Forrester-undersøgelse viser, at Kolsquare hjælper virksomheder med at skalere influencer marketing med ROI på 127 %
Hjem VIRKSOMHEDForrester-undersøgelse viser, at Kolsquare hjælper virksomheder med at skalere influencer marketing med ROI på 127 %

Forrester-undersøgelse viser, at Kolsquare hjælper virksomheder med at skalere influencer marketing med ROI på 127 %

Af Redaktionen

En Total Economic Impact-undersøgelse udført af Forrester Consulting på vegne af Kolsquare viser, at det er muligt at opnå gevinster med en nutidsværdi på €863.000 over tre år og tjene investeringen ind på under seks måneder.

Influencer marketing er blevet en vækstmotor på tværs af markeder, men mange teams håndterer stadig arbejdet ved hjælp af manuelle undersøgelser, regneark og fragmenteret rapportering.

En ny såkaldt Total Economic Impact-undersøgelse udført af Forrester Consulting viser, at den europæiske influencer marketing-platform  Kolsquare hjælper virksomheder med at erstatte disse manuelle processer med en centraliseret og datadrevet arbejdsmodel, som leverer et afkast på 127 % over tre år for et fiktivt europæisk forbrugervarebrand baseret på data fra de til undersøgelsen interviewede virksomheder.

Undersøgelsen The Total Economic Impact Of Kolsquare, er foretaget på vegne af Kolsquare og offentliggøres i juni 2026. Den viser, at modelvirksomheden opnår gevinster med en nutidsværdi på € 863.000 over tre år, en netto-nutidsværdi på € 483.000 samt indtjener investeringen på under seks måneder.

Identificer, sammenlign og dokumenter

Forrester har interviewet fire førende beslutningstagere med erfaring i brugen af Kolsquare inden for detailhandel, beauty, hudpleje og mode i Frankrig, Belgien og på tværs af Europa og EMEA-regionen. På baggrund af deres erfaringer udviklede Forrester en fiktiv virksomhed: et europæisk forbrugervarebrand, der gennemfører 500 influencer marketing-kampagner om året i 10 lande med et team på 40 specialister inden for influencer-marketing og PR.

Undersøgelsen dokumenterer, at de interviewede beskrev influencer-marketing-arbejdsgange, som var vanskeligere at skalere før implementeringen af Kolsquare: Identifikation af influencere byggede på manuelt researcharbejde, kampagneindhold blev overvåget ved direkte kontrol af sociale medieplatforme, og rapporteringen blev udarbejdet på baggrund af skærmbilleder, regneark og usammenhængende datakilder. Det gjorde det vanskeligt for teams at sammenligne resultater på tværs af markeder, identificere succesfulde indsatser og dokumentere influencer marketings værdi over for ledelsen.

Forrester-undersøgelse viser, at Kolsquare hjælper virksomheder med at skalere influencer marketing med ROI på 127 %Efter implementeringen af Kolsquare blev det muligt at centralisere influencerdata på tværs af lande, automatisere overvågning af indhold og standardisere kampagnerapporteringen. Undersøgelsen identificerer dermed tre målbare gevinster over en treårig periode for modelvirksomheden:

Hurtigere identifikation af influencere: Besparelser med en nutidsværdi på € 360.000 ved at reducere tiden til profilsøgning og evaluering med 45 minutter pr. profil for 75 % af de aktiverede influencere.

  • Automatiseret overvågning af indhold: Besparelser med en nutidsværdi på € 226.000 ved at eliminere manuel gennemgang af sociale medier, hvilket sparer gennemsnitligt fem timer pr. kampagne.
  • Enklere rapportering og analyse: Besparelser med en nutidsværdi på € 278.000 ved at reducere tiden til udarbejdelse af landerapporter med 10 timer pr. rapport samt intern deling af statistik med 30 minutter pr. kampagne.

Undersøgelsen peger også på en række ikke-kvantificerede gevinster, herunder stærkere brandkendskab gennem social listening, bedre kampagneresultater via integrerede analyser, reduceret omdømmerisiko gennem mere kvalificeret vurdering af influencere samt øget intern troværdighed omkring influencer marketing blandt ledelse og samarbejdspartnere.

”Influencer marketing er vokset fra de manuelle processer, der tidligere understøttede området. For brands, der driver kampagner på tværs af flere markeder, handler udfordringen ikke længere blot om at finde de rette influencere. Det handler om at opbygge en skalerbar, målbar og troværdig arbejdsmodel. Vi mener, at denne undersøgelse viser, hvordan Kolsquare hjælper teams med at spare tid, styrke beslutningsgrundlaget og give influencer marketing den troværdighed disciplinen fortjener internt i virksomheden,” siger Quentin Bordage, grundlægger og CEO hos Kolsquare.

”Kolsquare er fundamentet for vores arbejde. Når vi skal analysere relevansen og matchingen af influencerprofiler, er platformen ganske enkelt perfekt,” supplerer kommunikationschefen i en modevirksomhed, som er respondent i Forrester-undersøgelsen.

Undersøgelsen, The Total Economic Impact Of Kolsquare, kan downloades på Kolsquares hjemmeside.

 

OM KOLSQUARE

Kolsquare er Europas førende influencer marketing-platform og tilbyder en datadrevet løsning, der hjælper brands med at skalere deres KOL-strategier (Key Opinion Leaders) gennem autentiske creator-partnerskaber. Platformen hjælper marketing-professionelle med at identificere de rette profiler ved at filtrere på indhold og målgruppe – og giver mulighed for at bygge, styre og optimere kampagner fra start til slut, herunder måle resultater og benchmarke med konkurrenter. Kolsquare betjener over 2000 kunder – herunder Shiseido, Sony Music, Publicis, Air France, Sephora, Clarins, Nissan og Lush – og trækker på de seneste teknologier inden for Big Data, AI og machine learning. Platformen giver adgang til et globalt netværk af creators med flere end 5.000 følgere på tværs af 180 lande og platforme som Instagram, TikTok, X, Facebook, YouTube og Snapchat.

Om undersøgelsen

The Total Economic Impact Of Kolsquare er foretaget på vegne af Kolsquare og gennemført uafhængigt af Forrester Consulting. TEI-metoden analyserer det potentielle investeringsafkast, virksomheder kan opnå ved investering i teknologi. Forrester interviewede fire beslutningstagere med direkte erfaring i brugen af Kolsquare inden for detailhandel, beauty og mode. På baggrund af deres erfaringer udviklede Forrester den modelvirksomhed, som ligger til grund for analysen. Undersøgelsen er offentliggjort i 2026.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>