Over en halv million danske computere risikerer at blive kasseret før tid, selvom de stadig fungerer.
Årsagen er ophøret af de forlængede sikkerhedsopdateringer til Windows 10 i oktober 2027.
Blot ét års ekstra brug kan spare Danmark for op mod 4.300 ton CO₂ og 16 ton elektronikaffald, viser en ny analyse fra Fraunhofer Austria. Nu går Google og Refurbed sammen om at give computerne nyt liv.
Når softwaren sætter udløbsdatoen
Omkring 550.000 danske computere forventes ikke at blive opgraderet til Windows 11. Nogle lever ikke op til de tekniske krav, mens andre af forskellige årsager ikke bliver opgraderet. Når sikkerhedsopdateringerne ophører, risikerer computerne derfor at ende som elektronikaffald, selvom de stadig fungerer.
Ifølge Fraunhofer Austria kan blot ét års ekstra brug af de berørte computere potentielt spare Danmark for omkring 4.300 ton CO₂ og 16 ton elektronikaffald.
Google og Refurbed vil give computerne nyt liv
Nu vil Google og Refurbed gøre det lettere at beholde sin computer længere. Med Googles gratis operativsystem ChromeOS Flex kan brugerne installere et nyt styresystem på kompatible Windows-pc’er og Mac-computere og fortsat modtage sikkerhedsopdateringer.
Brugerne kan downloade ChromeOS Flex gratis eller bestille det på et USB-stik via Refurbed mod betaling af fragt. Med USB-stikket kan de afprøve styresystemet uden først at slette deres filer.
ChromeOS Flex kan downloades gratis eller bestilles som USB-stik via Refurbed mod betaling af fragt. Med USB-stikket kan de afprøve styresystemet uden først at slette deres filer.
Læs mere om analysen og samarbejdet i vedhæftede pressemeddelelse. Fraunhofers rapport med de danske og europæiske beregninger er også vedhæftet.
Refurbeds medstifter Kilian Kaminski stiller også gerne op til interview om samarbejdet med Google. Kontakt mig gerne, hvis det har interesse.






