Lenovo anerkendes for at koble bæredygtig it med lavere omkostninger
Hjem NYHEDERLenovo anerkendes for at koble bæredygtig it med lavere omkostninger

Lenovo anerkendes for at koble bæredygtig it med lavere omkostninger

Af Redaktionen

Moderne digital infrastruktur kræver længere levetid til it-udstyr, mere energieffektiv AI og bedre data om klimaaftryk.

Lenovo anerkendes for at tænke de tre områder sammen og udpeges som Leader i ISG’s europæiske rapport om digital bæredygtighed.

AI øger lige nu behovet for regnekraft og skærper kravene til datacentrenes energieffektivitet. I Lenovos undersøgelse Data Centre of the Future svarer 45 procent af de adspurgte it-beslutningstagere i EMEA-regionen, at deres nuværende datacenterdesign ikke understøtter deres bæredygtighedsmål. Det understreger behovet for at tænke energieffektivitet ind fra starten, når virksomheder investerer i infrastruktur til AI.

Netop sammenhængen mellem regnekraft, energieffektivitet og økonomi er blandt grundene til, at analyse- og rådgivningsfirmaet ISG netop har udpeget Lenovo som Leader i sin europæiske rapport om digital bæredygtighed.

Anerkendelsen glæder Stefan Larsen, Global Sustainability Services Leader hos Lenovo. Han oplever, at bæredygtighed er blevet en fast del af virksomhedernes investeringsbeslutninger, og at kravene til dokumenterbare resultater vokser.

”Bæredygtighed er gået fra at være et tilvalg til at være et krav, når virksomheder investerer i it. De løsninger, der vinder frem, skal have en attraktiv pris, kunne implementeres i praksis, leve op til lovgivningen og give konkrete besparelser. Derfor glæder anerkendelsen mig. Den understreger værdien af at hjælpe virksomheder med at reducere både omkostninger og CO2-udledning,” siger Stefan Larsen.

Fra rapportering til konkrete it-valg

Ifølge ISG bliver bæredygtighed i Europa i stigende grad vurderet ud fra de samme kriterier som andre forretningsinvesteringer: omkostninger, risiko, robusthed og vækst.

For danske virksomheder handler det blandt andet om, hvordan udstyr kan anvendes længere, og hvordan energiforbrug og klimaaftryk kan indgå i beslutninger om fremtidens it.

Lenovo anerkendes for at koble bæredygtig it med lavere omkostninger

Stefan Brechling Larsen, Global Sustainability Services Leader, Lenovo

ISG fremhæver især tre dele af Lenovos europæiske forretningstilbud:

  • Cirkulære indkøb: Certificerede, istandsatte enheder og tilbagetagning af udtjent udstyr giver alternativer til at købe nyt og kan frigøre værdi fra eksisterende it.
  • Effektiv AI-infrastruktur: Styring og overvågning af infrastrukturen samt Neptune-vandkøling, der understøtter effektiv drift, når behovet for regnekraft vokser.
  • Bedre beslutningsgrundlag: Tredjepartsverificerede livscyklusdata for nye og istandsatte ThinkPad-modeller samt Lenovo Carbon Impact Portal hjælper virksomheder med at vurdere klimaaftrykket ved deres indkøb.

 ”Det er nu, vi skal genoverveje udformningen af datacentre og valgene inden for IT. Når danske virksomheder investerer i AI, skal energiforbrug og driftsomkostninger tænkes ind fra starten. Bæredygtighed kan ikke blot være en ren rapporteringsøvelse; den skal ligge til grund for de beslutninger, der træffes i alle faser af IT-livscyklussen – lige fra hvordan systemerne udformes og anskaffes, til hvordan de administreres, opgraderes og gendannes. Det handler både om effektiv køling og om at udnytte den kapacitet, man allerede har. Ikke alle opgaver kræver den nyeste server. Ved at tilpasse infrastrukturen til opgaverne kan virksomheder få mere ud af deres investeringer og reducere ressourcespild,” siger Stefan Larsen.

Læs mere om Lenovos bæredygtighedsløsninger og ISG’s rapport her.

 

Om ISG

ISG er et analyse- og rådgivningsfirma, der i rapporten sammenligner leverandørers løsninger inden for digital bæredygtighed. Kategorien IT Solutions omfatter it-løsninger, der hjælper virksomheder med at reducere ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Betegnelsen Leader gives til leverandører, som ISG vurderer har et stærkt udbud af løsninger og en stærk position på markedet.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>