Den globale softwarevirksomhed Adobe har netop annonceret en række nye AI-tiltag.
En af dem er den nye AI-platform, Adobe Experience Platform Agent Orchestrator, der takket være 10 spritnye AI-agenter skal gøre det nemmere for virksomheder at målrette markedsføringen til de rigtige kunder.
Samtidig lanceres Brand Concierge, en AI-drevet service, der tager skridtet videre fra de markedets nuværende traditionelle chatbots og skaber mere personaliserede kundeoplevelser i et omfang, der ikke er set tidligere.
Adobe melder sig endnu engang ind i AI-kapløbet og tager nu tager marketing og kundeoplevelser til et nyt niveau med lanceringen af 10 avancerede AI-agenter i den populære Adobe Experience Platform (AEP) – verdens førende platform på området. Ved at integrere nye AI-agenter gør Adobe det enklere end nogensinde for marketingfolk at automatisere og optimere arbejdet. De intelligente agenter forbedrer websites og håndterer fremadrettet nogle af de mest tidskrævende opgaver, når det kommer til produktionen af digital indhold. Fra tilpasning af billeder, tilpasning og upload af tekst, optimering af målgrupper, kanalvalg, databehandling og meget andet – alt sammen med en præcision og hastighed, der ikke tidligere har været mulig.
Samtidig lancerer Adobe Brand Concierge, en banebrydende AI-løsning, der løfter kundeinteraktioner fra simple, generiske chatbots til unikke og personaliserede oplevelser.
„Adobe har en lang tradition for at arbejde tæt sammen med CMO’er og CIO’er med henblik på at skabe stærke kundeoplevelser på baggrund af databaserede indsigter i realtid, og her er Agentic AI et markant skridt i transformationen af arbejdspladser. Adobes seneste innovationer øger produktiviteten på arbejdspladser, så medarbejdere i marketingteams får mere tid til kreativ udvikling og bedre muligheder for at skalere personaliseringen,‟ siger Anjul Bhambhri, der er senior vicepræsident for Adobe Experience Cloud.
Et overblik over de 10 nye AI-agenter:
- Account Qualification Agent: Understøtter B2B-virksomheder ved at identificere og kvalificere nye forretningsmuligheder, der kan styrke salgsarbejdet og engagere beslutningstagere.
- Audience Agent: Analyserer engagement på tværs af kanaler med henblik på at vælge og optimere segmenter, som kan aktiveres i personaliserede kampagner.
- Content Production Agent: Hjælper marketing- og kreative teams med at opskalere indholdsproduktion ved automatisk at generere og sammensætte indhold i overensstemmelse med brandets guidelines.
- Data Insights Agent: Gør det nemmere at omsætte data til brugbare indsigter ved at visualisere, forudsige og optimere kundeoplevelser.
- Data Engineering Agent: Automatiserer håndtering af store datamængder, herunder dataintegration, oprydning og sikkerhed, hvilket er afgørende for virksomheder, der arbejder med komplekse datasæt.
- Experimentation Agent: Støtter teams i udviklingen af personaliseringsstrategier ved at simulere idéer, analysere effekter og implementere tiltag direkte i Adobes applikationer.
- Journey Agent: Orkestrerer kundeoplevelser på tværs af kanaler og understøtter hele processen fra idéudvikling til optimering af kunderejsen.
- Product Advisor Agent: Skaber engagerende kundeoplevelser gennem personaliserede produktanbefalinger baseret på brugerens præferencer og tidligere køb.
- Site Optimization Agent: Overvåger og optimerer brand-websites ved automatisk at identificere, anbefale og implementere forbedringer, der øger kundernes engagement.
- Workflow Optimization Agent: Øger produktiviteten og understøtter samarbejde på tværs af teams ved at overvåge projektet, strømline godkendelsesprocesser og effektivisere arbejdsgange.
Med disse nye AI-agenter tager Adobe endnu et skridt i retning af at gøre avanceret AI let tilgængelig for virksomheder, der har ambitioner om at skabe mere effektive og personaliserede kundeoplevelser.
Microsoft og IBM har en finger med i spillet
Adobe samarbejder med store teknologivirksomheder og konsulenthuse som Microsoft, IBM, AWS, Accenture og Deloitte for at sikre, at AI-agenterne integreres og tilpasses bredt på tværs af virksomhedernes platforme og til specifikke industrier.