Peter Müller A 2 foto
Hjem TEKNIKUkendt konsulenthus har branchens bedste image

Ukendt konsulenthus har branchens bedste image

Af Redaktionen

Det lyder som et paradoks eller en umulighed, men et it- og managementkonsulenthus, som mange danske beslutningstagerne slet ikke kender, har det bedste image i branchen!

Det er virkeligheden for A-2 Management Consulting (A-2), der med branchens højeste troværdighed i den nye MyImage Management-rapport indtager førstepladsen foran langt større og mere kendte konkurrenter.

MyImage-rapporten kortlægger 17 af Danmarks største managementkonsulenthuse baseret på 761 interviews med beslutningstagere. Og den nyeste viser, at A-2 er nummer ét på det ’samlede image’-indeks. Det til trods for, at virksomheden er det mindst kendte konsulenthus i feltet.

Tillid og troværdighed efter en tid med it-udfordringer
Peter Müller A 2 foto

Peter Müller, Managing Partner hos A-2

A-2’s paradoksale rangering skyldes givetvis, at vi befinder os midt i en effektiviseringstid, efter en periode hvor mange organisationer har haft udfordringer med både It-projekter og -budgetter. Beslutningstagere søger således nu i højere grad troværdighed og samarbejde baseret på tillid frem for blot et stort navn[1].

“Vores strategi har aldrig været at være den mest larmende i klassen. Vi skaber resultater i samspil og fokuserer på at levere solidt håndværk og mærkbar værdi i krydsfeltet mellem it, strategisk transformation og offentlig forvaltning,” siger Peter Müller, Managing Partner hos A-2, som tilføjer: “Rangeringen i MyImage Management 2025 bekræfter, at det er den positive erfaring blandt kenderne, der skaber vores stærke image – noget vi i realiteten nok bør bruge flere kræfter på at sprede bredere ud i offentligheden.”

Ansvarlighed er nu det vigtigste aktiv

Det er især offentlige it-projekter, der i de senere år har været genstand for kritik for at overskride tidsplaner og budgetter – eller for ikke at levere de ønskede resultater. Statens it-råd har i flere omgange rapporteret, at en betydelig del af de statslige it-projekter lyser rødt i deres statusrapporter. Disse erfaringer har skabt et behov for mere risikostyring, transparente og tydelige metoder.

“Der er mere kompleksitet samt et større behov for styring og transparens end nogensinde i offentlige it-projekter. Det taler heldigvis til vores fordel, da vi altid har arbejdet for at implementere løsninger, der både holder budget og skaber de ønskede resultater. Det er den ansvarlighed, der nu er vores vigtigste aktiv. Vores omdømme er et direkte resultat af, at vores kunder føler sig trygge og tilfredse med vores leverancer, og den kontinuitet vi tilbyder. Det er vi naturligvis stolte af”, slutter Peter Müller.

Faktaboks
  • A-2 Management Consulting rangerer nr. 1 på det samlede image-indeks blandt 17 målte managementkonsulenthus i Danmark inklusive Accenture, BCG, EY, Mckinsey, PwC og Rambøll.
  • A-2 Management Consulting har desuden konsekvent rangeret i top-2 i kategorien: kundetilfredshed.
  • MyImage Management 2025-rapporten er baseret på 761 interviews med beslutningstagere.

 

Om A-2 Management Consulting:

A-2 Management Consulting er et dansk konsulenthus med speciale i strategisk transformation, procesoptimering, it-rådgivning og udbud. Gennem mere end 25 år har A-2 hjulpet private og
offentlige organisationer med at omsætte strategi til resultater. Virksomheden er kendt for sin dybe forretningsforståelse og evne til at levere høj kvalitet i samarbejde med kunden. Læs mere på www.a-2.dk

[1] Kilde: https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/analyser/2025/marts/tendenser-i-radgiverbranchen/#:~:text=Kontakt%20*%204064%209253.%20*%207225%205529.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>