Salgschef Vicki Domer Rossen i Schneider Electric ete
Hjem SCHNEIDER ELECTRICVicki Domar Rossen til Schneider Electric: “Vi kan ikke energieffektivisere Danmark med Excel-ark og gode intentioner”

Vicki Domar Rossen til Schneider Electric: “Vi kan ikke energieffektivisere Danmark med Excel-ark og gode intentioner”

Af Redaktionen

Energiteknologivirksomheden Schneider Electric har ansat Vicki Domar Rossen som Sales Manager for Digital Energy i Danmark.

Hun får en central rolle i at drive digitaliseringen af bygninger og gøre energieffektivisering operationel i praksis.

 Schneider Electric har ansat Vicki Domar Rossen som Sales Manager for Digital Energy i Danmark. Hun tiltræder i en tid, hvor energiforbrug, digitalisering og nye EU-krav fundamentalt ændrer måden, bygninger drives og optimeres på.

“Vi kan ikke energieffektivisere Danmark med Excel-ark og gode intentioner. Hvis vi mener den grønne omstilling seriøst, skal bygningerne digitaliseres,” siger Vicki Domar Rossen.

Hun får ansvar for at drive udviklingen og udbredelsen af Schneider Electrics digitale energiløsninger til bygninger i Danmark med fokus på at omsætte teknologi og data til konkret forretningsværdi for kunderne.

Bygninger er næste store slagmark

Med det reviderede EU-bygningsdirektiv (EPBD) og stigende krav til energieffektivitet står danske virksomheder over for en markant opgave: at modernisere og optimere eksisterende bygningsmasse.

“Vi taler meget om energi som produktion, men i virkeligheden ligger en kæmpe del af potentialet i forbruget. Særligt i eksisterende bygninger, hvor der ofte er et stort gab mellem det, vi kan måle, og det vi faktisk handler på.”

Salgschef Vicki Domer Rossen i Schneider Electric eteIfølge Vicki Domar Rossen er udfordringen ikke mangel på teknologi, men evnen til at bruge den rigtigt:

“Kompleksiteten er høj, og det er vores ansvar at tage den på vores skuldre. Kunderne skal ikke købe systemer. De skal købe effekt.”

Det er præcis her, Schneider Electric skiller sig ud. Med EcoStruxure og integrerede løsninger inden for energistyring, automation og bygningsdrift omsætter vi kompleks data til konkret indsigt, så kunderne kan handle på den.

Fra data til beslutninger og handling

Energidata er i stigende grad blevet et strategisk styringsværktøj, der rækker langt ind i ledelsesrummet. Samtidig øger både energipriser og regulatoriske krav behovet for at handle hurtigt og præcist.

“Energi er ikke længere en hygiejnefaktor. Den er rykket helt op på ledelsesgangen, og handler i dag om risikostyring, driftssikkerhed og konkurrenceevne. Men for at lykkes kræver det, at vi kan omsætte data til beslutninger og beslutninger til handling.”

Et centralt fokus i hendes rolle bliver derfor at styrke samspillet mellem salg, teknik og digitale kompetencer og sikre en mere helhedsorienteret tilgang til kunderne.

Et ansvar, der rækker ud over forretningen

Den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet stiller nye krav til både kapacitet og hastighed.

“Vi står midt i en virkelighed, hvor energiforbrug og kapacitet er kritisk infrastruktur. Schneider Electric har en skala og en teknologisk muskel, og det forpligter. Det her er ikke bare en forretning. Det er også en nødvendig samfundsopgave”

Samtidig peger hun på, at udviklingen kun vil accelerere i de kommende år, ikke mindst drevet af nye teknologier som AI:

“AI og digitalisering kommer til at ændre måden, vi arbejder med energi på. Det skubber til hele værdikæden og stiller endnu større krav til, at vi kan tænke hurtigt, arbejde agilt og omsætte indsigt til handling.”

Vicki kommer fra en stilling hos Coromatic, hvor hun var salgsdirektør. Her arbejdede hun blandt andet med strategisk salg, ledelse og forretningsudvikling inden for kritisk infrastruktur, datacentre og energiløsninger. Tidligere har hun haft kommercielt ansvar med fokus på salg og kundeudvikling i komplekse B2B-organisationer – herunder hos Energi Fyn.

Vicki Domar Rossen bor i Nyborg med sine to børn og er forlovet.

 

Om Schneider Electric

Schneider Electric er en global leder inden for energiteknologi, der fremmer effektivitet og bæredygtighed ved at elektrificere, automatisere og digitalisere industrier, virksomheder og hjem. Vores teknologier gør det muligt for bygninger, datacentre, fabrikker, infrastruktur og elnet at fungere som åbne, sammenkoblede økosystemer, hvilket forbedrer ydeevne, modstandsdygtighed og bæredygtighed. Porteføljen omfatter intelligente enheder, softwaredefinerede arkitekturer, AI-drevne systemer, digitale tjenester og ekspertrådgivning. Med 160.000 medarbejdere og 1 million partnere er vi til stede i over 100 lande. I 2025 blev vi kåret af Corporate Knights og Time Magazine som verdens mest bæredygtige virksomhed. www.se.com/dk

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>