Det nye partnerprogram giver MSSP’er adgang til Acronis’ globale netværk af MSP’er, fleksibel MDR-prissætning og én samlet AI-drevet platform for cybersikkerhed, backup og disaster recovery, som kommer danske virksomheder til gode ved at højne deres IT-sikkerhedsniveau
Acronis, en førende global virksomhed inden for cybersikkerhed og databeskyttelse, præsenterer i dag sit nye MSSP-partnerprogram.
Programmet er skræddersyet til Managed Security Service Providers (MSSP’er) og giver IT-driftsvirksomheder (MSP’er) mulighed for at styrke deres IT-sikkerhedskompetencer for at kunne følge med udviklingen på tværs af indsatsområder via en holistisk sikkerhedsplatform – samt øge driftseffektiviteten ved at tilbyde Managed Detection and Response (MDR) med fuld fleksibilitet i prissætning, branding og leverance.
Fleksibel service – maksimalt vækstpotentiale
Det nye MSSP-program giver certificerede IT-sikkerhedspartnere eksklusiv adgang til Acronis’ globale netværk på mere end 20.000 MSP’er og 750.000 slutbrugere, hvilket åbner helt nye muligheder for vækst, samarbejde og leverance af Managed Security Service på højeste niveau. Med én samlet platform, der kombinerer cybersikkerhed, backup og disaster recovery, eliminerer Acronis behovet for flere leverandører og minimerer dermed kompleksiteten i partnernes serviceleverance. Det sikrer et højere IT-sikkerhedskompetenceniveau hos den enkelte MSP – noget som markedet efterspørger.
”Med vores nye MSSP-partnerprogram tager vi endnu et stort skridt mod at give MSP’er maksimal fleksibilitet i forhold til, hvordan de driver deres forretning – samtidig med at højne deres IT-sikkerhedsprofil. Vi gør det enkelt at levere komplette, konkurrencedygtige cybersikkerhedsydelser, der styrker partnernes markedsposition og skaber varig værdi for slutkunderne. CyberNordic er en stærk første partner i Norden, som virkelig forstår at udnytte programmets fordele,” udtaler Peter Graymon, General Manager hos Acronis i Norden.
Første nordiske partner er allerede i gang
CyberNordic bliver den første partner i Norden til at deltage i Acronis’ nye MSSP-program og ser allerede klare fordele for både deres kunder og for egen forretning:
CyberNordic er stolte over at være den første nordiske partner i Acronis’ globale MSSP-program. Det strategiske partnerskab markerer et vigtigt skridt i vores ambition om at styrke cybersikkerheden hos Managed Service Providers (MSP’er) i Danmark, Norden og resten af Europa.
Gennem Acronis’ MSSP-program kan vi nu tilbyde Managed Detection and Response (MDR) og avancerede sikkerhedstjenester direkte til Acronis’ voksende netværk af MSP’er – hurtigt, skalerbart og med en markant lavere kompleksitet.
Partnerskabet giver os adgang til en integreret platform, der kombinerer backup, endpoint security og MDR i ét samlet økosystem. Det betyder, at vi kan levere mere effektive, standard såvel som skræddersyede MDR-ydelser til vores partnere og deres kunder.
For Acronis’ MSP-partnere åbner dette op for en ny mulighed: Nem adgang til MDR og avancerede sikkerhedstjenester uden behov for egne SOC-teams eller tunge investeringer i infrastruktur og ekspertise.
“Vi ser frem til at støtte MSP’er i hele regionen med de værktøjer, tjenester og den viden, der skal til for at imødekomme kravene fra moderne kunder – og levere cybersikkerhed på højeste niveau” siger Morten Gregersen, direktør og grundlægger af CyberNordic.
En samlet platform for nutidens og fremtidens cybersikkerhed
Markedet for managed security er i rivende udvikling, og mange MSP’er står over for komplekse udfordringer med flere leverandører og fragmenterede løsninger. Med det nye MSSP-program tilbyder Acronis en unik løsning, hvor EDR, XDR, backup, disaster recovery og fjernadgang for MSSP’erne integreres i én enkel, AI-drevet platform, der sikrer effektiv drift, lavere omkostninger og høj kundeloyalitet – samt gør det lettere at sikre et højt IT-sikkerhedsniveau for MSP’ernes kunder.
Vil du med på rejsen?
Vil du høre mere om, hvordan din virksomhed kan styrke konkurrenceevnen, reducere kompleksiteten og accelerere væksten med Acronis’ MSSP-program, så kontakt os allerede i dag.
Læs mere om programmet her.
Om Acronis
Acronis forener databeskyttelse med en integreret, automatiseret cyberbeskyttelse, der løser udfordringerne for sikkerhed, tilgængelighed, privatliv, ægthed og sikkerhed (SAPAS) i den moderne digitale verden. Med fleksible implementeringsmodeller, der passer til serviceleverandører og IT-professionelles krav, leverer Acronis overlegen it-sikkerhed til data, applikationer og systemer med innovative næstegenerations antivirus, katastrofegenopretning og end point-beskyttelsesstyringsløsninger drevet af AI. Med avanceret anti-malware drevet af avanceret maskinintelligens og blockchain-baserede datagodkendelsesteknologier beskytter Acronis ethvert miljø – fra cloud til hybrid til lokalt – til en lav og forudsigelig pris.
Om CyberNordic
Cybernordic.dk leverer cybersikkerhedsløsninger til danske og nordiske virksomheder samt til IT-partnere og leverandører (MSP’er). En af kerneydelserne hos CyberNordic er en MDR-service (overvåget cybersikkerhed), der giver IT-partnere og MSP’er adgang til kontinuerlig overvågning 24/7, trusselsdetektion og håndtering af sikkerhedshændelser – uden at de selv behøver at opbygge interne sikkerhedsteams.
Til partnere og MSP’er tilbyder CyberNordic således skalerbare og partnervenlige løsninger, der kan integreres direkte ind i deres eksisterende serviceportefølje og styrker deres kunders modstandsdygtighed over for de stadig mere avancerede cybertrusler.