Roskildenser og ny partner i 2Ø i Roskilde vil styrke lokale bånd
Hjem E-HANDEL Roskildenser og ny partner i 2Ø i Roskilde vil styrke lokale bånd

Roskildenser og ny partner i 2Ø i Roskilde vil styrke lokale bånd

Af Redaktionen

Jacob Degner From er ny partner i 2Ø i Roskilde og skal med sin lokale forankring og brancheerfaring udvikle forretningen.

Ifølge forbrugerekspert styrker lokale samarbejder den fysiske handel i en digital tidsalder.

Roskildenseren Jacob Degner From er ny partner i den kombinerede optiker- og høreklinik 2Ø – øjne og ører – på Algade. Med over 20 års erfaring i optikerbranchen og en stilling som Head of Lenses i Nordeuropa hos verdens største privatejede optikforhandler, Specsavers, bringer han solid ekspertise inden for kategoriledelse, produktstrategi og forretningsudvikling på tværs af fem markeder. Nu vender han blikket mod sine lokale rødder for at videreudvikle 2Ø i Roskilde.

Roskildenser og ny partner i 2Ø i Roskilde vil styrke lokale bånd– Jeg er født og opvokset i Roskilde og ser frem til at bidrage til 2Ø’s udvikling. Jeg brænder for at udvikle og implementere effektive strategier baseret på kundeindsigt og markedsanalyser. Min lokale forankring og indsigt i roskildensernes behov er en stor fordel i det arbejde, siger Jacob Degner From.

Med Jacob Degner Froms indtræden i ejerkredsen ser stifter og partner Rasmus Bertelsen Planck store muligheder for forretningens videre udvikling.

– Jacob kender Roskilde og forstår byens DNA. Vi ønsker at udbrede kendskabet til vores tilbud om at få høreapparater uden ventetid og med mulighed for tilskud betalt af os frem for det offentlige. Med Jacobs baggrund og forståelse for markedet kan vi formidle mulighederne på en måde, der resonerer med vores kunder, siger Rasmus Bertelsen Planck.

Lokale samarbejder er en fordel

Ole Storm Jørgensen, der er ekspert i forbrugeradfærd og detailhandel fra Erhvervsakademi Dania, understreger vigtigheden af lokalt engagement for den fysiske handels succes.

– Forretninger kan øge kundestrømmen ved at samarbejde med lokale aktører, da det skaber en stærkere relation til lokalsamfundet. I en tid, hvor digitaliseringen presser de fysiske forretninger, har de en fordel i at differentiere sig gennem personlig service, siger Ole Storm Jørgensen og tilføjer:

– Forbrugerne har fået flere penge mellem hænderne og er ofte villige til at betale lidt mere i en fysisk butik, hvis serviceniveauet er markant bedre end online. Her er det en fordel, at forretningen har lokalkendskab og indsigt i kundernes behov.

Store-in-store-konceptet vinder frem

 har skabt et koncept, hvor kunderne mødes af en loungestemning med sofaer, vin- og kaffebar. Den tilgang vinder frem i tiden, forklarer Ole Storm Jørgensen.

– Shop-in-shop-konceptet har tidligere været på tilbagetog, men vi ser nu en stigning i popularitet. Det handler om at tilføje en ekstra dimension til butiksoplevelsen – for eksempel gennem en integreret café eller bar. Det skaber en mere indbydende butik og tilfører noget ekstra til kundeoplevelsen, som mange forbrugere efterspørger, siger Ole Storm Jørgensen.

– Det kan føles sårbart at gå til en optiker eller hørespecialist, og det har vi stor respekt for. Derfor har vi skabt en tryg og hjemlig atmosfære, hvor servicen er personlig og afslappet, tilføjer Rasmus Bertelsen Planck.

 

 

 er et forretningskoncept, der gør det lige så nemt at få et høreapparat, som det er at få nye briller. Med stort fokus på oplevelsen gør 2Ø det til en fornøjelse at teste syn såvel som hørelsen og gå derfra med styrkede sanser. Læs mere på www.2oe.dk

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>