Med ansættelsen af Thomas Martinsen vil twoday’s kunder fremover kunne drage fordel af hans kompetencer og faglige ekspertise som én af blot fire danskere med titlen Microsoft Regional Director.
twoday har ansat Thomas Martinsen som Tech Evangelist og Principal Consultant i forretningsenheden twoday Software Engineering Commercial.
I sin nye stilling skal Thomas rådgive danske kunder og organisationer i den private sektor om teknologiske løsninger, der udvikler deres kerneforretning. Thomas kommer fra en stilling som Senior Director hos IT-konsulenthuset Venzo og er én af blot fire danskere med den eksklusive titel som Microsoft Regional Director og MVP.
Thomas bliver dermed den anden Microsoft Regional Director i twoday, da IT-konsulenthuset i forvejen har ansat Kent Agerlund, der udover at være Microsoft Regional Director og MVP også er grundlægger af forretningsenheden twoday Cloud Platforms & Security.
”Jeg er glad og stolt over at blive en del af twoday. twoday er et af de førende IT-konsulenthuse i Norden og er på en utrolig spændende rejse, som jeg gerne vil være en del af. Gennem mit virke som Microsoft Regional Director og MVP har jeg samarbejdet med Kent Agerlund. Herigennem har jeg fået et rigtig godt indtryk af twoday, mine fremtidige kollegaer og den unikke kultur, der er i virksomheden. Derfor glæder jeg mig også til at begynde i twoday og ikke mindst det fremtidige samarbejde med mine kollegaer og kunder,” fortæller Thomas Martinsen.
Ansættelsen af Thomas Martinsen vækker også glæde i twoday.
”Jeg er utrolig glad for, at Thomas har valgt at blive en del af twoday. Han kommer med dyb faglig ekspertise og en stor forretningsforståelse, hvilket også understreges af hans titler fra Microsoft. Udover at sammensætte de bedste løsninger til vores kunder baseret på både nuværende og fremtidige teknologier, vil Thomas også være sparringspartner i forhold til Microsoft-løsninger og ny teknologi generelt. Derfor kommer ansættelsen af Thomas både vores kunder til gode og løfter twoday Software Engineering Commercial til et nyt niveau,” udtaler Stine Fritsdal, der er Business Unit Director for twoday Software Engineering Commercial.
Thomas Martinsen begynder i twoday den 1. december.
Udover Thomas Martinsen og Kent Agerlund har twoday også de tre Microsoft MVP’er Just Blindbæk, Andreas Sobczyk og Daniel Otykier ansat.
Om twoday Software Engineering Commercial
twoday Software Engineering Commercial udvikler, moderniserer og vedligeholder digitale softwareløsninger til virksomheder og organisationer i den private sektor. Gennem skræddersyet softwareudvikling leverer forretningsenheden alt fra applikationer til integrationer.
Om twoday
twoday er en førende partner inden for digital transformation af den private og offentlige sektor i Nordeuropa. Med et globalt udsyn samarbejder vores team på 2.700 ansatte med anerkendte virksomheder og organisationer for at skabe de mest banebrydende digitale løsninger. twoday drager fordel af branchekendskab og dyb domæneekspertise på tværs af AI, data og analyse, softwareudvikling og Business Applications. Læs mere på www.twoday.dk
Om twoday Danmark
twoday dækker i Danmark over forretningsenhederne Software Engineering, Digital Experiences, Data & AI, Products, Business Applications, Cloud Platforms and Security og Scaling samt virksomheden Tabular Editor. Der er i Danmark ca. 1.000 ansatte, og omsætningen lød i 2023 på DKK 1,232 milliarder.