Få nordiske virksomheder er klar til truslen fra kvanteteknologi
Hjem TEKNIK Få nordiske virksomheder er klar til truslen fra kvanteteknologi

Få nordiske virksomheder er klar til truslen fra kvanteteknologi

Af Redaktionen

Kvanteteknologien nærmer sig med hastige skridt, men kun 21 procent af virksomheder i Skandinavien forstår, hvordan teknologien kan påvirke deres forretning lige fra styrket konkurrenceevne til de store, nye sikkerhedsudfordringer, kvantecomputerne fører med sig.

Efterslæbet er værst i Danmark sammenlignet med Norge og Sverige, viser ny undersøgelse.

Et globalt kapløb er undervejs. Målet er at udvikle den første funktionsdygtige kvantecomputer, der udfører komplekse beregninger i en brøkdel af den tid, det tager nutidens computere at gennemføre dem.

Perspektiverne er enorme og kan føre til revolutioner inden for udvikling af medicin, kunstig intelligens og forskning. Teknologien rejser dog samtidig store sikkerhedsudfordringer i forhold til at beskytte data, fordi kvantecomputere kan bryde nutidens kryptering.

De muligheder og trusler, og hvordan de påvirker forretningen, er en lang række af Skandinaviens virksomheder ikke klar til, viser en undersøgelse GlobalConnect har foretaget blandt it- og sikkerhedschefer i virksomheder med flere end 150 ansatte i Sverige, Norge og Danmark.

Få nordiske virksomheder er klar til truslen fra kvanteteknologi57 procent af de danske respondenter svarer, at de ikke forstår kvanteteknologien og dens muligheder og trusler. I Sverige gælder det for 40 procent af respondenterne, mens tallet i Norge er 50 procent. For hele Norden er blot 21 procent af virksomhederne parate, og det er alarmerende, vurderer Anna Granö, EVP for B2B i GlobalConnect.

”Både private og offentlige organisationer bliver nødt til at tage stilling til de store sikkerhedsrisici, kvanteteknologien fører med sig, før det er for sent. Sørger vi for en robust og sikker digital infrastruktur, kan vi fokusere på de mange fantastiske muligheder, kvanteteknologien tilbyder,” siger Anna Granö.

Tid til en risikovurdering

Ifølge undersøgelsen varierer viden om kvanteteknologi kun en smule, når man ser på antallet af ansatte i virksomheden. It-ansvarlige i virksomheder med flere end 300 medarbejdere svarer 23 procent, at de har en god forståelse af teknologien, mens det gør sig gældende for 19 procent af virksomheder med mellem 150-200 medarbejdere.

For at forberede sig til kvanteteknologien bør virksomheder starte med en risikovurdering og at analysere sine sårbarheder. Ved at identificere, hvilke data der er særligt sensitive, og hvordan de kan blive påvirket af kvantecomputere, kan virksomheder udvikle en strategi for at beskytte deres systemer.

“Alle virksomheder bør starte med at overveje, hvilke af deres data der er særligt følsomme, og hvordan de er truet af kvantecomputere. Derfra bør de kontakte deres netværksudbydere og høre, hvad de kan gøre i forhold til at kvantesikre deres digitale infrastruktur,” siger Anna Granö.

 

 

Om GlobalConnect

GlobalConnect er en førende leverandør af digital infrastruktur og datakommunikation, som bærer mere end halvdelen af al datatrafik ind og ud af Norden i sit 235.000 kilometer fibernet på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland. GlobalConnect leverer fiberbaserede bredbåndstjenester til mere end 830.000 private forbrugere og løsninger fra fiber til sky til 30.000 erhvervskunder. Koncernen beskæftiger cirka 2.000 mennesker og havde en omsætning på SEK 7,6 milliarder i 2023.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>