Solar lancerer den første digitale kit-løsning på markedet
Hjem TEKNIK Solar lancerer den første digitale kit-løsning på markedet

Solar lancerer den første digitale kit-løsning på markedet

Af Redaktionen

Sourcing- og servicevirksomheden, Solar, lancerer som den første danske virksomhed en digital kit-løsning.

Den nye digitale leveringsservice, der har fået navnet SmartKit, giver fagfolk en optimeret kontrol over bestillingen af materialer.

Målet med teknologien er at øge effektiviteten inden for installation og industri.

Sourcing- og servicevirksomheden, Solar, lancerer som den første danske virksomhed en digital kitløsning, nemlig SmartKit, som via Solars webshop giver fuld digital kontrol over bestillingsprocessen af materialer inden for blandet andet byggeri- og installationsbranchen.

”I dag udfordres mange kunder af tunge ordreplanlægningsprocesser på tværs af systemer og samarbejdspartnere, usikre leveringstider og restordrer. Det er aktiviteter, der både koster arbejdstid og ekstra leveringer. Derfor har vi gjort vores kit-service digital, så vi kan tilbyde kunderne større kontrol, overblik og fleksibilitet, som kan øge effektiviteten markant,” siger Jacob Horn, Commercial Service Director, Solar.

Tunge planlægningsprocesser, optælling af varer, usikre leveringstider og materialesvind. Det er blot nogle af de ting, som håndværkere og industrivirksomheder kan vinke farvel til med det nye digitale bestillingsværktøj. Med SmartKit bliver ordrerne håndteret automatisk og plukket og pakket via robotter på Solars lager, hvilket sikrer hurtig levering til kunden – og en øget effektivitet hos Solar.

Solar lancerer den første digitale kit-løsning på markedet”I Solar er en af vores mærkesager helt grundlæggende at hjælpe vores kunder med at blive mere effektive, og det indkapsler SmartKit rigtig godt. Med den nye løsning kan vores kunder nu nemt sammensætte deres egne kit i vores webshop og få varerne leveret allerede klokken 07:00 dagen efter, hvis de bestilles inden kl. 18:00. De kan selv skrive teksten til kassens label, vælge leveringssted og genbestille samme kit senere, hvis de får et lignende projekt,” siger Jacob Horn, Commercial Service Director, Solar.

Udviklet i samarbejde med kunderne

Solar tilbyder kit-levering i fire lande og til alle slags kunder og brancher. Servicen er udviklet i samarbejde med konsulenter, antropologer og Solars kunder.

”En stor del af arbejdsdagen kan hurtigt blive brugt på ikke-værdiskabende opgaver, og det vil vi gerne hjælpe med at ændre. For os handler det om at skabe en effektiv arbejdsdag for vores kunder, og det kræver, at vi nytænker vores services i samarbejde med dem,” siger Jacob Horn, Commercial Service Director, Solar.

SmartKit lanceres i første omgang i Danmark og bliver på et senere tidspunkt tilgængelig for alle Solars kunder i både Holland, Sverige og Norge.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>