Revolut, den globale fintech-virksomhed med mere end 70 millioner kunder på verdensplan, hvori 400.000 af dem er danske kunder, annoncerer i dag et nyt betalingspartnerskab med Wolt, en af Europas førende online takeawayplatforme. For første gang kan millioner af
Wolt-kunder nu betale med Revolut Pay og få en hurtig checkout-oplevelse.
Partnerskabet samler to platforme med et fælles fokus på at gøre kundeoplevelsen enklere og bedre. Det bygger videre på det eksisterende samarbejde, hvor Revolut-kunder med Premium-, Metal- og Ultra-abonnementer får adgang til Wolt+-medlemskaber.
Næsten 9 millioner Revolut-kunder globalt handler allerede via Wolt-appen, og alene det seneste år er der blevet gennemført mere end 23 millioner transaktioner på platformen. Integrationen understøtter Revoluts strategi om at være til stede dér, hvor kunderne handler mest, og tilbyder en hurtigere og mere sikker betalingsoplevelse ved køb af takeaway og dagligvarer.
Når kunder vælger Revolut Pay som betalingsmetode, bliver betalingen både hurtigere og mere sikker. Ved checkout bliver kunden automatisk sendt videre til Revolut-appen, hvor betalingen kan godkendes med ét klik og biometrisk sikkerhed.
Samarbejdet introducerer samtidig ekstra loyalitetsfordele gennem RevPoints – Europas første paneuropæiske loyalitetsprogram knyttet til debitkort. Fra 12. maj til 12. juni får brugerne 10x flere RevPoints på alle køb hos Wolt. Pointene kan bruges med det samme til rabatter på madbestillinger samt flyrejser, hotelophold og oplevelser. Efter den første måned modtager kunder dobbelt RevPoints på alle køb hos Wolt.
Revolut Pays teknologi hjælper samtidig virksomheder som Wolt med at øge konverteringsraterne gennem en gennemsnitlig autorisationsrate på 98,5 %, betalingsfrafald på under 5 % samt mulighed for at modtage betalinger i mere end 33 valutaer.
Alex Codina, General Manager of Acquiring hos Revolut, siger:
“Det nye partnerskab med Wolt er endnu et eksempel på, hvordan Revolut skaber mere værdi i kundernes hverdagsforbrug. Med Revolut Pay på Wolt får kunderne ikke kun en hurtig og sikker checkout – de optjener også rewards, som kan bruges på alt fra næste indkøb til rejser og oplevelser. Revolut deler Wolts ambition om at skabe den bedst mulige kundeoplevelse, og derfor er samarbejdet et naturligt næste skridt i vores satsning på delivery-segmentet.”
Om Revolut
Revolut er en af Storbritanniens førende fintech-virksomheder og hjælper mennesker med at få mere ud af deres penge. Revolut blev lanceret i Storbritannien i 2015 med fokus på pengeoverførsler og valutaveksling. I dag bruger mere end 70 millioner kunder verden over Revoluts mange innovative produkter til at gennemføre over en halv milliard transaktioner hver måned.
På tværs af private og erhvervskonti giver Revolut kunderne større kontrol over deres økonomi og gør det nemt at forbinde mennesker på tværs af landegrænser.
Om Wolt
Wolt er en Helsinki-baseret teknologivirksomhed med en mission om at skabe glæde, enkelhed og indtjening i lokalsamfund verden over. Wolt udvikler en lokal handelsplatform, der forbinder mennesker, som ønsker at bestille mad, dagligvarer og andre varer, med virksomheder og bud, der vil sælge og levere dem.
Wolt blev grundlagt i 2014 og blev en del af DoorDash (NASDAQ: DASH) i 2022. Samlet opererer DoorDash i dag i mere end 40 lande.






