Unity har netop offentliggjort vindere af årets ‘Unity for Humanity’-pris, der går til spil og projekter, der gennem 3D-oplevelser sætter fokus på globale og samfundsmæssige problemer.
Blandt vinderne er VR-oplevelsen ‘Eddie and I’, der sætter fokus på tegnsprog og kommunikation for døve og hørehæmmede.
Unity for Humanity er en konkurrence, der hvert år fejrer udviklere, der bruger 3D i realtid til at sætte fokus på vigtige globale og samfundsmæssige problemer.
I år er otte projekter blandt vinderne, der bl.a. beskæftiger sig med temaer som unges trivsel, klima, køn og børnedødelighed.
“Ud af næsten 500 ansøgninger skilte dette års vindere og honorable mentions sig ud med deres gennemtænkte og innovative tilgange til at adressere en bred vifte af globale problemer ved hjælp af Unitys platform. Vi er rigtig stolte af at støtte deres arbejde og ser frem til at se deres projekter blive til virkelighed,” siger Jessica Lindl, Vice President of Social Impact hos Unity.
Alle vindere modtager skræddersyede priser fra en pulje på i alt 500.000 dollars. De otte vindere modtager også teknisk support fra Unity, så de kan bringe deres projekter til live.
De 8 vindere er:
- Akiiwan: Survival er et crafting/survival-spil, hvor spillere udforsker verden med hjælp fra originale befolkninger. Spillerne lærer om de oprindelige folks håndværk, historie, værktøjer og overlevelsesfærdigheder. Spillet lærer os at leve i balance med naturen frem for at udnytte dens ressourcer
- Crab God: Mother of the Tide er et bæredygtigt underholdningsspil, der har til formål at skabe en positiv indvirkning på miljøbeskyttelse af verdenshavene og klimaforandringer. Man lærer om livet på havets bund og om vigtigheden af at beskytte vores koralrev.
- Eddie and I er en VR-oplevelse, der blander interaktiv historiefortælling med håndsporingsteknologi for at lære tegnsprog og fremme forståelsen og empati for døve. Spilleren skal hjælpe den døve dreng Ron med at overkomme sin frygt for at overnatte på lejrtur i skoven.
- MAYA: The Birth of a Superhero er en spændende VR-historie, der følger Maya, en helt almindelig pige i en streng familie, som kæmper mod tabuer og forventninger fra hendes familie og omverdenen. Hun forvandles til en unik superhelt, hvis kræfter stammer fra hendes kvindelighed, kærlighed og solidaritet.
- Surgeons without Borders har opbygget et Unity-baseret VR-spilnetværk til i fællesskab at reducere børnedødelighed ved at at sætte fokus på medfødte hjertefejl (CHD) hos spædbørn, en førende årsag til børnedødelighed verden over. VR-oplevelsen skal give kirurger erfaring med svære operationer, så flere børn overlever på trods af hjertefejl.
- The Arctic Lighthouse er et AR-spil om klimaforandringer, der samler unge mennesker fra hele verden i en mission om at skabe en bæredygtig fremtid. Spilleren skal redde verden i samarbejde med fremtidens videnskabsmænd, som spilleren møder gennem magiske portaler.
- The Light Within er et adventure-mobilspil med en multietnisk hovedperson og queer karakterer, der giver spillere værktøjer til at forbedre deres mentale helbred ude i den virkelige verden. Hovedpersonen udforsker sit eget mentale helbred og overkommer udfordringer gennem vejrtrækningsøvelser og mindfulness.
- YourHaven giver unge mennesker mulighed for at opbygge universer med fokus på velvære og mentalt helbred, som kan forbedre unges trivsel, reducere vold blandt unge og forbedre unges muligheder for at blive en del af jobmarkedet.
Honorable mentions:
- BetaBEN drejer sig om at styrke det synshandicappede samfund med fokus på uafhængighed og mobilitet ved at transformere måden, de opfatter og navigerer i deres hverdag.
- Waves of Jeju er et virtual reality-spil, der uddanner spillere om miljøretfærdighed og klimaløsninger, mens det fremmer tværkulturel bevidsthed og heling.