Dave Russell Head Shot Landscape Sydney 1 werwr
Hjem AINy Veeam-undersøgelse afslører tillidskrise omkring data og kunstig intelligens

Ny Veeam-undersøgelse afslører tillidskrise omkring data og kunstig intelligens

Af Redaktionen

Flertallet af bestyrelser overser risici ved kunstig intelligens, mens erhvervsledere erkender, at deres virksomhed ikke ville overleve tre dages total nedetid – hvilket peger på en voksende tillidskrise i det digitale erhvervsliv.

I forbindelse med World Backup Day sætter Veeam Software, Data and AI Trust Company, fokus på resultaterne fra sin nyeste undersøgelse af datasikkerhed blandt mere end 4.000 topledere og senior IT-chefer.

Undersøgelsen peger på en afgørende udfordring: I en tid, hvor data og kunstig intelligens er drivkraften bag forretningssucces, er virksomheder mere sårbare end nogensinde over for datatab og nedbrud. Potentialet i kunstig intelligens kan kun realiseres, hvis data er sikre, beskyttede og korrekt styret – men de fleste bestyrelser og ledelser er ikke forberedte på de voksende risici, som følger med brugen af kunstig intelligens.

Den årlige World Backup Day den 31. marts fungerer som en vigtig påmindelse: Regelmæssige og pålidelige sikkerhedskopier er fundamentet for digital tillid og forretningskontinuitet. Veeams undersøgelse viser, at bekymringen for datanedbrud nu overstiger frygten for økonomisk recession – hvilket understreger, hvorfor backup og gendannelsesplaner bør være en topprioritet i alle organisationer.

Ransomware og cyberangreb topper listen over trusler blandt erhvervsledere, hvor 67 %* angiver det som den største bekymring i det kommende år. Risici relateret til kunstig intelligens – herunder datalæk, skævheder i algoritmer og ukontrolleret automatisering – nævnes af 29 % og er dermed den næststørste bekymring blandt på direktionsgangene.

Disse tre trusler udgør en markant risiko for tab af data og nedetid. Samtidig forventer næsten halvdelen af organisationerne (47 %)** at blive ramt af et alvorligt databrud eller cyberangreb, men kun 32 % vurderer, at det er meget sandsynligt, at de kan genoprette alle kritiske data og forretningsprocesser fuldt ud. Derfor ser 62 % af lederne*** nu datanedbrud som en større økonomisk trussel end recession.

Dave Russell Head Shot Landscape Sydney 1 werwr

Dave Russell, Senior Vice President og Head of Strategy hos Veeam

Tillid til data er i dag en virksomheds mest værdifulde aktiv i en verden drevet af kunstig intelligens. Backup er den sidste garanti for sandhed i en virkelighed, hvor kunstig intelligens kan skabe falske data, ransomware kan låse data, og en enkelt fejlkonfiguration kan sprede sig gennem hele infrastrukturen på få minutter,” siger Dave Russell, Senior Vice President og Head of Strategy hos Veeam.

World Backup Day er en oplagt anledning til, at bestyrelser og IT-ledere sikrer, at deres datasikkerhed og backupstrategier er på plads. I en tid, hvor kunstig intelligens spiller en stadig større rolle, handler det ikke kun om at gendanne data, men om at holde forretningen i gang med pålidelige data. Alt for mange virksomheder reagerer først, når skaden er sket, men reel innovation og tillid starter med sikre og robuste data.

Datanedbrud: Den største forretningsrisiko

Tillid til data er i dag afgørende for både drift og succes. I takt med at virksomheder bliver mere afhængige af data og systemer baseret på kunstig intelligens, er risikoen ved nedbrud nu større end risikoen for økonomisk tilbagegang:

  • 76 % af organisationerne vurderer, at de ikke vil kunne overleve mere end tre dages total nedetid, hvis de mister adgang til alle data.
  • Næsten halvdelen (44 %) af IT-lederne har ikke tillid til, at deres organisation kan gendanne alle kritiske data inden for 24 timer efter et større angreb eller datatab.

