Ny undersøgelse: CEO’er omfavner AI – men videnskløften hæmmer vækstpotentialet
Hjem AI Ny undersøgelse: CEO’er omfavner AI – men videnskløften hæmmer vækstpotentialet

Ny undersøgelse: CEO’er omfavner AI – men videnskløften hæmmer vækstpotentialet

Af Redaktionen

97 % planlægger AI-integration, men kun 1,7 % føler sig klar.

En ny undersøgelse afslører CEO’ernes største barrierer og tre indsatsområder, der bliver afgørende for en succesfuld implementering.

En ny undersøgelse fra Cisco afslører et paradoks blandt administrerende direktører over hele verden. Mens 4 ud af 5 anerkender AI’s potentiale og næsten alle planlægger at implementere teknologien, frygter 74 %, at manglende viden på området vil hæmme deres evne til at træffe de rette strategiske beslutninger i bestyrelseslokalet og dermed bremse væksten.

Ciscos Chief Product Officer, Jeetu Patel, understreger behovet for hurtig handling:

“I en verden, hvor konkurrencen er intens, er det hastighed, der afgør, hvem der vinder. Ledere, der handler beslutsomt i dag for at opbygge modstandsdygtige og fremtidssikrede netværk, vil være dem, der skaber reel værdi for deres forretning. I sidste ende vil der kun være to slags virksomheder: dem, der er AI-virksomheder, og dem, der er irrelevante.”

Ny undersøgelse: CEO’er omfavner AI – men videnskløften hæmmer vækstpotentialetFrygt for stigende omkostninger ved passivitet

Undersøgelsen viser, at 70 % af CEO’erne er bekymrede for at miste terræn til konkurrenterne og gå glip af vækstmuligheder på grund af den teknologiske videnskløft. For mere end halvdelen (53 %) handler frygten om, at manglende investeringer i teknologi allerede nu resulterer i reducerede konkurrencefordele.

To tredjedele er desuden bekymrede for de langsigtede økonomiske konsekvenser ved ikke at prioritere investeringer i AI-teknologi. Konkret forventer respondenterne, at manglende investeringer i teknologi vil føre til højere driftsomkostninger, lavere overskud, faldende produktivitet og en svækket markedsposition.

Potentiale driver handling

AI’s potentiale er en væsentlig drivkraft for respondenterne, viser undersøgelsen. 69 % ser det som en vej til øget effektivitet, 68 % som en katalysator for innovation og 54 % som en mulighed for at overgå konkurrenterne.

CEO’erne skal ifølge undersøgelsen adressere tre nøglebarrierer for at realisere AI’s fulde potentiale: mangel på færdigheder, utilstrækkelig infrastruktur og sikkerhedsrisici.

Mens det for den administrerende direktør er den strategiske retning, der er i fokus, kæmper CIO’er og CTO’er ofte med de mere operationelle udfordringer – særligt manglen på konkrete business use cases.

Mennesker, infrastruktur og cybersikkerhed bliver nøglen til AI-parathed

Undersøgelsen afslører, at CEO’erne ser tre afgørende indsatsområder for at sikre AI-parathed: investering i kompetencer, modernisering af infrastrukturen og styrkelse af cybersikkerheden.

Det stiller store krav til det interne samarbejde mellem direktionen og CTO’erne. Undersøgelsen viser desuden, at IT-ledere i stigende grad opfattes som forretningsledere, der ikke blot håndterer netværk og infrastruktur, men driver vækst, innovation og robusthed.

“Virksomheder kan revolutioneres, hvis de formår at udnytte AI’s potentiale til at innovere hurtigere, forenkle deres drift og modstå digitale forstyrrelser. Men ingen kan gøre det alene. Derfor læner 96 % af de administrerende direktører sig op ad betroede partnere for at tage springet,” siger Oliver Tuszik, præsident for Cisco EMEA.

Om undersøgelsen

CEO-undersøgelsen, der blev gennemført af Opinion Matters (24. december 2024-2. januar 2025), omfattede 2.503 CEO’er fra virksomheder med mere end 250 ansatte over hele verden. En ledsagende undersøgelse med 8.065 senior netværksledere følger i de kommende måneder og undersøger de strategiske og operationelle behov for netværk og sikkerhed i AI-æraen. Download højdepunkter fra Ciscos CEO-undersøgelse her.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>