- og MobilePay-brugere i andre nordiske lande.

De to apps tæller tilsammen over 12,5 mio. brugere på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Finland og Grønland.

Fra Nuuk til Palermo

Når MobilePay senere åbner for betalinger på tværs af Europa, gælder det også Grønland, der følger med MobilePay ind i et større samarbejde mellem europæiske wallets.

Grønlandsk bliver det syvende sprog, appen oversættes til. I forvejen findes MobilePay og søsterappen Vipps på en stribe sprog: dansk, engelsk, svensk, finsk og både norsk (bokmål) og nynorsk.

MobilePay har også arbejdet på en lancering på Færøerne, men her skal der udredes en række regulatoriske spørgsmål, før arbejdet kan komme videre.

Den grønlandske udgave er oversat i samarbejde med GrønlandsBANKEN, og det er mobiludbyderen Tusass, der har hjulpet med de grønlandske telefonnumre.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>