9b059039 6fe8 4db7 87ba 5cf53b4b35d5
Hjem TEKNIKVildtkamera skal hjælpe med at finde flere nødstedte dyr

Vildtkamera skal hjælpe med at finde flere nødstedte dyr

Af Redaktionen

Dyreværnet bliver jævnligt kaldt ud på politisager, hvor der er dyr i hjemmet, men vi ved ikke altid, hvilke eller hvor mange dyr der er tale om.

Derfor har vi købt et antal vildtkameraer, som skal hjælpe os med at finde frem til dyrene hurtigere.

9b059039 6fe8 4db7 87ba 5cf53b4b35d5

Udrykningschef Nina Amdi foran Dyreværnets dyreambulance med vildtkamera i hånd

Når Dyreværnet bliver kaldt ud til politisager, hvor der er dyr på adressen, kan det af og til være sin sag at finde frem til dem. Det lyder måske mærkeligt, men Politiet ved ikke altid præcis, hvilke eller hvor mange dyr, der kan være tale om; særligt katte er ikke altid lige til at finde, da de kan gemme sig mange steder, også i mindre hjem.

Nogle gange sker det således, at vi tager afsted fra et hjem, hvor vi har på fornemmelsen – eller måske lige frem ved, at vi ikke har fået alle dyr med. I nogle tilfælde betyder det mange gentagne besøg i hjemmet for at finde de sidste dyr og få dem med tilbage på et af vores internater.

For at finde frem til dyrene hurtigst muligt og lette vores arbejdsgange har vi indkøbt et antal vildtkameraer, som vi kan montere midlertidigt i hjemmet og dermed overvåge de evt. tilbageblevne dyrs færden. Vi vil på afstand kunne se, hvilke dyr der fortsat er i hjemmet, og hvor de foretrækker at opholde sig. Og har vi opsat en fælde, kan vi hurtigt komme afsted og hente dyret, så det ikke skal sidde indespærret for længe.

”Det er selvsagt vigtigt for os at sikre, at vi har fået alle dyr med. Samtidig vil det lette vores arbejde utrolig meget og sætte os i stand til hurtigere at få alle dyr med, få dem undersøgt, evt. behandlet og videre til en ny familie, og det er selvfølgelig også en prioritet for os. Vi glæder os til at komme i gang med at bruge det nye udstyr,” fortæller udrykningschef Nina Amdi.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>