09c262e3 f09a 4b90 a9d3 cfa00fe06a69 wr43w
Hjem NYHEDERPåskeferien sender roamingforbruget på himmelflugt i Sydeuropa og nabolandene

Påskeferien sender roamingforbruget på himmelflugt i Sydeuropa og nabolandene

Af Redaktionen

Påskeferien giver som bekendt anledning for mange til at pakke kufferten og rejse ud i verden. En ny opgørelse i roamingforbruget fra 3 viser, hvor kunderne har rejst i påsken.

Samlet set stiger dataforbrug et ift. sidste års påskeferie og særligt i Sydeuropa.

Opgørelsen dækker perioden 28. marts til 6. april 2026 og er baseret på roamingdata fra 3’s kunder. Til sammenligning dækker tallene for påsken 2025 perioden 12. til 21. april.

Trods en stor stigning i dataforbruget i Sydeuropa er det stadig Sverige, der igen topper listen over de lande, hvor 3’s kunder har brugt mest data i påsken. Her blev der brugt 326,2 terabyte data, hvilket er en stigning på 7,1 procent sammenlignet med påsken sidste år. Tyskland fastholder andenpladsen med 83,6 terabyte, hvor dataforbruget stiger med 12,2 procent. Spanien gør dog det helt store fremskridt i top tre med 66,7 terabyte. Det giver en fremgang på knap 22 procent i forhold til roamingforbruget i påsken 2025.

09c262e3 f09a 4b90 a9d3 cfa00fe06a69 wr43wI midten af listen ligger hhv. Frankrig (51,4 TB, +7,0 %) og Italien (41,1 TB), hvor dataforbruget er steget med hele 28,1 procent siden sidste år. Top ti’s helt store højdespringer er dog Norge, hvor roamingforbruget er steget med over 50 procent.

“Roamingtallene i påsken 2026 viser tydeligt, at både de klassiske europæiske ferielande og nabolandene fylder mere end sidste år, og at dataforbruget derfor følger med. Samlet set peger tallene på, at påskeferien i stigende grad bliver brugt på rejser, hvor mobilen spiller en central rolle i ferien til både navigation, deling af oplevelser og kontakt med dem derhjemme”, siger Stefan Ring Støhrmann, Head of Network Operations and Customer Quality i 3.

Vækst i roamingforbruget i fjerndestinationer

Ser man længere ned ad listen, er der især markante stigninger i flere oversøiske destinationer. Thailand (13,7 TB) har haft en fremgang på næsten 57 procent sammenlignet med påsken 2025, mens Japan er steget med over 40 procent. Samtidig er både Egypten og Vietnam nye på listen i 2026, hvilket indikerer, at flere danskere har brugt de mange helligdage i påsken på rejser uden for Europa.

Omvendt er der enkelte destinationer, hvor dataforbruget er faldet. I USA, der er listens nummer ti, er roamingforbruget faldet marginalt med 1,8 procent.

Topdestinationer i påsken 2026 målt på dataforbrug (TB):
Placering Land Datavolumen i TB 2026 Datavolumen i TB 2025 Udvikling i dataforbrug 2026. v. 2025
1. Sverige 326,2 304,4 +7.1%
2. Tyskland 83,6 74,5 +12.2%
3. Spanien 66,7 54,7 +21.9%
4. Frankrig 51,4 48,1 +7.0%
5. Italien 41,1 32,1 +28.1%
6. Norge 36,1 23,8 +51.6%
7. Holland 18,0 17,8 +1.6%
8. Storbritannien 16,2 12,5 +29.9%
9. Tyrkiet 16,1 14,8 +8.9%
10. USA 14,8 15,1 -1.8%

(Herefter følger bl.a. Thailand, Portugal, Polen, Østrig, Japan, Grækenland, Egypten, Tjekkiet, Kina og Vietnam).

 

 

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,7 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 100 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. I Danmark har 3 hovedkontor i Carlsberg Byen, København, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>