Det udvidede samarbejde skal levere AI-drevet, sikker og standardiseret digital infrastruktur til at understøtte ABB’s globale netværksdrift.
Aftalen markerer en milepæl i et 20-årigt partnerskab og styrker fundamentet for et fremtidssikret netværksmiljø.
Tata Consultancy Services (TCS) (BSE: 532540, NSE: TCS), en global leder inden for IT-tjenester, rådgivning og forretningsløsninger, har annonceret et udvidet samarbejde med ABB, en global teknologileder inden for elektrificering og automatisering, om at transformere virksomhedens globale netværksdrift. Aftalen markerer næste fase i et 20-årigt partnerskab. Som en del af den flerårige millionaftale vil TCS skalere sin rolle fra at håndtere infrastruktur og applikationer til at levere end-to-end global netværksdrift via en integreret network-as-a-service-model.
TCS vil hjælpe ABB med at forbedre brugeroplevelsen, øge den operationelle effektivitet, styrke sikkerhed og compliance, skalere leverancen af services og forberede sig på næste generations digitale drift. Kernen i samarbejdet er ABB’s Future Network Model-program. Et koncernomfattende initiativ, der skal transformere virksomhedens globale netværk til en standardiseret, centralt administreret digital infrastruktur. Som strategisk programpartner vil TCS designe, integrere og drive ABB’s globale netværks økosystem som en sikker, moderne og AI-drevet service. TCS vil samtidig orkestrere ABB’s miljø med flere leverandører for at sikre en gnidningsfri og standardiseret drift på tværs af hele verden.
Programmet vil erstatte fragmenterede netværksmiljøer med en sikker, skalerbar og servicebaseret arkitektur. Det vil anvende en central kontrolramme, der samler:
- Service integration and management (SIAM)
- Et globalt netværksdriftscenter
- Avancerede sikkerhedsfunktioner til at beskytte infrastrukturen, og
- Moderniserede local area network (LAN), wide area network (WAN) og software-defined WAN-systemer
TCS vil yderligere muliggøre end-to-end-overvågning og -orkestrering og dermed levere højtydende konnektivitet på tværs af ABB’s netværksservices.
Alec Joannou, Group CIO, ABB, udtaler: “Future Network Model repræsenterer en vigtig milepæl i at styrke det digitale fundament for ABB’s globale drift. I takt med at vores forretning udvikler sig, er det afgørende at have et økosystem, der er robust, sikkert og på linje med langsigtede transformationsmål. Vores samarbejde med TCS afspejler et fælles fokus på leverancer i høj kvalitet, kontinuerlige forbedringer og opbygning af kapaciteter, der kan understøtte vores strategiske prioriteter.”
Anupam Singhal, President, Manufacturing, TCS, siger: “I over to årtier har TCS haft privilegiet at understøtte ABB’s transformationsrejse, og Future Network Model markerer det næste kapitel i partnerskabet. Med AI indlejret i modellen for netværksdrift, understøttet af sikker digital infrastruktur og vores dybe domæneekspertise, bringer vi vores ‘infrastructure to intelligence’-tilgang i spil for at bygge en robust og intelligent rygrad i netværket. Gennem samarbejdet vil vi muliggøre netværkssystemer, der kan registrere, tilpasse sig og forbedre sig kontinuerligt. Samtidig styrker vi pålidelighed, sikkerhed, brugeroplevelse og skalerbarhed, i takt med at ABB fortsætter udviklingen som en fremtidssikret virksomhed.”
Gennem de seneste to årtier har TCS-ABB-partnerskabet leveret flere transformationsprogrammer, der har styrket ABB’s teknologiske fundament. Det omfatter blandt andet konsolidering af flere ERP-systemer til en samlet SAP-platform samt accelereration af cloud-transformation og -adoption. Tilsammen afspejler initiativerne et dybt, resultatdrevet partnerskab, der fortsat udvikler sig i takt med ABB’s forretningsprioriteter.
Om ABB
ABB er en global teknologileder inden for elektrificering og automatisering, hvilket muliggør en mere bæredygtig og ressourceeffektiv fremtid. Ved at forbinde sin ekspertise inden for ingeniørarbejde og digitalisering hjælper ABB industrier med at optimere ydeevnen, samtidig med at de bliver mere effektive, produktive og bæredygtige. Hos ABB kalder vi det ‘Engineered to Outrun’. Virksomheden har over 140 års historie og omkring 110.000 medarbejdere på verdensplan. ABB’s aktier er noteret på SIX Swiss Exchange (ABBN) og Nasdaq Stockholm (ABB). www.abb.com
Om Tata Consultancy Services (TCS)
Tata Consultancy Services (BSE: 532540, NSE: TCS) er den foretrukne teknologipartner for brancheførende organisationer verden over. Siden grundlæggelsen i 1968 har TCS opretholdt de højeste standarder inden for innovation, teknisk ekspertise og kundeservice. Virksomheden har sat sig som mål at blive verdens største AI-ledede partner inden for digital transformation og teknologi, og hjælper sine kunder med at transformere sig på tværs af hele AI-stakken, fra infrastruktur til intelligens.
Med rødder i Tata Groups arv fokuserer TCS på at skabe langsigtet værdi for sine kunder, investorer, medarbejdere og samfundet som helhed. Med en højt kvalificeret arbejdsstyrke fordelt på 56 lande og 194 serviceleveringscentre verden over er virksomheden anerkendt som den foretrukne arbejdsgiver på seks kontinenter. Med evnen til hurtigt at anvende og skalere nye teknologier har virksomheden opbygget langvarige partnerskaber med sine kunder og hjulpet dem med at udvikle sig til evigt tilpasningsdygtige virksomheder. Mange af relationerne har varet i årtier og har navigeret gennem samtlige teknologiske skift, fra mainframes i 1970’erne til kunstig intelligens i dag.
TCS sponsorerer 14 af verdens mest prestigefyldte maratonløb og udholdenhedsbegivenheder, herunder TCS New York City Marathon, TCS London Marathon, Tata Mumbai Marathon og TCS Sydney Marathon, med fokus på at fremme sundhed, bæredygtighed og styrkelse af lokalsamfundet.
TCS genererede en konsolideret omsætning på over USD $30 milliarder i regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2026.
For mere information besøg www.tcs.com






