Ny rapport: Stadig flere virksomheder får en cyberforsikring – men døjer med complience-problemer
Hjem SIKKERHED Stadig flere virksomheder får en cyberforsikring – men døjer med complience-problemer

Stadig flere virksomheder får en cyberforsikring – men døjer med complience-problemer

Af Redaktionen

Efterspørgslen efter cybersikkerhedsforsikringer stiger markant, hvilket er drevet af det stadigt mere komplekse trusselsbillede.

Ifølge en ny rapport fra it-sikkerhedsvirksomheden Arctic Wolf modnes markedet for cyberforsikringer i rekordfart, men mange virksomheder kæmper stadig med at forstå kravene og navigere i de nye rammer.

It-sikkerhedsvirksomheden Arctic Wolf Cyber har netop udgivet The Cyber Insurance Outlook 2024, som giver et indblik i markedet for cybersikkerhedsforsikringer.

Forsikringsselskaberne tilbyder stadig mere omfattende dækning i forbindelse med it-sikkerhedsangreb, herunder hjælp til forretningsafbrydelser, juridisk bistand og hændelseshåndtering. Men samtidig stiller forsikringsselskaberne høje krav til virksomhederne, såsom stærke sikkerhedsløsninger, it-sikkerhedsuddannet personale og detaljerede handlingsplaner for at opnå forsikringsdækning. Og de krav kan være svære at leve op til, viser rapporten.

Hovedpunkter fra rapporten:
  • 62 procent af de adspurgte virksomheder har allerede en cybersikkerhedsforsikring, mens yderligere 38 procent overvejer at investere i en. Omkring en tredjedel (34 procent) af virksomhederne har dog været forsikret i mindre end et år.
  • Forsikringspræmier kan reduceres, hvis virksomheder opfylder forsikringsselskabernes krav. Investering i sikkerhedsforanstaltninger kan både holde præmierne nede og samtidig mindske risikoen for cyberangreb.
  • 47 procent af virksomhederne oplever det som komplekst at afgøre, hvad der skal inkluderes i deres forsikring, og hvor omfattende deres it-sikkerhedsdækning bør være.
Ny rapport: Stadig flere virksomheder får en cyberforsikring – men døjer med complience-problemerKrav fra forsikringsselskaber

Forsikringsselskaberne stiller krav til virksomhederne, før de kan forsikres – fuldstændig som et forsikringsselskab kun vil forsikre din bolig, hvis der er velfungerende låse på døren. De mest almindelige kravomfatter multifaktorgodkendelse (51 procent) og aktiv sikkerhedsovervågning (Managed Detection and Response, MDR) (49 procent). Tiltag somikke blot reducerer forsikringspræmierne, men også styrker den samlede sikkerhed og dermed risiko for nedbrud og datatab.

Betydningen af forsikring efter hændelser

29 procent af de adspurgte virksomheder rapporterer at have oplevet cyberhændelser det seneste år. Af dem fik 37 procent konkret hjælp fra deres forsikringsselskab, herunder datagendannelse og juridisk bistand. Dog oplevede 42 procent forhøjede præmier efter en hændelse, mens 34 procent fik nedsat dækning.

Arctic Wolfs rapport understreger, at cyberforsikringer er blevet en nøglekomponent i virksomheders håndtering af cybertrusler. Omvendt er det ressourcekrævende for virksomhederne at navigere i kravene og sikre optimal dækning.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>