International standardiseringsorganisation: Løsningen på usikker telefonisk identitetskontrol findes allerede
Hjem TEKNIKInternational standardiseringsorganisation: Løsningen på usikker telefonisk identitetskontrol findes allerede

International standardiseringsorganisation: Løsningen på usikker telefonisk identitetskontrol findes allerede

Af Redaktionen

Efter det omfattende danske CPR-læk opfordrer den internationale standardiseringsorganisation OpenID Foundation virksomheder og myndigheder til at tage åbne standarder for digital identitetskontrol i brug – også over telefonen.

Organisationen peger på CIBA-standarden, der gør det muligt at bekræfte en persons identitet digitalt under en telefonsamtale uden at stille traditionelle kontrolspørgsmål.

Det er ikke nødvendigt at udvikle nye teknologier for at erstatte CPR-numre, fødselsdatoer og adresser som identitetskontrol. De internationale standarder findes allerede og gør det muligt at integrere stærk digital autentifikation i eksempelvis kundeservice.

Det fastslår OpenID Foundation i et nyt blogindlæg om lækket af oplysninger om 8,8 millioner personer fra det danske CPR-register.

Organisationen fremhæver særligt OpenID Connect Client-Initiated Backchannel Authentication (CIBA). Standarden gør det muligt for eksempelvis en bank eller offentlig myndighed at sende en godkendelsesanmodning til borgerens digitale identitetsapp under en telefonsamtale. Borgeren kan dermed bekræfte sin identitet uden at oplyse personlige oplysninger.

International standardiseringsorganisation: Løsningen på usikker telefonisk identitetskontrol findes allerede

Frederik Krogsdal Jacobsen, medformand for OpenID Foundations AB/Connect-arbejdsgruppe samt ledende softwareingeniør hos den danske identitetsvirksomhed Idura

»Vi har længe vidst, at identitetskontrol baseret på personlige oplysninger ikke er sikker. Dette læk er en påmindelse til alle, der stadig benytter metoden, om, at de udsætter både sig selv og deres kunder for alvorlig risiko. Heldigvis findes der bedre løsninger, og teknologi baseret på OpenID-standarder gør det enkelt at integrere løsninger fra forskellige leverandører,« siger Frederik Krogsdal Jacobsen, medformand for OpenID Foundations AB/Connect-arbejdsgruppe samt ledende softwareingeniør hos den danske identitetsvirksomhed Idura.

Åbne standarder gør det lettere at skifte leverandør

En væsentlig fordel ved at benytte internationale, åbne standarder er ifølge organisationen, at virksomheder ikke bliver bundet til én bestemt teknologileverandør. Samtidig kan løsningerne kontrolleres op imod fælles sikkerhedskrav.

OpenID Foundation understreger dog, at godkendelser over telefonen skal knyttes sikkert til den konkrete samtale for at modvirke phishing og manipulation.

»CIBA blev udviklet netop til denne type situationer. Med standarden kan organisationer styrke deres sikkerhed og beskytte deres kunder bedre,« siger Bjorn Hjelm, medformand for OpenID Foundations MODRNA-arbejdsgruppe, der udviklede CIBA.

Læs OpenID Foundations blogindlæg: https://openid.net/lessons-from-denmarks-cpr-breach/

 

Om OpenID Foundation

OpenID Foundation er en international nonprofitorganisation, der siden 2007 har udviklet åbne standarder for sikker digital identitet og autentifikation. Organisationens OpenID Connect-standard anvendes af millioner af applikationer verden over. Læs mere på openid.net.

 

Om Idura

Danske Idura er en nordisk frontløber inden for digital identifikation og autentifikation. Målet er at gøre den digitale verden mere sikker og beskytte brugere mod svindel, misbrug og identitetstyveri. Idura blev grundlagt som Criipto i Danmark i 2013, skiftede navn til Idura i 2025, og ejes i dag af de norske bankers joint venture Stø (tidligere BankID BankAxept AS). Idura tilbyder en nem og omkostningseffektiv løsning til at bruge stærk digital identifikation i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien, Tyskland og Færøerne.

www.idura.eu

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>