Sundhedsvæsenet ser store muligheder i generativ
Hjem AISundhedsvæsenet ser store muligheder i generativ

Sundhedsvæsenet ser store muligheder i generativ

Af Redaktionen

En ny global undersøgelse fra SAS Institute viser, at både sundhedssektoren og life-science-branchen har høje forventninger til generativ AI som et værktøj til at effektivisere arbejdsgange og forbedre resultater.

Men samtidig sætter bekymringer om datasikkerhed og styring en dæmper på tempoet.

Undersøgelsen, der lavet i samarbejde med analysefirmaet Coleman Parkes Research, bygger på svar fra 477 beslutningstagere i sundhedsvæsenet, lægemiddelindustrien og biovidenskab. Den ser nærmere på, hvordan generativ AI bruges i dag, hvilke fordele man oplever, og hvilke barrierer der stadig står i vejen.

”Generativ AI udvikler sig hurtigt og rummer et stort potentiale for sundhedsvæsenet. Men det rejser også spørgsmål om lovgivning, datasikkerhed og bias i AI-modeller – som vi skal tage alvorligt. Vi ser dog, at sundhedssektoren er ved at indhente det forspring, som andre brancher havde i starten,” siger Alyssa Farrell, global marketingchef for sundhedssektoren hos SAS Institute.

I dag har 46 procent af sundhedsorganisationerne allerede taget generativ AI i brug. Hele 95 procent svarer, at de enten anvender teknologien eller planlægger at gøre det inden for de næste to år. De mest udbredte anvendelser er til håndtering af store datamængder og til at styrke compliance og risikostyring.

Biovidenskab er endnu længere fremme. Her siger 58 procent, at de allerede bruger generativ AI, og 97 procent siger, at de har implementeret eller planlægger at implementere teknologien. En stor andel ser også håndgribelige resultater. 86 procent melder om bedre effektivitet i databehandlingen, og næsten 80 procent har sparet både tid og penge ved at bruge generativ AI.

Sundhedsvæsenet ser store muligheder i generativ”Vi kan se, at life science-organisationer ikke kun er længere fremme med at tage teknologien i brug, men også med deres styring og politiske arbejde omkring generativ AI”, siger Alyssa Farrell. ”Det er en sektor med høje krav til præcision og innovation, hvor teknologien kan have stor indflydelse på hele værdikæden – fra forskning over kliniske forsøg til markedsintroduktion.”

Men trods det store engagement er der stadig klare udfordringer. Over 75 procent af beslutningstagerne i begge sektorer udtrykker bekymring for datasikkerheden ved brugen af generativ AI. Samtidig svarer færre end en ud af ti i sundhedssektoren og kun 14 procent i biovidenskab, at deres nuværende AI-styringsramme er dækkende.

En løsning kan være syntetiske data – kunstigt skabte datasæt, som efterligner rigtige patientdata uden at afsløre følsomme oplysninger. Ifølge undersøgelsen bruger 56 procent i biovidenskab og 46 procent i sundhedssektoren allerede syntetiske data eller planlægger at gøre det til at træne og teste AI-modeller eller simulere behandlingsforløb og logistik.

“Data er selve livsnerven i den digitale sundhedssektor,” siger Farrell. “Teknologier som syntetiske data og digitale tvillinger gør det muligt at udnytte værdifuld viden uden at kompromittere patienters privatliv. Det er afgørende for at udvikle AI-løsninger, der virkelig skaber værdi – både for patienter og samfund.”

Norden har unikke fordele

”I Norden har vi gode forudsætninger for at være på forkant med generativ AI i sundhedsvæsenet, men det kræver, at vi tager fat på tre centrale udfordringer: adgang til data, interoperabilitet mellem systemer og ansvarlig styring af AI. Ved at bruge syntetiske data kan vi muliggøre forskning og innovation uden at gå på kompromis med patienternes privatliv. Men teknologien skal styrkes med klare styringsrammer, der sikrer gennemsigtighed, etik og sporbarhed i de anvendte AI-modeller. Først da kan vi opbygge tillid hos både personale og patienter og realisere det fulde potentiale ved generativ AI i sundhedsvæsen et,” siger Christian Hardahl, Head of Healthcare EMEA hos SAS Institute.

Udvalgte resultater fra rapporten:
  • 95 procent af sundhedsorganisationerne og 97 procent i biovidenskab bruger allerede generativ AI – eller har planer om at gøre det snart.
  • Den mest udbredte fordel er øget effektivitet i håndteringen af store datamængder – op til 89 procent peger på netop det.
  • Bekymringer om datasikkerhed og styring af AI er fortsat almindelige – færre end 15 procent har i dag en fuldt etableret styringsramme.
  • Brugen af syntetiske data er stigende og ses som en måde at leve op til krav om datasikkerhed og privatliv.
  • 87 procent i sundhedssektoren og 85 procent i biovidenskab planlægger at investere i generativ AI i løbet af det kommende år.

Den fulde rapport er tilgængelig på SAS’ hjemmeside:

Your journey to a GenAI future – Health Care & Life Sciences

Læs mere:

https://www.sas.com/en_us/news/press-releases/2025/march/genai-study-healthcare-lifesciences.html

Om SAS Institute

SAS is a global leader in data and AI. With SAS software and industry-specific solutions, organizations transform data into trusted decisions. SAS gives you THE POWER TO KNOW.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>