Dansk tech-virksomhed i storoffensiv: Vil indtage halvdelen af det danske marked for logistik- og transportoptimering
Hjem SIKKERHED Dansk tech-virksomhed i storoffensiv: Vil indtage halvdelen af det danske marked for logistik- og transportoptimering

Dansk tech-virksomhed i storoffensiv: Vil indtage halvdelen af det danske marked for logistik- og transportoptimering

Af Redaktionen

Danske Dopago har indledt en særdeles ambitiøs mission.

Virksomheden vil indtage 50 procent af markedet for logistik- og transportoptimering i Danmark, og ifølge direktøren er timingen optimal lige netop nu.

Stigende transportmængder får nu den danske tech-virksomhed Dopago til at indlede en storoffensiv. En ambitiøst udrulningsplan er netop igangsat, og målet er indenfor en periode på to til tre år at vinde 50 procent af det danske marked for logistik- og transportoptimering hos eksempelvis transportvirksomheder, terminaloperatører og havne.

Den nationale vejgodstransport i Danmark udgjorde i 2024 174,1 millioner tons. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det en stigning på fem procent i forhold til 2023, hvor niveauet lå på 165 millioner tons.

Virksomhedens cloudbaserede plug and play-løsning, kaldet Yard Management System, gør det muligt at optimere flowet af lastbiler og trailere på transportcentre og fragtcentraler. Løsningen giver blandt andet terminalerne mulighed for at reducere driftsomkostninger gennem kontrolleret og komplet check-in ved gaten før ind- og udkørsler, via planlagt parkering i venteområder samt ved direkte kommunikation med chaufførerne på et valgt sprog.

– De vækstrater, vi ser på dansk godstransport, indikerer, at tidspunktet for vores indtræden i Danmark er rigtigt nu. Mange nye transportcentre popper op senest i Kolding, Fredericia og Køge, og det er et ekstremt lukrativt marked, vi kigger ind i. Virksomheders behov for at administrere, hvilke lastbiler der skal ankomme hvornår, og hvilken gate på området de skal køre til, vil kun stige i de kommende år. Så vi står med en gylden vækstmulighed, som vi ikke vil lade passere, siger Jan Pedersen, der er CEO i Dopago.

Dansk tech-virksomhed i storoffensiv: Vil indtage halvdelen af det danske marked for logistik- og transportoptimeringSystemet har indtil i dag kun været udbudt på det svenske marked, hvor kunder som DSV, Power, ICA, Ewermann og Clas Ohlson er del af porteføljen. Men det ændres der på nu.

– Planlægning og styring af fragtcentraler kan være en kompliceret affære, og der er mange faktorer i spil. Det gælder eksempelvis aflæsning og opsamling af fragt, planlægning af porte samt ankomsttidspunkter, der kan variere på grund af trafikale forhold. Alt det har vi brugt mere end 20 år på at forfine og forsimple i en samlet løsning, der integrerer med alle baggrundssystemer, og vi tror på, at der er en god plads til os på det danske marked, fortæller Jan Pedersen.

Stigende sikkerhedsniveau

Ifølge Jan Pedersen øger et generelt stigende sikkerhedsniveau hos danske virksomheder Dopagos mulighed for succes i Danmark.

– Trusler om sikkerhedsbrist fylder i dag rigtig meget, og det gælder uanset, hvilen størrelse virksomheden har, og hvilken branche den opererer i. Derfor har mange strenge krav til, hvilke personer, der færdes på og omkring virksomhedens område, og mange steder kommer biler og lastbiler slet ikke ind uden at have et reelt formål. Det kan være en tidskrævende og dyr løsning, og derfor har vi indarbejdet værktøjer til håndtering af netop det i vores løsning, lyder det fra Jan Pedersen.

Dopago tilbyder foruden løsninger til logistik- og transportoptimering også koncept- og produktudvikling i form af betalings- og registreringsløsninger til parkerings-, taxi- og logistiksegmentet i Norden.

 

Dopago er udvikler og leverandør af driftssikre og innovative løsninger til logistik- og transportoptimering, parkering samt taxi og logistik i Norden. www.dopago.com

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>