Konsekvenserne er alvorlige: tab af kundetillid, skader på omdømme, bøder fra myndigheder, manglende overholdelse af regler – og i værste fald virksomhedens kollaps. I en verden præget af kunstig intelligens er datasikkerhed ikke længere kun et IT-spørgsmål, men en grundlæggende forudsætning for tillid.

Manglende styring af kunstig intelligens svækker tilliden

På trods af den stigende brug af kunstig intelligens halter bestyrelser og ledelser bagefter, når det gælder styring af risici:

  • 38 % af de adspurgte bestyrelser og ledelser har aldrig formelt drøftet nye angrebstyper drevet af kunstig intelligens.
  • Kun 31 % af bestyrelserne gennemgår regelmæssigt virksomhedens beredskab for gendannelse, fx målepunkter for gendannelse og tests af failover. Ansvaret for datasikkerhed er ofte splittet mellem flere roller, såsom CIO, CISO, risikochef og driftsdirektør.

Under halvdelen af organisationerne (49 %) kobler ledelsens målsætninger til konkrete resultater inden for datasikkerhed, og kun 24 % af lederne deltager jævnligt i øvelser, der simulerer datanedbrud.

Uden klart ansvar og tydelig ledelse risikerer virksomheder at reagere for sent i stedet for at arbejde strategisk og forebyggende.

Øvrige hovedpointer fra undersøgelsen
  • Menneskelige konsekvenser: 57 % af lederne oplever, at medarbejdere har sagt op, overvejet at sige op eller er blevet udbrændte efter større cyberhændelser.
  • Hyppigste årsager til datatab: Eksterne cyberangreb (26 %), menneskelige fejl (23 %) og system- eller hardwarefejl (16 %).
  • Udbredte nedbrud: 83 % af organisationerne har oplevet datanedbrud inden for de seneste fem år, som ikke blev løst med det samme.

World Backup Day er ikke kun en påmindelse om at tage backup – det er en opfordring til at gennemgå, teste og styrke virksomhedens strategi for datasikkerhed. Konsekvenserne ved at lade være er alvorlige: tab af tillid, skader på omdømme, brud på regler og i sidste ende risiko for at måtte lukke virksomheden.

Læs mere på www.veeam.com

 

Om undersøgelsen

Veeam Data Resilience Survey er gennemført af Censuswide blandt 4.283 ledere (CISO, CFO, CIO, IT-direktører m.fl.) i virksomheder med mindst 250 ansatte i Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig, Australien og New Zealand. Data er indsamlet i perioden 3.–11. november 2025. Censuswide følger retningslinjerne fra Market Research Society og ESOMAR samt er medlem af British Polling Council.

 

Appendiks

* 35 % angav ransomware og cyberangreb, og 32 % angav cyberangreb uden nedetid

** Respondenter, der svarede “meget sandsynligt” eller “nogenlunde sandsynligt”

*** Respondenter, der svarede “helt enig” eller “delvist enig”

**** Respondenter, der angav nedetid fra under 4 timer til over en måned

 

Om Veeam Software 

Veeam er “The Data and AI Trust Company” og specialiserer sig i at hjælpe organisationer med at sikre, at deres data og AI er fuldt forstået, beskyttet og resilient, så de kan accelerere sikker AI i stor skala. Som markedsleder inden for både data resilience og Data Security Posture Management er Veeam bygget til konvergensen mellem identitet, data, sikkerhed og AI-risiko.

Veeam leverer dyb kontekstuel intelligens på tværs af alle dataaktiver, identiteter og AI-modeller. Virksomheden styrer adgang for både mennesker og AI-agenter, automatiserer privacy-, compliance- og afhjælpningsprocesser og beskytter samt gendanner organisationer mod moderne trusler – herunder ransomware, katastrofer og AI-fejl – og sikrer genskabelse af rene, betroede data. Veeam gør det muligt for organisationer at gå videre end blot at beskytte data og i stedet aktivere og frigøre deres fulde potentiale.

Med hovedkvarter i Seattle og kontorer i mere end 30 lande beskytter Veeam over 550.000 kunder verden over, herunder 82% af Fortune 500, som stoler på Veeam til at holde deres forretning kørende. Læs mere på www.veeam.com eller følg Veeam på LinkedIn @veeam-software og X @veeam.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>