Polestar lancerer designkonkurrence med legetøjsgiganten Mattel
Hjem NYE PRODUKTER Polestar lancerer designkonkurrence med legetøjsgiganten Mattel

Polestar lancerer designkonkurrence med legetøjsgiganten Mattel

Af Redaktionen

Det svenske performance-elbilmærke, Polestar, lancerer dette års designkonkurrence sammen med Hot Wheels, som den amerikanske legetøjsgigant Mattel står bag, og som er et af verdens bedst sælgende stykker legetøj.

Designerne inviteres i år til at overraske dommerne med koncepter og designforslag, der er drevet af deres fantasi fra barndommen.

Ved at kombinere Polestars design-DNA med visionen om det ultimative Hot Wheels-samleobjektet tegner dette års Polestar-designkonkurrence til at blive den mest ekstreme udgave til dato.

Det vindende design vil blive en del af Hot Wheels-sortimentet, som bliver sat til salg globalt, og bliver samtidig den første Hot Wheels x Polestar-bil, som en del af et bredere partnerskab, der involverer Polestars produktionsmodeller.Designerne opfordres til at være fantasifulde og skubbe til grænserne for performance og design på køretøjet i deres endelige indsendelse. Det eneste krav er, at Mattel, producenten bag Hot Wheels, skal være i stand til at producere det endelige design i en 1:64 Hot Wheels-samlermodel.

Derudover skal billeder, der viser køretøjets interiørdesign og umiddelbare omgivelser, inkluderes som en del af indsendelsen til konkurrencen.”Drømme har evnen til at inspirere og rykke på vores forståelse af, hvad der er muligt. Dette års designkonkurrence er en chance for alle deltagende designere til virkelig at skubbe til grænserne for Polestar-brandet og lade fantasien få frit løb,” siger Polestars designchef, Maximilian Missoni.I overensstemmelse med konkurrencens store fokus på samarbejde vil Polestar og Hot Wheels sammen udvælge deres favorit-designbud, hvor de derefter vil få individuel coaching af Polestars designteam for at forfine deres indsendte design frem mod den endelige udvælgelse.

Polestar-designkonkurrence blev lanceret i 2020 med målet om at udfordre håbefulde designere – både professionelle og studerende – til at skabe innovative og nytænkende designs, der harmonerer med Polestar-brandet og dets design-DNA. Konkurrencen har sidenhen fremhævet toptalenter over hele verden, hvor flere af de tidligere deltagere efterfølgende er blevet ansat i Polestars designteam eller har benyttet konkurrencen som et springbræt  ud i den bredere professionelle designbranche.”Designteamet i Hot Wheels har altid udfordret den traditionelle tilgang, og Polestars Design Contest er en oplagt mulighed for designmiljøet til at vise deres evner og begejstre os med noget, vi aldrig har set før. Vi ser virkelig frem til at modtage de forskellige bud,” siger Ted Wu, VP og ansvarlig for køretøjsdesign, Mattel.

Siden starten har Polestars designkonkurrence budt på en række forskellige køretøjer og banebrydende koncepter, hvor studerende og professionelle designere verden over har bidraget med innovative og nyskabende bildesigns. Tidligere designforslag har dækket over alt fra en bil, som håndterer lokal forurening med indbyggede og udvendigt synlige luftfiltre, et luftskib med el og helium, proteser med springbræt til at hjælpe med at gå, og KOJA, den finske designer Kristian Talvities træhus, der blev bragt til live i fuld skala på den berømte Fiskars Art & Design Biennale i Finland.I 2023 debuterede Polestar med konceptbilen Synergy, der var vinderen under Performance-teamet, under IAA-messen i München. Synergy blev senere fremvist på Mattels Hot Wheels Legends Tour-stoppet i El Segundo, Californien.

Den elektriske superbil er med ét sæde lige så meget en historie om samarbejde, som den er et designobjekt. Synergy er en kombination af designet fra to vindere af eksteriørdesign og én vinder af interiørdesign udvalgt blandt mere end 600 bidrag, som derefter brugte seks måneder på at arbejde sammen med Polestar Design-teamet for at forvandle tre forskellige drømme til én sammenhængende virkelighed.

Polestar lancerer designkonkurrence med legetøjsgiganten Mattel“Jeg tror, at Hot Wheels-temaet virkelig vil presse designmiljøet til at arbejde uden for deres komfortzone ved at afbalancere det minimalistiske Polestar-mærke med den vilde Hot Wheels-æstetik. Selvom vi forventer nogle af de mest ekstreme indsendelser til dato, forventer vi ikke at blive mindre inspireret af kvaliteten, mængden og diversiteten af de bidrag, vi modtager,” siger Juan Pablo Bernal, interiør designmanager hos Polestar, grundlægger af Polestar-designkonkurrence og kurator for Instagram-siden @polestardesigncommunity.

Konkurrencen åbner for bidrag den 5. marts 2024, og deadline for indsendelse af designforslag er den 16. april 2024. Vinderen forventes at blive afsløret i sidste kvartal af 2024.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>