Som led i sin stigende vækst i Sydeuropa annoncerer Kolsquare, Europas førende teknologi til influencer-marketing og certificeret B-corp, opkøbet af Inflead i Italien.
Det er Kolsquares andet opkøb inden for det seneste år efter virksomhedens overtagelse af Woomio i Danmark i december 2024 og understreger den fortsatte styrkeposition af den hastigt voksende creator-økonomi.
Kolsquares stærke vækst på tværs af Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Storbritannien, Benelux og Norden får nu yderligere momentum gennem opkøbet af Inflead, den lokale pioner og førende værktøj til influencer-marketing i Italien. Opkøbet understreger Kolsquares position som den ubestridte markedsleder i Italien og styrker virksomhedens omdømme som Europas mest betroede teknologi inden for influencer-marketing. Der ligger adskillige strategiske målsætninger bag opkøbet, som er virksomhedens andet opkøb inden for det sidste år.
Styrke væksten og professionaliseringen af det italienske marked
Italien er et af de hurtigst voksende markeder i Europa inden for creator-økonomien med over 200.000 lokale content creators. Landet huser nogle af verdens mest inspirerende og succesfulde brands såsom Dolce & Gabbana, Gucci, Prada og Versace, der ofte samarbejder med influencers for at nå ud til både lokale og globale målgrupper. Ved at slå kræfterne sammen vil Inflead og Kolsquare kunne levere endnu større værdi og innovation til mere end 1.500 brands og bureauer og samtidig understøtte deres internationale tilstedeværelse. Samarbejdet positionerer desuden Kolsquare som Europas førende, regionalt forankrede teknologivirksomhed inden for branchen.
Sætte fart på en AI-drevet fremtid for influencer-marketing

Giovanni Spinelli, medstifter og CEO i Inflead
Den nye tidsalder inden for kunstig intelligens transformerer i disse år influencer-marketing-landskabet og kræver hidtil usete evner inden for innovation. Inflead er anerkendt som en af de mest AI-drevne aktører i branchen og teamet bliver nu en del af Kolsquares innovationshub, hvor de skal være med til at udvikle næste generation af teknologier til professionelle i creator-økonomien. På kort sigt vil brugere af begge platforme få glæde af supplerende AI-funktioner, fra smartere søgeresultater og audience-analyser til automatiseret outreach, styring af kampagner i stor skala og effektmåling, alt sammen udviklet til at skabe stærkere performance for virksomheder.
Drive en mere ansvarlig branche
Ud over en førende markedsposition understreger transaktionen en klar mission: at forme fremtidens influencer-marketing på en ansvarlig måde. Som certificeret B Corp og pioner inden for ansvarlig professionalisering af influencerbranchen har Kolsquare vist, at vækst og formål sagtens kan gå hånd i hånd. Virksomheden ønsker at øge sin positive påvirkning ved at kombinere teknologi, social ansvarlighed og miljøhensyn i en værdiskabende cirkel, der kommer alle interessenter til gode. Kolsquare donerer således 1 % af sin omsætning til velgørende organisationer og tilbyder NGO’er særlige adgangsbetingelser. Med Inflead får Kolsquare mulighed for at udvidde sin rækkevidde i Europa, styrke brands, bureauer og creators og forstærke sin position som den førende aktør inden for ansvarlig professionalisering af influencerbranchen.
“Som pionerer inden for influencer-marketing i Italien har vi med passion og innovation udviklet Inflead til at være landets førende platform. Jeg er utrolig stolt af vores AI-teknologi, men også af vores loyale kunder, som er nogle af de mest inspirerende brands og bureauer i Italien,” udtaler Giovanni Spinelli, medstifter og CEO i Inflead. “At blive en del af Kolsquare, den ubestridte europæiske aktør i branchen, er det naturlige næste skridt på vores rejse mod at skabe endnu større værdi for det italienske marked og indtage nye markeder i øvrigt. Jeg glæder mig til sammen at skabe fremtidens influencer-marketing.”
“Vi er glade for at byde Inflead velkommen i Kolsquare-triben. Det styrker ikke blot vores hurtigt voksende tilstedeværelse i Sydeuropa, men accelererer også vores mulighed for at innovere. Giovanni og Inflead-teamet har gjort et fremragende stykke arbejde, og vi er dybt imponerede over det, de har opnået. Kolsquare har som mission at give fremtidens brands de stærkeste værktøjer inden for influencer marketing og opkøbet er et vigtigt skridt på den rejse,” siger Quentin Bordage, CEO i Kolsquare.





