Nyt aflastningsprincip imødekommer elektrikernes hverdag
Hjem SCHNEIDER ELECTRICSchneider Electric slipper eftertragtet ny blå dåse løs

Schneider Electric slipper eftertragtet ny blå dåse løs

Af Redaktionen

Efter flere års udvikling og omfattende test lancerer Schneider Electric nu et nyt aflastningsprincip i LK FUGA AIR forfradåser.

Løsningen adresserer et velkendt problem i branchen og gør installationer væsentligt lettere og mere pålidelige for elektrikere.

 Efter flere sneak peeks på elektrikermessen og på minimesser rundt i landet er Schneider Electrics opdaterede LK FUGA AIR forfradåser nu på markedet. Løsningen møder allerede markant interesse blandt elektrikere og introducerer et nyt aflastningsprincip, udviklet direkte på baggrund af praksisnære udfordringer. Det løfter aflastningen til et niveau, der gør arbejdet både hurtigere, nemmere og mere stabilt.

Tilbagemeldingerne fra branchen er klare: Der er behov for en mere pålidelig og mere effektiv aflastning. Det nye princip imødekommer netop disse krav ved at reducere fejlrisikoen, strømline arbejdsgangen og lette montagen – særligt i installationer med begrænset plads eller højt tempo.

”Elektrikere rundt i landet har længe gjort os opmærksomme på, at den nuværende aflastning kunne fungere bedre, og det har vi naturligvis taget til os. Derfor har vi gennem flere år testet, udviklet og forfinet det nye aflastningsprincip. For os handlede det ikke bare om at producere en lidt bedre løsning, men en løsning, der var i orden. Det er i sidste ende elektrikernes hverdag, vi ønsker at gøre nemmere,” siger Mark Remmer Bitsch, Offer Manager i Home & Distribution hos Schneider Electric Danmark.

Nyt aflastningsprincip imødekommer elektrikernes hverdagEt princip, der fungerer i praksis – hver gang

Hvor aflastningen tidligere kunne kræve flere forsøg og justeringer, er processen nu betydeligt mere ligetil. Den opdaterede aflastning er integreret i dåsens indgangshuller. Gummimembranen er blevet tykkere, og indvendigt er den suppleret med stjerneformede tænder, der automatisk griber om kablet, når yderkappen presses igennem. Det betyder, at elektrikeren ikke længere skal bruge strips og samle en todelt løsning. Man afisolerer blot kablet og presser lederne gennem midten af membranen, hvorefter aflastningen låser stabilt og sidder korrekt uden ekstra håndtering.

Den nye løsning gør arbejdet nemmere og giver en langt mere sikker fornemmelse af, at installationen sidder korrekt – særligt i løbet af en travl arbejdsdag med mange gentagne installationer.

Schneider Electric sender dem ud, så snart de ruller af båndet

Den nye aflastningsløsning fra Schneider Electric rulles ud i takt med produktionen og omfatter både de almindelige og de brandsikrede LK FUGA AIR forfradåser. Først kommer 1 og 1½ moduldåserne, efterfulgt af 2 modul og senere 2½ modul.

”Efterspørgslen har været markant allerede fra de første sneak peeks, så der er ingen grund til at vente med at få de første modeller ud til elektrikere,” siger Mark Remmer Bitsch, Offer Manager i Home & Distribution hos Schneider Electric Danmark.

Da Schneider Electric årligt sælger utallige forfradåser, vil både nye og eksisterende modeller være i omløb samtidig. Det giver ingen udfordringer, da de nye dåser kan mikses og sammenbygges frit med de tidligere versioner.

Læs mere om Schneider Electrics opdaterede LK FUGA AIR forfradåse her.

 

Om Schneider Electric

Schneider Electric er en global leder inden for energiteknologi, der fremmer effektivitet og bæredygtighed ved at elektrificere, automatisere og digitalisere industrier, virksomheder og hjem. Vores teknologier gør det muligt for bygninger, datacentre, fabrikker, infrastruktur og elnet at fungere som åbne, sammenkoblede økosystemer, hvilket forbedrer ydeevne, modstandsdygtighed og bæredygtighed. Porteføljen omfatter intelligente enheder, softwaredefinerede arkitekturer, AI-drevne systemer, digitale tjenester og ekspertrådgivning. Med vores 160.000 medarbejdere og 1 million partnere i over 100 lande er Schneider Electric vedvarende blandt verdens mest bæredygtige virksomheder. www.se.com/dk.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>